Kovending: Benzinbiler får forlænget livet

Benzin- og dieselbiler samt alverdens hybridtyper kan købes på ubestemt tid i Den Europæiske Union. Men kun i små styktal.

EU-Kommissionen har vedtaget en markant ændring af den politik, der går ud på, at udelukkende nul-emissionsbiler kan nyregistreres fra og med 2035.

Dermed bliver det - i princippet – muligt at købe en benzindrevet Renault Clio, en dieseldrevet Toyota Land Cruiser eller en 12-cylindret Ferrari også i 2040.

EU-elbilsalg stiger langsomt

Baggrunden er, at stigningen i det europæiske elbilsalg ikke går nær så hurtigt som forventet. I over halvdelen af EU-landene står elbiler for under ti pct. af bilsalget. Dermed er det urealistisk at nå op på 100 pct. i 2035, har analysen været fra nogen.

Dermed ville den vigtige europæiske bilindustri kunne blive hårdt, måske endda kritisk, ramt, frygter industrien selv og peger på, at den har brugt flere hundrede milliarder euro på elektrificering, uden at det har givet et tilsvarende salg.

Også bilproducerende lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien og Slovakiet har presset på over for kommissionen.

FDM: lille betydning for Danmark

- Det betyder formentlig ikke ret meget for danske bilkøbere, vurderer forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.

- Danmark er allerede langt i omstillingen, og elbilsalget går stærkt. Det skyldes, at alternativerne – benzin- og dieselbiler – er relativt hårdt beskattet, og derfor er forudsætningerne for omstilling helt anderledes end på andre bilmarkeder.

- Men for store bilmarkeder som Tyskland og Italien er billedet anderledes, og her kan det nye fleksible system reelt forsinke elektrificeringen. Med fokus på billige elbiler - og et marked som fortsat er klar til aftage elbiler - ligger Danmark derfor fortsat lunt i svinget som oplagt land at sende elbiler til, siger Ilyas Dogru.

90 pct. mindre CO2 end i 2021

Kernen i den nye plan, som stadig skal gennem EU-parlamentet og ministerrådet, er et såkaldt 90/10-mål.

Bilproducenter skal reducere bilernes CO2-udledning (under kørsel) med 90 pct. i forhold til 2021 - i stedet for oprindelig vedtaget med 100 pct.

Dermed skal den gennemsnitlige CO2-udledning fra alle solgte personbiler falde fra 110 gram pr. km i 2021 til 11 gram i 2035. Der er tilsyneladende ikke sat en slutdato for de 11 gram CO2.

Små elbiler belønnes

EU’s ’bilpakke’ har også et element, hvor salget af små elbiler belønnes. Denne bilgruppe betragtes som den sværeste at få gjort grøn, da køberne her er ekstra prisfølsomme, og bilindustrien har sværere ved at få økonomi i salget.

Belønningen skal ske ved, at elbiler under 4,20 meters længde får lov til at tælle som 1,3 bil med nul udledning. Dermed trækkes et bilfirmas samlede CO2-udledning ned.

EU vil også støtte europæisk batteriproduktion mere end i dag.

Også varevogne og tunge køretøjer får en lidt mere lempelig indfasning af CO2-kravene.

CO2-reduktion skal findes andre steder

De mere lempelige CO2-regler bliver ikke gratis for bilindustrien. De manglende ti procents reduktion skal findes gennem brug af kulstoffattigt (grønt) stål fremstillet i Unionen og gennem brug af syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer.

-Den pakke, der fremlægges i dag, fastholder et stærkt markedssignal for nulemissionskøretøjer og giver samtidig industrien større fleksibilitet til at nå CO2-målene og støtter køretøjer og batterier, der fremstilles i Den Europæiske Union, lyder en udtalelse fra Kommissionen.

Det fremhæves, at ordningen i højere grad er teknologineutral – underforstået at ikke kun el- og brintbiler kan være en løsning på klimaproblemet.

Bilindustrien kun moderat tilfreds

Direkte jubel fra bilproducenterne er dog vanskelig at få øje på.

Interesseorganisationen for europæisk bilindustri, ACEA, noterer ganske vist, at EU har taget et første skridt mod at skabe en pragmatisk og fleksibel vej frem, men tilføjer:

- Men djævelen kan i høj grad ligge i detaljerne, hedder det.

2030-krav kan blive svære

Organisationen tilføjer, at den nu vil arbejde for, at forslagene bliver strammet, hvor nødvendigt.

ACEA ser også et stort problem i de stadig gældende CO2-krav fra 2030. Om fire år skal nye bilers CO2-udledning være nede på 50 gram, og det er ikke længere ’realistisk’ mener ACEA.

Det delmål er der ikke ændret på i Kommissionens nye ’bilpakke’.

Bilindustrien har ellers allerede fået hjælp til at overholde 2025-grænserne, som lyder på 94 gram, men som mange vestlige bilproducenter ikke så ud til at kunne klare.

Volvo og Polestar utilfredse

Løsningen blev at fastholde de 94 gram, men i stedet for at opfylde dem i 2025 fik bilindustrien lov at tage et gennemsnit af årene 2025-2027. Der er altså to år ekstra til at få solgt mange elbiler.

Omvendt har bl.a. Volvo Cars og Polestar stærkt kritiseret opblødningen. Polestar advarer således om, at et politisk tilbagetog kan svække både klimaindsatsen og Europas konkurrenceevne.

Polestar havde derfor i timerne inden offentliggørelsen af Kommissionens nye plan gennemført en happening foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. Protesten bestod i, at to Polestar-biler med budskabet ‘Still committed - still electric’ cirkulerede omkring Berlaymont-bygningen.