Spring til hovedindhold
Logo

Her er de tre skilte der drillede danskerne

Nyheder

Nyt om trafik og biler

11. april 2017

Julia Fennefoss Vollertsen

De sidste tre uger har Vejdirektoratet testet hvor god danskernes skilteviden er. Se her, hvilke tre skilte, der gav flest problemer, om mænd og kvinder var bedst og hvilken en landsdel, der var skarpest.

150.000 danskere har testet, hvor godt de kender de danske trafiktavler med en quiz med de ni skilte der er sværest for trafikanterne. Ud af de mange deltagere var 60% mænd. De fleste, der deltog, havde kørekort. Hele ni ud af 10. Regionerne lå meget tæt i forhold til rigtige svar, dog klarede jyderne sig lidt bedre end resten. Nærmere bestemt førte Region Syddanmark over Københavnerne med tre procent. Mænd klarer dig to procent bedre end kvinder, og dem med kørekort klarer sig fire procent bedre end dem uden.
LÆS OGSÅ: Kun 1 ud af 4 læser dette skilt rigtigt

Tre skilte driller

Færdselstavle for lokal hastighedsbegrænsning

Færdselstavle for lokal hastighedsbegrænsning

Vejskiltene anbefalet hastighed, vognbaneskift og lokal hastighedsbegrænsning er de sværeste for danskerne.

Færdselstavle for vognbaneforløb med vognbaneskift

Færdselstavle for vognbaneforløb med vognbaneskift

”Selv om quizzen ikke er en videnskabelig undersøgelse, så er det fint med en indikation af, hvilke skilte der kan volde problemer i trafikken. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at den elektroniske tavle kan give forståelsesproblemer, og det understreger testen her,” siger Dennis Lange konsulent i FDM. I Danmark har vi omkring 300 forskellige vejskilte og i 2016 blev der introduceret 17 nye. ”Vi er glade for, at så mange har taget testen og fået repeteret skiltene igen. Det er afgørende for trafiksikkerheden, at bilisterne forstår de skilte, der er opstillet, og kan man sætte fokus på dem på en sjov måde, så er det bestemt positivt”, siger Dennis Lange. LÆS OGSÅ: Trafiktavler spares væk

Færdselstavle for område med fartdæmpning

Færdselstavle for område med fartdæmpning

 Skiltekampagnen sluttede tirsdag 11. april 2017, men hvis du vil tage quizzen, så er der stadig mulighed for det. Følg blot linket her.