Vejret styrerer din pris for opladning
Nyt om trafik og biler
5. november 2026
Elprisen følger i høj grad vejret. Desuden svinger prisen efter tidspunkt på døgnet og årstiden, og nu er vi gået ind i den kolde og dyre årstid. Se forklaringen her og betydningen af de spøjse ord, der følger med.
Sol og vind leverer en meget stor del af strømmen, og når de to grønne energikilder svigter eller leverer for meget, flytter prisen sig kraftigt. Det er i høj grad værd at holde øje med som elkunde – særligt med elbil – når man som de fleste har variabel strømpris.
Ud over de kortvarige udsving over døgnet er vinteren på vej, hvor elforbruget stiger og solceller producerer mindre strøm.
Det giver alt andet lige dyrere strøm og vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer atter ligger om natten.
Natten er billigst nu
Som tommelfingerregel vil timerne mellem midnat og kl. 6 om morgenen være de billigste det kommende halvår. Derudover er den såkaldte tarif også højere om vinteren, i særdeleshed i de dyre eftermiddags- og aftentimer.
- FDM opfordrer til at tjekke elpriserne, som vi tjekker vejrudsigterne. Hitzeflaute og dunkelflaute lyder som noget fra en tysk lærebog, men de kan flytte din ladepris kraftigt, siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru.
- Det er vigtigt at interessere sig for elregningen, for små ører pr. kWh kan betyde mange penge, når man lader meget, tilføjer FDMs forbrugerøkonom.
At følge vejrudsigterne på den måde er der normalt ikke grund til, men tjek en elpris-ap – medmindre du har fast månedlig pris til din elbil.
Ordbog for elpris-bevidste bilister
Dunkelflaute (mørkt og vindstille)
Dunkelflaute er tysk for en periode med meget lidt sol og vind, typisk om vinteren. Hvis et højtryk lægger sig over Europa, kan det give manglende vind og sol i et større område. Fossile kraftværker skal så dække en større del af forbruget og presser prisen op, især sidst på eftermiddagen. Den 12. december 2024 var spotprisen 6,98 kr./kWh kl. 17-18 i hele Danmark. Om vinteren ligger den slags toppe oven i spidslasten i nettarifferne kl. 17-21.
Hitzeflaute (varmt og vindstille)
Hitzeflaute er et andet ord af tysk afstamning. Det bruges om varme dage uden vind. Solen leverer masser af strøm midt på dagen og holder prisen nede. Når solen går ned, mangler vinden. I Europa øger køling samtidig forbruget, og franske atomkraftværker skruer ned. Den 24. juni 2026 faldt prisen i Vestdanmark til 0,46 kr./kWh kl. 15 og steg til 5,88 kr./kWh kl. 20.45.
Hellbrise (sol og vind på samme tid)
Hellbrise er modsætningen til dunkelflaute: kraftig sol og jævn vind. Så produceres der mere strøm, end vi bruger, især i weekender og på helligdage. Prisen falder og kan blive negativ. Påskedag 5. april 2026 gik spotprisen i Vestdanmark ned til minus 0,24 kr./kWh kl. 14.45.
Nettarif, afgifter og moms kommer oven i, og du kan kun udnytte de lave priser med en elaftale med timepriser.
Saharastøv
Når støv fra Sahara blæser op over Europa, dæmper det sollyset og lægger sig på solcellerne. 30. marts 2024 ventede den tyske netoperatør TransnetBW en solproduktion på op til 3.500 MW i sit område. Støvskyen holdt den på 1.600 MW. Falder produktionen mere end ventet, skal den erstattes af f.eks. gas med kort varsel, og det kan give kortvarige prisspidser.
Spotpris
Spotpris er den helt aktuelle engrospris på en kilowatttime (kWh) strøm. Angives uden moms, afgift og nettarif.
Spotpristillæg
Spotprisen er den aktuelle strømpris i en given time. Ud over spotprisen betaler du typisk et spotpristillæg til din elleverandør, som du køber strømmen hos. Og her er der nogle penge at spare. For mens du ikke kan skifte netselskab, er markedet for elleverandører frit. Det betyder, at du kan shoppe mellem ellevarandører. Spotpristillæget er sammen med abonnementet til ellevarandøren to poster, hvor du kan spare penge ved at skifte aftale eller ellevarandør.
Elselskab
Elselskab (eller elhandelsselskab/elleverandør) er det selskab, som leverer strømmen til huset, sender elregningen, som man som kunde frit kan vælge. Elselskabet opkræver nettariffen på vegne af netselskabet, elafgiften på vegne af staten og systemtariffen på vegne af Energinet.
Netselskab
Ejer kablerne i jorden i lokalområdet og fastsætter nettarifferne til drift og vedligeholdelse af elnettet. Netselskabet kan elkunden ikke vælge frit.
Transmissionsselskab
Er i Danmark lig med Energinet, som er et statsligt selskab, der driver det overordnede danske el-transmissionsnet. Det har ingen direkte betydning for elkunderne, men man betaler systemtariffer til Energinet via ens elselskab.
Nettarif
Nettarif er prisen for at få transporteret strøm gennem elnettet til din bolig. Den fastsættes af det lokale netselskab. Du har som forbruger ikke mulighed for at skifte netselskab. Prisen for tariffer er ikke ens i hele landet, så i princippet kan andre i nærheden slippe billigere eller dyrere i nettarif.
Den er er tids- og sæsonbestemt for at motivere forbrugerne til at fordele strømforbruget jævnt, bruge strømmen når den er grønnest og undgå overbelastning af elnettet.
Døgnets tidszoner: • Lavlast (0:00–6:00): Billigst. • Højlast (6:00–17:00 & 21:00-0:00): Mellempris. • Spidslast (17:00–21:00): Dyrest.
(Trefor, som holder til Trekantsområdet, har mindsket sin lavlast til tidsrummet kl. 3-6 fra 1. januar 2027.)
Desuden varierer nettariffen efter årstiden: Laveste tarif om sommeren (1. april–30. september) og højere tarif om vinteren (1. oktober-31. marts).
DK1 og DK2
Danmark er opdelt i vest og øst for Storebælt. DK1 er Vestdanmark og er koblet til Tyskland og Norge. DK2 er Østdanmark og er koblet til Sverige. Der kan således være prisforskel mellem den rå elpris alt efter, hvor du bor, og der kan også være forskel i prisen for transport af strøm.