Spring til hovedindhold
Logo

Tæt trafik i SUV-klassen: Taigo

Nyheder

Nyt om trafik og biler

4. april 2021

VW kalder sin næste lille SUV for Taigo.

Foto: VW

Torben Arent

Der er plads til endnu en lille SUV, mener VW, som til efteråret lancerer Taigo. Største forskel fra T-Roc: et skråt bagparti.

Navnet bliver Taigo, når VW sidst på året lancerer sin tredje, kompakte SUV-model. Taigo, som kaldes en coupé-SUV, skal presses ind i modelprogrammet mellem T-Cross og T-Roc. Der var i forvejen ikke stort spænd mellem de to.

Samtidig med offentliggørelsen af navnet, viser VW skitser af den nye ’CUV’-model.

Den har hidtil været kendt under navnet Nivus, som bilen sælges som i Sydamerika, hvor den er udviklet. Bilerne til Europa skal bygges i Spanien.

Taigo er en kompakt SUV med coupé-agtigt bagparti. Teknikken kommer fra Golf & co.

Taigo er en kompakt SUV med teknik fra Golf & co.

Ingen strøm

VW oplyser ikke noget om motorer, men der kommer ingen ren elbil-version og formentlig heller ikke en plugin-hybrid.

Dermed minder Taigo en del om Hyundais kommende Bayon.

Taigo får coupé-agtigt bagparti, hvilket åbenbart bliver den mest markante forskel til T-Roc på samme størrelse..

Taigo får coupé-agtigt bagparti, hvilket åbenbart bliver den mest markante forskel til T-Roc på samme størrelse.