Spring til hovedindhold
Logo

Giv den gas til Sportscar Event på FDM Jyllandsringen

Nyheder

Nyt om trafik og biler

26. august 2026

Foto: Photojensen null

Af FDM

Hop ind på passagersædet i en superbil til Sportscar Event, der køres på FDM Jyllandsringen 5. september.

Ved Sportscar Event kan du kan købe dig til to omgange som passager i en racerbil på FDM Jyllandsringen.

Det årlige velgørenhedsarrangement køres lørdag d. 5. september, hvor du kan betale dig til ture i ca. 25 bilmærker. Blandt dem er Porsche, Lamborghini, Lotus, McLaren og Ferrari.

Pengene går til Børnecancerfonden, TrygFondens Familiehus og Lukashuset, og da Sportscar Event blev afholdt 23. august på FDM Sjællandsringen, blev der kørt 1.354.187 kr. ind.

Ture fra 300 kr.

En af kørerne er bilredaktør i FDM, Karsten Meyland Lemche:

– Det er en dobbelt glæde både at kunne give folk en oplevelse for livet i en sportsvogn og samtidig vide, at de donerer penge til en vigtig sag. Inden Sportcar Event på FDM Sjællandsringen kørte vi med kræftramte børn og deres familier, og her går bare et lille smil lige i hjertet, og man kan virkelig mærke, at både køreturene og pengene gør en forskel. Jeg glæder mil til at køre endnu flere penge ind til velgørenhed den første lørdag i september.

Han kører i bil nr. 49 – en Porsche Boxster med en topfart på 258 km/t.

En tur som passager i hans bil koster 300 kr.

Læs om alle de andre biler og priser for at køre med.

Sportscar Event på FDM Jyllandsringen

  • Lørdag d. 5. september
  • Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg
  • Kl. 9.00-16.00
  • Entré 50 kr.
  • Børn under 12 år gratis

FDM Jyllandsringen fejrer i år 60-års jubilæum. Årets sidste motorløb – Finaleløbet – køres i weekenden 26-27. september. Læs mere og køb billet.