Det er drastiske midler, Bane Danmark og Vejdirektoratet tager i brug for at mindske generne for bilisterne, når et stort byggearbejde nu går i gang på den inderste del af Holbækmotorvejen.

700 meter kort
Den 700 meter lange vej har kostet omkring 12 mio. kr., og selv om den kun skal eksistere i halvandet år, vurderer Bane Danmark, at det totalt set er billigere, fordi byggetiden skæres ned fra toethalvt-tre år til maks. halvandet år.
Og så giver det en bedre trafikafvikling, og arbejdspladsen for byggearbejderne bliver mere sikker.

Biler slæbes straks væk
På grund af det manglende nødspor vil biler, der går i stå på strækningen, blive slæbt væk – gratis – inden for maks. 15 minutter.
- Strækningen er mere sårbar over for hændelser, men ellers forventer vi, at trafikken vil glide lige så godt som ellers – måske bortset fra de første dage, hvor pendleren skal vænne sig til kurverne, siger projektleder i Vejdirektoratet, Peter Garborg.
Bøjelig midteradskillelse

Erfaringen viser nemlig, at bilister ikke er trygge ved et massivt autoværn, når vognbanerne er smalle. Bilisterne trækker vilkårligt ind mod nabo-sporet. Desuden gør det rednings- og oprydningsarbejde lettere, når redningskøretøjer kan krydse mellem alle baner.
Trafikken ledes over på den nye motorvej i to omgange. I retning mod Roskilde sker det onsdag (18. juni) efter kl. 19 og i retning mod København et døgn senere.