VALG 2022│Se, hvad dit parti vil, inden du stemmer

Ved du, hvad du sætter kryds ved? Din stemme til det kommende folketingsvalg kan præge retningen for afgifter, trafik og infrastruktur. Her får du et hurtigt overblik, så du kan sætte dit kryds dét sted, der bedst matcher dig.

Christianborg og valgurne
Trafik

Biler og trafik har fyldt en del på den politiske dagsorden, siden de 179 valgte politikere tog plads i det nuværende Folketing efter valget grundlovsdag i 2019. En stor plan for infrastrukturen er vedtaget, det er blevet til en omlægning af registreringsafgifterne med henblik på at gøre grønne biler attraktive, og politiet har fået mulighed for at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel. For nu at nævne nogle af de største ændringer.

I næste valgperiode vil de udfordringer, som politikerne bl.a. kommer til at forholde sig til, overvejende være relateret til el- og hybridbiler. Men også nulemissionszoner, afgifter og fradrag kommer på dagsordenen.

Derfor har vi spurgt partiernes transportordførere om netop disse emner, og på de næste sider kan du læse deres holdninger.

Deres synspunkter kan du have med i dine overvejelser, inden du sætter dit kryds på stemmesedlen.

Godt valg!

Hold dig opdateret med FDM

Få blandt andet de seneste nyheder om trafikpolitik og infrastruktur – og hvad det kommer til at betyde for dig  direkte i din mailboks.

Få FDMs nyhedsbreve