Spring til hovedindhold
Logo

29 biler i hård dyst på dansk jord

Nyheder

Nyt om trafik og biler

25. september 2025

Strandbillede med de deltagende kandidatbiler til kampen om at blive The Car of the Year 2026

Foto: Karsten Meyland Lemche

Søren W. Rasmussen

Kampen om at blive kåret til The Car of the Year 2026 er skudt i gang. Derfor har 29 kandidater til den prestigefyldte titel været samlet til den årlige Tannistest, som FDM medvirker til at afholde. Se video med 27 af de nye biler fra testen.

Den hæderkronede titel The Car of the Year 2026 er af gode grunde ikke uddelt endnu, men forarbejdet er allerede godt i gang. Således har hele 33 jurymedlemmer fra den internationale biljury i denne uge været samlet i Nordjylland til den traditionsrige Tannistest, der har navn efter hjemstedet, Tannisby.

Med på testen var i alt 71 bilnyheder, der var fordelt på 29 bilmodeller fra 23 bilmærker, og over en uge blev bilerne testet på kryds og tværs.

Fra Danmark er det FDMs Søren W. Rasmussen, der sidder i juryen, som han også er præsident for. Med sig har han et stærkt hold fra FDM, der står for en stor del af arbejdet med at holde styr på hele testen.

Efter testen skal juryen vælge syv finalister ud, og de offentliggøres den 31. oktober. Det er fra denne "shortlist", at vinderen skal findes, og det sker et par måneder senere.

Vinderen offentliggøres den 9. januar 2026 på årets første store internationale biludstilling i Bruxelles.

Se video fra Tannistesten, hvor vi går tæt på 27 af nyhederne: