Logo

FDMs autostoletest 2019 (efterår)

Tests

Autostoltest

11. maj 2022

Ny test af 20 autostole viser, at sikkerheden langt hen ad vejen er i top.

Foto: FDM/ADAC

Af FDM

Autostolen i familiens bil er en af de helt store livreddere i trafikken. Læs FDMs autostoletest og find en god og sikker stol, der passer til dit barn og din bil.

FDM har i efteråret 2019 testet 20 autostole. Ud af disse 20 stole har 11 fået bedømmelsen ’anbefalelsesværdig’. Fire autostole dumper dog på for store mængder af skadelige stoffer som flammehæmmere og det kræftfremkaldende stof naftalin.

Opdateret januar 2020: De to stole,Uppababy MESA i-Size + i-Size Base produceret til det engelske marked dumpede testen efter fund af skadelige flammehæmmere. I de udgaver af stolene, som var produceret til det øvrige europæiske marked, blev der ikke fundet skadelige stoffer.

Den rigtige autostol er afgørende for dit barns sikkerhed i bilen. FDMs autostoletest hjælper dig med at finde autostole, som giver den bedste beskyttelse af barnet, er fri for skadelige stoffer og samtidig er lette at montere i bilen og bruge i hverdagen.Vi giver autostolene point efter denne skala:

  • 4-6 stjerner: God eller meget god
  • 3 stjerner: Tilfredsstillende
  • 1-2 stjerner: Ringe - FDM fraråder køb

Ved hver stol angiver vi desuden en talkarakter mellem 0,5 og 5,5. Denne karakter er baseret på den tyske karakterskala, hvor 0,5 er bedst og 5,5 er dårligst.

Sådan finder du rundt i testoversigten

Autostolene er først arrangeret efter, hvilken børnegruppe de er rettet mod – det vi sige, hvilken alder/vægt/højde, som autostolen er beregnet til. Dernæst efter hvor mange stjerner stolen er blevet tildelt.

Hvis du ønsker at se nærmere på testresultaterne, så klik på autostolenavnet i testoversigten.

Læs mere: Se alle FDMs test af autostole

Autostoletest 2019 (efterår): Se resultaterne her

Herunder finder du efterårets testresultater. I første kategori finder du stole, der henvender sig til de mindste børn, og derefter følger testresultater for større og større børn.

Du kan se af kategoriens overskrift, hvilken størrelse børn autostolene i kategorien henvender sig til. Klik på den enkelte autostols navn for at se den uddybede bedømmelse og de tekniske detaljer, herunder den præcise angivelse af, hvilken størrelse barn autostolen egner sig til.

Autostole til børn op til 18 måneder/op til 13 kg

Autostole til børn fra 9 mnd. til ca. 4 år/ca. 9-18 kg

Autostole til børn op til ca. 12 år/op til 36 kg

Passer autostolen til din bil og dit barn?

På hver af de testede stole kan du læse flere fakta om stolen og finde ud af, om autostolen er et godt match til dit barn og din bil. Du finder oplysningerne ved at klikke på autostolens navn i testoversigten. Du kan f.eks. læse om stolen er beregnet til at blive monteret i isofix-beslag og/eller med sele. Isofix-beslag er små metalbøjler, der er fastmonteret på bilens karrosseri, og sidder mellem sæde og ryglæn på bilens bagsæde. En autostol til isofix-montering sælges sammen med en liste, der viser, hvilke biler den passer til.

Du vil også under fakta om stolen kunne læse, hvilken størrelse barn stolen er beregnet til. FDM anbefaler, at du til enhver tid overholder de vægt- og størrelsesanvisninger, som autostoleproducenten har angivet for netop jeres autostolemodel for at sikre, at autostolen beskytter dit barn bedst muligt.

Leder du efter testresultatet på en specifik autostol, og finder du den ikke her blandt dette års testede stole, så kan du med fordel kigge vores test fra andre år igennem.