Biler ingen adgang: Flere skoler får hjertezoner

Skiltene ved vejene omkring Vejgaard Østre Skole i Aalborg viser, at bilerne ikke er velkomne, når børnene ankommer til skolen om morgenen. Skolevejen skal være sikker for eleverne, og her er det ikke en del af ligningen, at børnene bliver kørt helt hen til skolen.

Transporten skal helst foregå på cykel eller som fodgænger. Derfor er der oprettet en såkaldt hjertezone omkring skolen, så nærområdet gøres mere fredeligt og trygt.

– Det er et relativt nyt fænomen, der etableres ved skoler for at begrænse biltrafikken. For selvom mange børn ikke har langt til skole, så bliver en del af dem kørt i bil. Og netop bilerne er med til at gøre vejene usikre, og så er forældrene tilbageholdende med at lade børnene gå eller cykle, siger Petrea Overgaard Busck, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Hun holder bl.a. kurser om trafiksikkerhed for skoler og vejleder om kommunikationen med forældrene. Det er hendes opfattelse, at skoler og forældre overvejende tager godt imod de nye tiltag, selvom det kan være svært at ændre vaner, når zonerne etableres.

De markeres med bl.a. indkørselsforbud og forbud mod parkering og standsning eller med ensretning eller lukning af veje. Nogle steder hedder de hjertezoner, mens andre kalder dem for f.eks. tryghedszoner eller fodgænger- og cykelzoner.

Ved skolen i Aalborg er erfaringerne også overvejende positive.

– Når jeg ser på vejene omkring skolen, er antallet af biler reduceret i forhold til tidligere. Der var enkelte forældre, der var meget skeptiske i starten, og der er stadig folk, der ikke overholder indkørselsforbuddene, men vi er kommet langt. Rigtig mange har taget det til sig og efterlever reglerne, forklarer skoleleder Jesper Saugstrup Jensen.

Forældre er nøglen til succes

Hjertezonen blev etableret i maj 2025 med en række indkørsels- og standsningsforbud og nedsættelse af hastighedsgrænser omkring skolen. Forældre, der kører deres børn i bil, skal nu parkere eller sætte dem af længere væk.

Ønsket om færre biler ved skolen kom oprindeligt fra skolebestyrelsen og blev forstærket af en episode, hvor en skoleelev på cykel blev strejfet af en bil.

Efter trafiktællinger og en analyse af forholdene ved skolen kom Aalborg Kommune med en plan om at etablere en hjertezone. Efter nogle justeringer og en godkendelse fra politiet blev der sat skilte op, og forældrene blev orienteret.

– Vi er en byskole, og vi har ikke et stisystem, hvor børnene kan færdes uden biltrafik. Men vi har fået skabt et rigtig fint område omkring skolen, hvor børnene kan færdes og blive mere selvhjulpne. Det taler ind i en skoleverden, hvor vi er med til at udvikle børn til unge mennesker og give dem kompetencer til at klare sig selv. Det gælder også i trafikken. Det gør samtidig forældrene mere trygge i forhold til at give slip, så børnene får lov til at cykle eller gå til skole. What’s not to like? spørger Jesper Saugstrup Jensen retorisk.

Det betyder, at det nærmeste sted, forældrene kan sætte deres børn af, ligger 300 meter fra skolen, og lærere i bil skal møde lidt tidligere, da indkørselsforbuddet også gælder dem. Og så er der etableret to nye steder med cykelparkering.

– Nogle forældre begyndte at parkere på fortovet med deres ladcykler, så børnene måtte gå ud på vejen for at komme forbi. Men det har vi fået styr på nu. I starten var jeg også ude at sige noget til de forældre, der alligevel kørte helt hen til skolen i bil. Jeg ser stadig nogle af de samme biler gøre det, men her er det nok kun bødeblokken, der vil virke, siger lederen for skolen, der har 712 elever.

Helt fri for biler bliver området ikke, da beboere er undtaget fra forbuddene og stadig må køre til og fra. Men han håber, at hjertezonen kan skabe en anderledes kultur for aflevering af børnene.

– Med hjertezonen er der tydeliggjort nogle regler, der skal gøres til vaner, så man kan få skabt en kultur, hvor alle bidrager til en sikker skolevej. Vi præsenterer den også for de nye børns forældre, så det kan blive en del af deres rutiner. Men hjertezonen bliver jo kun lige så god, som forældrene gør den til, påpeger Jesper Saugstrup Jensen.

Netop forældrene spiller en vigtig rolle i, at skolevejene bliver trygge.

– Vi skylder hinanden at køre ordentligt overalt, men i særdeleshed i nærheden af skolerne. Hvis man kører ind i en hjertezone, hvor børnene ikke forventer, der kommer trafik, bliver det ekstra utrygt. Det er i alles interesse, at skolevejen er sikker, og det nytter ikke noget, at man er ligeglad, når først man har sat sit eget barn af, siger Petrea Overgaard Busck fra Rådet for Sikker Trafik.

