Bilister betaler for meget: FDM kritiserer benzinselskaberne

Benzinpriserne er tårnhøje, og selvom man skulle tro at benzinselskaberne vil konkurrere på pris for at trække kunder til, er priserne helt ens. Det gælder endda over hele landet, og priserne skifter endda samtidig hver formiddag.

Det har FDM påvist ved to undersøgelser i december og i april, hvor vi begge gange har kritiseret branchen for manglende konkurrence på benzin- og dieselpriser. Men faktisk strækker det sig helt tilbage til 2020, hvor branchen begyndte at have ens brændstofpriser over hele landet.

Men Drivkraft Danmark, der bl.a. er brancheorganisationen for brændstofleverandører, afviser kritikken, og deres direktør Jacob Stahl Otte har givet følgende citat til TV2:
“Vi mener faktisk, at lighed i priserne måske er udtryk for stor konkurrence. For gennemsigtigheden i priserne er jo sindssygt stor. Ens priser er i høj grad udtryk for et effektivt marked, hvor konkurrencen sikrer, at prisen er i bund”.

– FDM undrer sig over, at priserne på brændstof skulle være presset helt i bund, når data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at bruttomarginen er steget markant siden COVID. Helt konkret med 50 procent for benzin og 35 procent for diesel. Det peger ikke på et marked, hvor konkurrencen presser priserne ned, siger Ilyas Dogru, der er FDMs forbrugerøkonom.

Bruttomarginen viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning der er tilbage, når de direkte omkostninger (eks. selve brændstoffet) ved salg af brændstof er trukket fra.

I Konkurrence- og forbrugerstyrelsens tal er der ikke taget højde for visse lønomkostninger, transportomkostninger, indblanding af biobrændstoffer eller andre krav relateret til miljømæssig regulering. Men tallet dækker heller ikke fortjeneste ved salg af andre varer og ydelser på tankstationerne som drikkevarer, mad og bilvask.

Det er styrelsens vurdering, at de udeladte omkostninger påvirker niveauet af bruttomarginerne, mens tendensen ikke påvirkes i samme grad.

Kan koste 2.000 kr. om året

Beregninger fra et notat fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen viser, at hvis brændstofselskaberne sænkede deres bruttomargin til det samme niveau, som de havde før COVID, vil en familie, der kører 15.000 km om året spare 700 kr. om året, mens en familie med to biler, som hver især kører 20.000 km, vil kunne spare ca. 2.000 kr.

FDM er enige med Konkurrence- og forbrugerstyrelsens konklusion om, at forbrugerne går glip af besparelser pga. manglende konkurrence – og at det rammer hårdt i en tid, hvor priserne er tårnhøje.

Drivkraft Danmark anerkender, at Konkurrence- og forbrugerstyrelsen anfører, at brændstofselskabernes bruttomarginer er steget fra 2018 til 2024, men påpeger, at de har haft øgede omkostninger til løn, iblanding af biobrændstof, transportomkostninger og krav til miljømæssig regulering. Alle forhold der ikke er medregnet i styrelsens analyse af bruttomarginen. Det betyder ifølge Drivkraft Danmark, at der har været øget krav til bruttomarginen.

– Drivkraft Danmark har ingen indsigt i brændstofselskabernes individuelle ageren i forhold til konkurrencen. Drivkraft Danmark forholder sig derfor kun til principielle forhold og generelle økonomiskfaglige betragtninger i forhold til agenternes ageren i et vigende marked kendetegnet ved høj prisgennemsigtighed, digitalisering og lave søgeomkostninger, svarer Jacob Stahl Otte.

FDM anerkender, at bruttomarginen ikke er lig med avancen på brændstof. Men det forklarer ikke, hvorfor der var stor priskonkurrence, mens brændstofselskabernes bruttomargin var lav, mens priskonkurrencen er ikke eksisterende i dag, hvor bruttomarginen er markant højere.

Se mod Tyskland og Østrig

På baggrund af Konkurrence- og forbrugerstyrelsens notat om svækket konkurrence på benzin og diesel varslede regeringen to tiltag i september 2025.

Det første var, at brændstofselskaberne ikke måtte varsle priser på forhånd efter 1. december 2025, derudover skulle de offentliggøre aktuelle priser via et såkaldt (API), så digitale tjenester fra januar 2026 kunne vise benzinpriser.

Men ingen af tiltagene har vist sig at have nogen effekt. Derfor har FDM et bud på, hvad myndighederne kan gøre.

– FDM opfordrer myndighederne til at gå samme retning som i Tyskland og Østrig, hvor myndighederne har taget flere værktøjer i brug for at holde konkurrencen oppe. Bl.a. med fænomenet Østrigske priser, hvor brændstofselskaberne kun må hæve priserne en gang i døgnet, og hvor de skal dokumentere prisstigninger. Derefter må de kun sænke priserne, hvilket giver større mulighed for konkurrence mellem tankstationerne, slutter Ilyas Dogru.

Både i Tyskland og Østrig er der stor forskel på de lokale brændstofpriser, der kan variere, alt efter hvornår på døgnet man tanker, hvor tankstationen ligger, og hvor meget brændstof der bliver solgt.

Dermed er der en helt anden konkurrence på brændstofpriser, der står i klar modsætning til de helt ens benzin- og dieselpriser, vi oplever i Danmark.