Spring til hovedindhold
Logo

Elektrisk start på 2019: Elbiler femdobler

Nyheder

Nyt om trafik og biler

2. april 2019

Elbilsalget har aldrig været så stort som i år. Tesla er langt det største mærke.

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Eldrevne biler bruser frem lige nu. Salget af rent elektriske biler er femdoblet i 2019. Se, hvilken model der fører klart. Også plugin-hybrider køber danskerne mange af.

Elbiler er for alvor kommet i stødet.

Salget i Danmark er femdoblet fra 2018 til 2019, idet godt 1.000 rene elbiler fik plader på i første kvartal.

Tesla Model 3, som lige er introduceret, ligger nr. et med næsten 400 styks. Det er også Tesla som mærke, der har solgt flest elbiler indtil videre i 2019, lidt over 400.

Salget af elbiler fra januar 2017 til marts 2019.

Salget af elbiler pr. måned fra januar 2017 til marts 2019. Marts i år blev helt usædvanlig.

Top 10 elbiler 2019

Nr. Model Antal
1 Tesla Model 3 387
2 Hyundai Kona 208
3 Nissan Leaf 79
3 Renault Zoe 79
5 Kia Niro 56
6 Hyundai Ioniq 47
7 BMW i3 42
8 Jaguar I-Pace 35
9 Tesla Model S 20
10 VW Up 14
Kilde: Bilstatistik.dk

De rene elbiler slås af plugin-hybriderne i salgstal, men dog ikke i fremgang.

Plugin-hybriderne er der leveret 1.221 af i år indtil videre – en 50 procentstigning fra 850 opladningshybrider i 2018.

Se mere: Frygt for prishop gav salgsrekord

Kia sidder for tiden tungt på denne grønne teknik med 800 ud af de 1.200.

Tesla fik en god måned i marts.

Salget af elbiler er femdoblet fra 2018 til 2019. Tesla begyndte i februar udleveringen af Model 3, og den er indtil videre den mest indregistrerede elbil i 2019.