Aalborg Kommune har ikke lavet trafiktælling efter indførelsen af hjertezonen, men en stikprøvekontrol ved håndsoprækning i klasserne viser, at færre elever nu bliver kørt i skole.

Modtagelsen er ikke altid lige hjertelig

Et andet sted i Aalborg Kommune, ved Højvangskolen i forstaden Svenstrup, er der også etableret en hjertezone. Det skete i november 2023, og her blev bl.a. en parkeringsplads nær skolen nedlagt og veje i området lukket for al anden biltrafik end beboere og arbejdskørsel.

Forældrene skulle fremover sætte deres børn af på en større p-plads ved Højvanghallen, 200 meter fra skolen. Røde prikker på stierne skulle vise vejen til skolen.

Godt et halvt år efter lavede Aalborg Kommune en evaluering af hjertezonen, der bl.a. viste, at flere cyklede og følte sig mere sikre på skolevejen. Nogle forældre valgte dog at ignorere indkørselsforbuddene, og evalueringen blandt forældre i bil viste, at 53 procent af de adspurgte var rimelig eller meget
utilfredse med zonen.

Begrundelserne var bl.a., at små børn skal følges helt hen til skolen, og at de trafikale problemer blot var flyttet hen til p-pladsen ved hallen.

Skoleleder Claus Aabel Østergaard har ikke ønsket at tale med Motor. Men godt et år efter indførelsen af zonen forklarede han i et kandidatspeciale, at mange forældre overholder reglerne, men at der stadig er problemer med biltrafik i zonen:

„Claus giver udtryk for, at der er flere forældre, som er utilfredse, og det er lidt blevet en kamp „os mod dem“ og omvendt. Skolen forsøger derfor at undgå det, ved ikke at tale/nævne hjertezonen i samme grad, som i starten. På den måde undgår de at puste til ilden,“ fremgår det af specialet, der
er skrevet af Frida Falkensten Andersen.

Skolelederen savnede mere synlighed fra kommunens side. Bl.a. er det ærgerligt, at de røde prikker og lysene til at markere stien fra hallen næsten er slidt væk og ikke virker, når der er brugt meget tid og mange ressourcer på projektet.

Motor har været forbi skolen, og flere steder er de røde prikker slidt helt væk.

Kommunen satser på at indføre hjertezoner ved flere end de to skoler, men ingen er endnu fastlagt.

45 zoner i København

Bilfri zoner er også etableret ved skoler i bl.a. Aarhus, Vejle og Odense – og i København, hvor kommunen har undersøgt trafikken og muligheden for zoner ved 130 skoler.

Siden 2022 har kommunen haft en standard for, hvordan de skal se ud, evt. med lokale tilpasninger, og foreløbig er der tryghedszoner ved 45 skoler.

– Ikke alle skoler er egnede til at få tryghedszoner. Nogle ligger ved store færdselsårer, som vi ikke kan lukke, og andre har vi selv fravalgt, mens nogle skoler selv har sagt nej, da mange børn cykler til skole, og der reelt ikke er nogen problemer med trafikken. Men det er jo blot skilte, vi sætter op, så det er nemt at tilpasse forholdene på stedet, når vi kan se effekten i området, siger Mikkel Kryger Balskilde, områdechef for Mobilitet og Byfornyelse i Københavns Kommune.

Han vurderer, at halvdelen af skolerne i kommunen på sigt vil få tryghedszoner. Ønsket kommer oprindeligt fra forældrebestyrelser, der ønsker mere trygge skoleveje, og samtidig er der et politisk ønske om, at flere børn cykler eller går til skole.

– Der er grundlæggende en positiv feedback, og der er blevet mere fredeligt i afleveringsperioderne. Det handler om at undgå, at folk kører mod ensretningen, laver vendinger og skaber andre kaotiske situationer, når der i en kort periode pludselig er meget trafik på steder, der ikke nødvendigvis er beregnet til det, siger han.

Børnene kan hjælpe til

Nogle steder er der bl.a. brug for pladser ved skolen til børn med specielle behov, det kan være nødvendigt at ændre renovationsbilens rute, og forældrene skal vænne sig til det nye.

– Til at starte med er der noget modstand, men det er vores oplevelse, at det hurtigt finder et leje, hvor de fleste respekterer forbuddene. Det er trods alt en begrænset påvirkning i en begrænset periode. Politiet er også ude for at kontrollere, og vi ved, at skoler og forældre også anmoder politiet om at komme forbi, fortæller Mikkel Kryger Balskilde.

Børnene kan også være en indgang til de voksnes forståelse.

– Nogle gange laver vi forløb med børnene, der tegner skilte og får flyers med hjem. Så kan det jo være, at barnet sidder på bagsædet og siger: „Hov, der må vi ikke køre ind“, og det er med til at skabe en positiv adfærdsændring.