1. Generelt
1.1 Som FDM-medlem kan du vælge at registrere et betalingskort efter eget valg og knytte det til dit FDM-medlemsnummer. Når du betaler med dit registrerede kort, kan du dermed optjene rabat hos udvalgte butiks- eller online partnere (“Kort Tilknytning”). Disse betingelser gælder for Kort Tilknytning.
1.2 Alle transaktioner og aktiviteter, som aktiveres via Kort Tilknytning, er underlagt FDMs betingelser (se https://fdm.dk/om-fdm/fdms-forretningsbetingelser. I tilfælde af en konflikt mellem disse betingelser for Kort Tilknytning og FDMs forretningsbetingelser, er bestemmelserne i FDMs forretningsbetingelser gældende.
2. Om Kort Tilknytning
2.1 Kort Tilknytning udbydes af FDM, Firskovvej 32, 2800 Kongens Lyngby. Den digitale løsning bagved Kort Tilknytning udbydes og administreres via en tredjepartsudbyder (Loyal Solutions A/S).
2.2 For at optjene FDM rabat hos udvalgte samarbejdspartnere ved brug af Kort Tilknytning, skal du registrere dig som bruger og afgive visse oplysninger, som skal være sande, nøjagtige og fuldstændige, herunder for så vidt angår dine identitets- og kontooplysninger. Du skal desuden sikre, at dine kontooplysninger til enhver tid er ajourførte, og at betalingskortet, der er registreret i forbindelse med Kort Tilknytning, fortsat er gyldigt.
2.3 Kort Tilknytning giver dig mulighed for at tilknytte ethvert kvalificeret betalingskort fra Visa/Dankort, Visakort og Mastercard. Visse udbydere og korttyper tillader muligvis ikke korttilknytning, f.eks. kan betalingskort udstedt af Aktia Bank Plc, Resurs Bank og Revolut Bank i øjeblikket ikke tilknyttes. Du kan benytte Kort Tilknytning med op til fem (5) kort fra hvert mærke (Visa/Dankort, Visakort og Mastercard). For at optjene FDM rabat hos samarbejdspartnere, skal du således specifikt registrere dit betalingskort, også selv om det eventuelt allerede er tilknyttet som betalingsmiddel til dit FDM-medlemskab.
2.4 Ved at knytte et betalingskort til dit FDM-medlemskab, kan du optjene rabat hos udvalgte samarbejdspartnere. Rabatten bliver automatisk overført til din konto ved kvalificerede transaktioner, der behandles via Visa/Dankort, Visa og Mastercard’s standardnetværk. Nogle betalingsmetoder og enheder behandles ikke i henhold til standardløsningen, f.eks. betalinger via Izettle, og derfor optjenes der ikke FDM rabat.
2.5 Når du har tilknyttet dit betalingskort, er du klar til at optjene FDM rabat hos udvalgte samarbejdspartnere på kvalificerede køb. Listen med vores aktuelle samarbejdspartnere kan tilgås her: https://fdm.dk/rabatter. Størrelsen af de konkrete rabatter kan tilgås i Mit FDM App’en og også her: https://fdm.dk/rabatter.
2.6 Når du accepterer disse vilkår, tillader du, at FDMs tredjepartsudbyder Loyal Solutions A/S deler dine betalingskortoplysninger med de(t) pågældende betalingskortnetværk (VISA, Visa/Dankort og/eller Mastercard afhængigt af dit kort), og de(t) pågældende betalingsnetværk, FDM og Loyal Solutions A/S overvåger transaktioner på dit/dine tilknyttede betalingskort hos samarbejdspartnere med det formål at identificere kvalificerede køb, så du kan optjene rabat. Du kan til enhver tid fravælge overvågning af dine transaktioner på ethvert betalingskort, du har registreret, ved at slette kortet på siden “administrer mit kort”.
