Motorvejskøer vender tilbage

Seks år efter at Motorring 3 ved København blev udvidet, er trængslen værre end før udvidelsen. En ny udvidelse er mulig for få penge.

Trængsel på M3 i 2008. På det tidspunkt var der stadig vejarbejde midt på strækningen.

Af

Torben Arent

Foto

Torben Arent
Trafik

Motorring 3, også kaldet M3, da den var helt færdig i 2011. Billedet er taget midt på dagen. Fotos: Torben Arent
Motorring 3, også kaldet M3, da den var helt færdig i 2011. Billedet er taget midt på dagen. Fotos: Torben Arent
Det så rigtig godt ud for bilisterne, da Motorring 3 for seks år siden var udvidet fra fire til seks spor. Fremkommeligheden steg markant. Selv i myldretiden kunne man regne med at komme frem nogenlunde til tiden.

Men siden er trafikken steget markant, og nu er trængslerne værre end før udvidelsen. Det viser køretidsberegninger, Vejdirektoratet har lavet for ugebladet Ingeniøren.

I 2010, før udvidelsen var helt færdig, tog turen ad ringmotorvejen i sydgående retning mellem kl. 7 og 9 22 minutter. Sidste år brugte bilisterne i gennemsnit 28 minutter på samme tur ifølge Vejdirektoratets gps-målinger.

Voldsom trafikvækst

En almindelig torsdag morgen kl. 8.46. M3 har lange orange og røde sektioner på den nordlige del. Foto fra Vejdirektoratets trafikkort
En almindelig torsdag morgen kl. 8.46. M3 har lange orange og røde sektioner på den nordlige del. Foto fra Vejdirektoratets trafikkort
Årsagen er, den københavnske trafikmaskine suger trafik til sig. Siden indvielsen er den daglige trafik steget fra ca. 80.000 til ca. 110.000 biler. Trafikken på de omkringliggende veje er stagneret eller faldet svagt.

- Men vi er glade for, at folk bruger motorvejen, siger afdelings­leder Kasper Rosenstand fra Vej­direktoratet til Ingeniøren.

Også på Holbækmotorvejen rundt om Roskilde og Motorring 4 ved Albertslund stiger trafikken voldsomt efter udvidelserne. Også her er der begyndende kø, men trængslen er dog stadig mindre, end før udvidelsen.

'Ikke nytteløst'

Professor ved DTU Transport, Otto Anker Nielsen, siger til ugeavisen:

- Det er velkendt, at udvider man vejnettet ét sted, flytter det rundt på bilisternes rute, turtidspunkt og turmønster, og det genererer også nye ture. Og da der er en generel trafikvækst, vil kapaciteten på et tidspunkt igen være brugt op.

Morgenmyldretid i 2005 da udvidelsen lige var gået i gang.
Morgenmyldretid i 2005 da udvidelsen lige var gået i gang.
- Men deraf kan man ikke udlede, at vejudvidelsen var nytteløs, for ellers ville situationen i langt de fleste tilfælde have været endnu værre, tilføjer DTU-professoren.

Præcist forudsagt af Vejdirektoratet

Den tilbagevendende trængsel er kommet præcist, som Vejdirektoratet spåede over for Motor for otte år siden.

”Også på mellemlagt sigt lurer trængsler. Om blot seks år kan der atter opstå jævnlige trafikpropper,” stod der i Motors artikel om den foreløbige færdiggørelse af det to mia. kr. dyre byggeri i oktober 2008.

 - Prognoserne viser, at inden for de næste fem-ti år vil trafikken være steget så meget, at 90 procent af vejens kapacitet er udnyttet lokalt, i første omgang i den nordlige ende, sagde projektchef for udvidelsen, Carsten Heine Lund til Motor i 2008.

Motorring 3 blev ved udvidelsen anlagt med brede og befæstede nødspor. Dermed kan sporet i princippet anvendes til almindelig kørsel.
Motorring 3 blev ved udvidelsen anlagt med brede og befæstede nødspor. Dermed kan sporet i princippet anvendes til almindelig kørsel.

Nødsporet kan hjælpe

Netop fordi trafikstigningen ikke er kommet bag på Vejdirektoratet, er der en vis mulighed for at hjælpe på trængslen i myldretiden.

Bymotorvejen er anlagt med brede nødspor, som har samme solide fundament som resten af vejen. Dermed vil det formentlig ’blot’ kræve, at der lægges ny asfalt og stribes om samt investeres i et mere avanceret ITS-system, så nødsporet kan åbnes for almindelig kørsel med nedsat hastighed i myldertiden. Nødsporet ville skulle kunne spærres, når biler havarerer på strækningen.