AutoIndex 2023: Hvad mener bilejerne egentlig om deres elbiler?
Nyt om trafik og biler
10. oktober 2023


Hvilke modeller er elbilejerne mest og mindst tilfredse med – hvis de selv skal sige det? Se de elbiler, der scorer højest – og lavest – i årets AutoIndex-undersøgelse.
I den årlige AutoIndex-undersøgelse har vi samlet resultaterne fra både Danmark, Sverige og Norge for at få et bredt billede af, hvor tilfredse elbilejerne samlet set er med deres biler.
BMW lægger sig – også med elbilerne – solidt i toppen, som det fremgår af skemaet med vurdering af 46 modeller.
Hvad er AutoIndex?
56.000 danske, svenske og norske bilejere har svaret på flere end 120 spørgsmål i den årlige AutoIndex-undersøgelse om bl.a. deres bils egenskaber. Svarene er indsamlet og bearbejdet af analyseinstituttet Loyalty Group, der leverer resultaterne.
Bilejerne har givet deres svar på en skala fra 1 til 7, og de er efterfølgende omregnet til indekspoint op til 1.000.
Se hovedresultatet af den danske del af undersøgelsen i vores artikel fra maj om årets AutoIndex-undersøgelse.