Se hvornår de nye motorveje kommer

52 mia. kroner bliver nu afsat til at gennemføre næsten alle de nye og udvidede motorveje, som har været planlagt og ønsket gennem rigtig mange år. Der er også fundet penge til mange andre vejprojekter over hele landet. Men nogle af vejene bliver først færdige om 14 år. Se hele tidsplanen her.

Samtlige partier i Folketinget var med til at præsentere den store plan for infrastruktur.
Trafik

De danske veje får et gigantisk løft. Over de næste ca. 14 år investeres der yderligere 52 mia. kroner, og sammen med 45 mia. nye kroner til kollektiv transport og 13 mia. statslige kroner til infrastruktur ved Lynetteholmen i København er det den største samlede investering i dansk infrastruktur.

Det fastslog finansminister Nicolai Wammen, da han 28.juni sammen med andre ministre og – helt usædvanligt ordførere for samtlige andre partier i Folketinget – præsenterede ’Infrastrukturplan 2035’.

– Med planen binder vi Danmark sammen og tænker langsigtet. Fordi alle er med, ved borgerne, hvad de kan regne med, uanset hvem der sidder i regering, sagde finansministeren.

Ikke alle står bag alt

Det er dog ikke alle partier, der er med i alle delaftaler. F.eks. er Enhedslisten og Alternativet slet ikke med i vejaftalen, og de borgerligere partier har ikke forpligtet sig til Togfonden. Det fik Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til at bemærke, at hvis han en dag fik flertal, kunne han godt finde på at bruge de nye penge til en ny jernbane Aarhus-Silkeborg til i stedet at fremskynde nogle vejprojekter.

Finansminister Nicolai Wammen (nr. to fra højre) førte ordet, da regeringen fremlagde den store plan, der er forhandlet på plads med hele Folketinget.
Finansminister Nicolai Wammen (nr. to fra højre) førte ordet, da regeringen fremlagde den store plan, der er forhandlet på plads med hele Folketinget. Fra venstre er det indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad og transportminister Benny Engelbrecht. Længst til højre Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Transportordfører for Liberal Alliance og tidligere transportminister Ole Birk Olesen havde denne analyse:

– Engang troede man, at alt ikke kunne gennemføres. Hvis østjyderne skulle have en udvidet motorvej, var der ikke råd til at fynboerne også kunne. Men det fik vi gjort op med i blå bloks 2019-plan, sagde Ole Birk Olesen.

Det var en trafikplan, som i betydeligt omfang ligner den plan, regeringen nu har fremlagt og fået solidt flertal for.

Grønt lys til næsten alt

Til kamp mod støj​​​​​ og støtte til cykler

Den nye plan afsætter også 3 mia. kr. til bekæmpelse af trafikstøj og andre 3 mia. kr. til cykelprojekter. Begge beløb kan blive højere, da der også kan være yderligere penge i anlægsbudgetter og hos kommuner.​

Og det er da også næsten samtlige store og mellemstore vejprojekter, som er fremlagt og delvist vedtaget gennem mere end et årti, der nu får grønt lys. Det gælder også dele af ’Hærvejsmotorvejen’, som ellers var taget ud i regeringens oplæg fra april. Nu gennemføres to etaper, som indebærer, at de ikke går gennem den mest sårbare natur.

Men nogle veje kommer længe før andre.

Nogle projekter kan begynde næsten med det samme, mens andre må vente til 2026 eller 2030 med at gå i gang. Dermed vil en del af vejprojekterne først være færdige midt i 2030’erne.

En mulig Kattegatforbindelse indgår ikke i aftalen. Her afventer regeringen en undersøgelse, som vil være klar til jul.

Sådan ser vejplanen ud:


Nye motorveje

Sættes i gang 2022 (pris i parentes)

Kalundborgmotorvejen (1,9 mia. kr.)

Hillerødmotorvejen (0,9 mia. kr.)

 

Sættes i gang 2025

Motorvej over Limfjorden vest om Aalborg (7,0 mia. kr.)

 

Sættes i gang 2026

Frederikssundsmotorvejen (2,9 mia.)

