Sæsonen for vejarbejde på de tyske motorveje er ved at være oppe i gear efter sommerferien.
Det gælder også på den travle Autobahn A7, hvor et stykke nord for Hamborg mellem Quickborn (afkørsel 21) og Hamborg-Schnelsen Nord (afkørsel 23) spærres helt natten til søndag.

Weekendens Vollsperrung sker i forbindelse med arbejde med en brokonstruktion. Spærringen, der gælder i begge retninger, gælder fra lørdag den 16. september kl. 21.00 og frem til søndag morgen 17. september kl. 09.00.
Følg skiltet omkørsel
Bilister vil i det tidsrum blive ledt ad en skiltet omkørsel (Umleitung).
For danskere der skal længere syd, vil skulle dreje af ved Neumünster (afkørsel 15) og følge landevej 205 mod Bad Segeberg og her følge et mindre stykke af Autobahn A21 til den ramme A1, som man følger til syd for Hamborg. Her er det muligt igen at komme på A7 videre sydpå.
Kommer man sydfra og skal mod Jylland gælder den modsatte vej. Drej fra mod Lübeck ad Autobahn A1 ved Horster motorvejskryds (afkørsel 37) lidt syd for Hamborg. Kør ad A1 indtil motorvejskryds Bargteheide, hvor man kører mod Bad Segeberg ad Autobahn A21, til man kan komme på landevej 205 mod Neumünster, hvor det igen er muligt at komme på A7 mod nord.
Skal man til Hamborg skal man følge skiltningen ved Quickborn (21).
Bilister der kommer fra Danmark og skal til Hamborg lufthavn bør afsætte en smule ekstra rejsetid.