Det er slut med at måtte køre 130 km/t. på den vigtige E20 motorvej på den vestlige del af Fyn. Vejdirektoratet har opsat 110-skilte på en 14 km lang strækning mellem Middelfart i vest og Ejby i øst.

Seks spor på ti km strækning
Motorvejen skal udbygges fra fire til seks spor på en – i første omgang – ti km lang strækning mellem Lillebæltsbroen og Nørre Aaby.
Fartgrænsen sænkes nu, da entreprenører går i gang med de indledende arbejder med at udvide broerne og tunnelerne på strækningen.

Arbejdet betyder også, at lokale veje, der krydser motorvejen, i perioder vil være lukket.