2.7 Rabat, som optjenes via Kort Tilknytning, overføres til det registrerede kort og er klar til brug den 15. dag eller først kommende bankdag derefter, at perioden for afventende rabat udløber. Perioden for afventende rabat varierer afhængigt af samarbejdspartnerne og kan ses under præsentationen af hver partner.
3. Personoplysninger
3.1 Brug af Kort Tilknytning kræver behandling af visse personoplysninger om dig. FDM er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse hermed. Dine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med FDMs privatlivspolitik: https://fdm.dk/om-fdm/persondatapolitik (del 1), hvor du kan læse nærmere om retsgrundlaget for behandlingen, dine rettigheder mv. Du er altid velkommen til at kontakte os på kontaktfdm@fdm.dk, hvis du har spørgsmål hertil.
3.2 Når du registrerer dit betalingskort, bliver du bedt om at logge ind som FDM-medlem og angive dit betalingskortnummer.
3.3 Når kortet er blevet tilknyttet, vil din brug af kortet generere yderligere personoplysninger, såsom information om eventuelle transaktioner (køb og returneringer) og geografisk lokation for den forhandler, hvor transaktionen fandt sted.
3.4 Det er frivilligt at anvende Kort Tilknytning, og i forbindelse med din tilmelding af betalingskortet vil du blive anmodet om at give samtykke til behandlingen af betalingsoplysninger, som er påkrævet efter betalingslovens § 125, stk. 2.
3.5 Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte FDM på kontaktfdm@fdm.dk eller slette betalingskortets tilknytning på websitet, der hostes af Loyal Solutions A/S, her: https://tilknytkort.fdm.dk/administrer-kort
3.6 Hvis dit samtykke til Kort Tilknytning trækkes tilbage, kan du ikke længere optjene rabat på transaktioner foretaget med kortet.
3.7 Hvis du trækker dit samtykke til markedsføringskommunikation tilbage på https://mit.fdm.dk/, modtager du ikke længere markedsføringskommunikation, men du kan stadig benytte Kort Tilknytning og optjene rabat.
3.8 Kort Tilknytning og siden, hvor registreringen administreres, udbydes og administreres via en tredjepartsudbyder (Loyal Solutions A/S). Udbyderen fungerer som databehandler i forbindelse med deres behandling af dine personoplysninger og behandler dine personoplysninger på vegne af FDM i overensstemmelse med de formål, som er fastsat i dette afsnit og vores. Behandlingen er underlagt en databehandleraftale mellem udbyderen og FDM, som sikrer, at dine personoplysninger behandles sikkert og i henhold til lovgivningen.
3.9 Vi anvender cookies til at forbedre din oplevelse på vores website. FDMs cookie politik kan læses her: https://fdm.dk/om-fdm/persondatapolitik. (del 2).
4. Misbrug
4.1 Du er ansvarlig for din egen registrering af betalingskort i forbindelse med Kort Tilknytning. Du må kun tilknytte dit eget/dine egne personlige betalingskort og ved at tilknytte kortet og senere betale med det få rabat overført til din konto. Du har ansvaret for at sikre, at du har lov til at optjene rabat, når det tilknyttede kort bruges. Loyal Solutions og FDM har ret til at fjerne registreringen af et tilknyttet kort og trække optjent rabat tilbage, hvis vi bliver opmærksomme på, at du ikke havde ret til at tilknytte et bestemt kort og optjene rabat.
4.2 Vi forbeholder os ret til at opsige Kort Tilknytning i tilfælde, som vi anser for at udgøre misbrug. Det betyder, at tidligere optjent men ikke udbetalt rabat ikke udbetales.
5. Tvister og gældende lovgivning
5.1 Betingelser for Kort Tilknytning er underlagt dansk ret.
5.2 Enhver bestemmelse i disse betingelser, der måttes erklæres ugyldig eller uden retsvirkning af en kompetent myndighed eller domstol, påvirker ikke gyldigheden af andre bestemmelser i betingelserne.
5.3 De til en hver tid gældende betingelser kan findes på FDM.dk.