Ny plan puster liv i eksotiske veje, broer og havne

En bro mellem Fyn og Als, en havn langt ude i vandet og nedrivning af en befærdet motorvej. Det er blandt de projekter, som nu får statslige penge til at blive undersøgt.

En fast forbindelse mellem Als og Fyn vil blive minimum 11 km lang.
Trafik

Masser af motorveje, andre vejprojekter, jernbaner, letbaner og cykelstier har fået grønt lys til byggestart frem til 2030. Men flere og til dels usædvanlige trafikprojekter kan være på vej.

Med den store plan for infrastruktur, som alle Folketingets partier i varierende grad står bag, er der samtidig sat penge af til en foreløbig undersøgelse af veje, broer og havne.

Det potentielt største projekt i den pulje af forundersøgelser er en bro – eller nu muligvis også tunnel – mellem Bøjden på Sydfyn og Fynshav på det østlige Als.

Det private initiativ, Als-Fyn-broen, har for nylig fået forslag til, hvordan der kan kobles en cykelsti på broen.
Det private initiativ, Als-Fyn-broen, har for nylig fået forslag til, hvordan der kan kobles en cykelsti på broen. Det vil i givet fald bliver verdens længste cykelbro og ifølge komitéen bag vil det tiltrække særdeles mange cyklister. Men det vil også fordyre projektet med 500-900 mio. kr.

11 km lang motorvejsbro

Broen vil blive omkring 11 km lang og dermed gå længere over vand end nogen anden eksisterende bro i Danmark. Femerntunnelen bliver dog 18 km.

Undersøgelsen, som får 20 mio. kr., skal også se på de problematiske vejanlæg på begge sider af vandet. Forbindelsen skal – hvis den bliver til noget - formentlig være en firesporet motorvej.

Læs Motors nyheder

Vinger på bro

De andre nye forundersøgelser (med prisen for undersøgelsen):

  • Kan man anlægge en færgehavn langt ude i Langelandsbæltet? Det skal en analyse af strømforholdene være med til at belyse. Tanken er at flytte Tårs Færgehavn på Vestlolland 2,5-3,5 km ud i bæltet via lavbro/dæmning. En tidligere undersøgelse har vist, at projektet har dårlig samfundsøkonomi, og at projektet muligvis blokerer vandgennemstrømningen uacceptabelt, og at sejladsforholdene ind i den nye havn er problematiske. De to sidste forhold skal nu undersøges grundigere. Formålet med havnen er at næsten halvere sejltiden mellem Lolland og Langeland. (10 mio. kr).
    En havn 3,5 km ude i Langelandsbæltet (eller måske kun 2,5 km) kan forkorte sejltiden mellem Lolland og Langeland betydeligt. Men strømforholdene skal nu undersøges en gang til.
    En havn 3,5 km ude i Langelandsbæltet (eller måske kun 2,5 km) kan forkorte sejltiden mellem Lolland og Langeland betydeligt. Men strømforholdene skal nu undersøges en gang til.
  • Hvad vil det betyde, hvis man nedriver dele af Bispeengbuen i København? Danmarks eneste motorvej på piller er ikke noget kønt syn fra siderne, men den sekssporede motorgade er en vigtig indfaldsvej til København. Hvis den ene ’bue’ rives ned, vil det betyde 2x2 spor i stedet, og så kan der anlægges en park på stedet, og den nedgravede å kan fritlægges. (10 mio. kr.)
    Bispeengbuen i København er en sekssporet motorgade på piller. Københavns Kommune vil rive den ene halvdel del. Staten betaler nu for en undersøgelse af konsekvenserne.
    Bispeengbuen i København er en sekssporet motorgade på piller. Københavns Kommune vil rive den ene halvdel ned. Staten betaler nu for en undersøgelse af konsekvenserne.
  • Hvor og hvordan kan man bygge en ny bro over Lillebælt til biler og tog? Kapaciteten til tog på den gamle bro og biler på den nye er presset og vil blive det endnu mere. Analysen af trafikken skal bl.a. ses i forhold til, om det er nødvendigt, hvis der kommer en Fyn-Als-bro og/eller en Kattegatbro. (15 mio. kr.)
    Der kan blive brug for en tredje Lillebæltsbro til biler og/eller tog. Mulighederne skal nu undersøges nærmere.
    Der kan blive brug for en tredje Lillebæltsbro til biler og/eller tog. Mulighederne skal nu undersøges nærmere.
  • En udvidelse af Vejlefjordbroen. Kan det lade sig gøre at give broen vinger og hægte yderligere en vognbane på i hver side. Og hvad vil det koste. (15 mio. kr.)
    For at få plads til otte spor i stedet for seks på Vejlefjordbroen skal det undersøges, om det er teknisk muligt, og hvad det vil koste.
    For at få plads til otte spor i stedet for seks på Vejlefjordbroen skal det undersøges, om det er teknisk muligt, og hvad det vil koste.
  • Den sjællandske tværforbindelse, rute 22 Kalundborg-Slagelse-Næstved-Vordingborg, bør forbedres. Mulighederne skal belyses i en forundersøgelse. Motorvejsløsninger skal indgå. (13 mio. kr.)
     
  • Rute 6 mellem motorvejen ved Roskilde og motorvejen ved Solrød har betydelig trængsel i myldretiderne. En forundersøgelse skal se på, hvordan strækningen kan opgraderes. (8 mio. kr.)
     
  • Vejene omkring Assens skal forbedres. Staten giver tilskud til en lokal forundersøgelse. (5 mio. kr.)