Godt nyt for Vestjylland: Motorvej til september

Den 40 km lange Holstebromotorvej bliver allerede klar til september. Dermed er et af danmarkshistoriens største motorvejsbyggerier gennemført på blot tre et halvt år. Men Nordvestjylland hænger ikke rigtigt på det danske motorvejsnet.

Den nordlige del af Holstebromotorvejen, luftfoto.
Trafik

Turen til og fra Holstebro og Struer – samt det øvrige Nordvestjylland – bliver snart hurtigere, rarere og mere sikker.

Lørdag den 29. september indvies sidste del af Holstebromotorvejen med ministertale og stor fejring, Vejfest i Vest. Bilisterne kan tage vejen i brug sidst på aftenen eller søndag morgen.

15 minutter hurtigere

Linjeføringen af Holstebromotorvejen.
Holstebromotorvejen og Messemotorvejen er en knap 40 km lang forbindelse fra sydvest for Herning til nordøst for Holstebro.

15 minutter kan der spares i forhold til tiden før motorvejen.

Indvielsen gælder de nordligste 15 km, rundt om Holstebro. Efter tidligere åbninger af to andre etaper er hele den knap 40 km lange Holstebromotorvejen mellem syd for Herning og nord for Holstebro færdig. Noget af vejen går under navnet Messemotorvejen.

Dermed er et af Danmarks største samlede motorvejsbyggerier nogensinde blevet færdig på kort tid, endda et par måneder før lovet.

Se mere: Jyllands nye motorvej er i gang

Anlagt på tre et halvt år

Gravemaskinerne gik først i gang i begyndelsen af 2015, så de knap 40 km motorvej samt en tilslutning til regionshospitalet i Gødstrup er skabt ud af den bare muld på tre et halvt år. Det sker også til den lovede pris, og tilsyneladende under, tør Vejdirektoratet allerede nu love.

- Vi afleverer vejen til tiden og inden for budgettet, og det er der god grund til at glæde sig over, siger anlægs- og driftsdirektør Michael Kirkfeldt fra Vejdirektoratet.

Det samlede budget for vejen er på 3,9 mia. kr. inklusive reserver.

Trods projektet enorme omfang bliver Holstebro ikke hægtet rigtigt på det danske og europæiske motorvejsnet.

Hul i motorvejsnettet

Trods projektets enorme omfang bliver Holstebro ikke hægtet rigtigt på det danske og europæiske motorvejsnet, har Motor tidligere påpeget i flere artikler.

Se mere: Motorvej med hul i midten

Politikerne valgte nemlig, i modsætning til Vejdirektoratets indstilling, en løsning, hvor der indgår en længere strækning med tosporet motortrafikvej, uanset om man kører øst eller vest om Herning.

Køb dit biludstyr i FDMs netbutik