Sig din mening om din bil i AutoIndex 2026 og vind et rejsegavekort
Nyt om trafik og biler
19. januar 2026

Nu har du igen mulighed for at give din mening til kende om din bil, din bilforhandler og dit værksted. Deltag i den årlige AutoIndex-undersøgelse og vind rejsegavekort til FDM Travel.
Vi har brug for din hjælp! Hvert år bringer fdm.dk og FDMs magasin, Motor, resultater fra AutoIndex-undersøgelsen.
Den måler bilejernes tilfredshed med deres bil, forhandler og værksted.
Men vi kan ikke gøre det uden dine erfaringer med dit bilmærke, som du kan fortælle os om ved at svare på en række spørgsmål.
Vind rejsegavekort til FDM Travel
Som tak for din tid trækker vi lod om tre rejsegavekort a 5.000 kr. til FDM Travel.
Undersøgelsen gennemføres af rådgivningsvirksomheden Loyalty Group, og resultater med bilejernes svar bringes i Motor og på fdm.dk i løbet af foråret og sommeren.
FDM og Motor har bragt resultater fra AutoIndex hvert år siden 2003.
Hvad er AutoIndex?
Hvert år svarer flere tusinde bilejere på spørgsmål i den årlige AutoIndex-undersøgelse om bl.a. deres bil, forhandler og værksted. Undersøgelsen er siden 2003 blevet gennemført i både Danmark, Norge og Sverige af rådgivningsvirksomheden Loyalty Group, der leverer resultaterne af undersøgelsen. Bilejerne svarer på en skala fra 1 til 7, og de omregnes efterfølgende til indekspoint op til 1.000. Det samlede resultat er en vægtet sum af fire kategorier: bil (40 procent) og forhandler, værksted og loyalitet (hver 20 procent).