Næstvedmotorvejen (1,5 mia. kr.)

Motorvej langs rute 13 forbi Viborg (3,9 mia. kr.)

Motorvej Give-Billund (2,0 mia. kr.)

Den såkaldte Hærvejsmotorvej kom alligevel med i den store infrastrukturplan, men i en meget beskåret udgave. Disse to, mest vigtige strækninger, øst eller vest om Viborg, samt motorvej Give-Billund, går i gang fra 2026. Resten kan måske komme fra 2035.
Den såkaldte Hærvejsmotorvej kom alligevel med i den store infrastrukturplan, men i en meget beskåret udgave. Disse to, mest vigtige strækninger, øst eller vest om Viborg, samt motorvej Give-Billund, går i gang fra 2026. Resten kan måske komme fra 2035. Motorvejen langs rute 13 forbi Viborg bliver ca. 40 km. Den når ikke helt ned til den tværgående Herningmotorvejen. Den valgte Give-Billund-etape betyder, at vejen skåner de mere følsomme og unikke naturområder mod øst. Til gengæld vil vejen tiltrække mindre trafik.

Andre store projekter

2022

Udvidelse Østjyske Motorvej Kolding-Aarhus nord (6,2 mia. kr.)

Kronprinsesse Marys Bro gøres betalingsfri (1,1 mia. kr.)

 

2023

Opgradering rute 26 Sallingsund-Hanstholm (0,7 mia. kr.)

Opgradering rute 15 Herning-Ringkøbing (0,9 mia. kr.)

Øget kapacitet Motorring 3 (0,3 mia. kr.)

 

2024

Opgradering rute 11 Varde-Korskroen (0,4 mia. kr.)

Udvidelse Øresundsmotorvejen (0,6 mia. kr.)

Udvidelse Amagermotorvejen (1,7 mia. kr.)

 

2025

Udvidelse Fynske Motorvej syd om Odense (1,1 mia. kr.)

Udvidelse Ring 4 ved København, nordlig (0,9 mia. kr.)

Tunnel til Aarhus Havn (2,7 mia. kr.)

 

2026

Motorvej nordøst om Herning (0,4 mia. kr.)

Udvidelse Motorring 4 (0,6 mia. kr.)

Nødspor Vestmotorvejen Korsør-Vemmelev (0,7 mio.)

 

2028

Udvidelse Hillerødmotorvejen Motorring 3-Ring 4 (0,4 mia. kr.)

 

2029

Udvidelse Hillerødmotorvejen Ring 4-Farum (1,1 mia. kr.)

 

2030

Ny vej til Stevns (0,6 mia. kr.)

 

2031

Motortrafikvej Aarhus-Viborg, østlig del (1,5 mia. kr.)

Opgraderet rute 34 Haderup-Skive (1,1 mia. kr.)

 

Omfartsveje og andre mindre projekter

 

2022

Ombygning af tilslutningsanlæg mellem Aarhus nord og Randers nord (231 mio. kr.)

2+1-vej på rute 40 Skagen-Ålbæk (221 mio. kr.)

Ombygning af kryds på E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing F (48 mio. kr.)

 

2024

Omfartsvej ved Nørreballe på rute 9, Lolland (311 mio. kr.)

 

2029

Omfartsveje ved Abild og Skærbæk på rute 11, Sønderjylland (297 mio. kr.)

Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup på rute 15, Djursland (320 mio. kr.)

 

2031

Udbygning til 2+1 motortrafikvej på rute 15 mellem Bale og Tåstrup, Djursland (357 mio. kr.)

Få FDMs nyhedsbreve

Sådan ser det store budget ud:

 

Allerede afsat

Nye penge

Samlet t.o.m. 2035

Veje

12,1 mia. kr.

51,7 mia. kr.

63,8 mia. kr.

Jernbane

41,2 mia. kr.

44,9 mia. kr.

86,1 mia. kr.

Øvrige

1,5 mia. kr.

9,2 mia. kr.

10,7 mia. kr.

Samlet

54,8 mia. kr.

105,8 mia. kr.

160,6 mia. kr.