Logo

FDMs autostoletest 2020

Tests

Autostoltest

26. januar 2023

FDMs store test af 46 autostole

Foto: ADAC

Af FDM

Læs FDMs store test af autostole og få overblik over autostolene på det danske marked, så du kan finde en god, behagelig og sikker autostol, der passer til dit barn og din bil.

I år har vi testet 46 autostole fordelt på tre forskellige aldersgrupper og vægtklasser.

Den rigtige autostol er afgørende for dit barns sikkerhed i bilen. FDMs autostoletest hjælper dig med at finde autostole, som giver den bedste beskyttelse af barnet, er fri for skadelige stoffer og samtidig er lette at montere i bilen og bruge i hverdagen.

Vi giver autostolene point efter denne skala:

  • 4-6 stjerner: God eller meget god
  • 3 stjerner: Tilfredsstillende
  • 1-2 stjerner: Ringe - FDM fraråder køb

Ved hver stol angiver vi desuden en talkarakter mellem 0,5 og 5,5. Denne karakter er baseret på den tyske karakterskala, hvor 0,5 er bedst og 5,5 er dårligst.

Sådan finder du rundt i testoversigten

Autostolene er først arrangeret efter, hvilken børnegruppe de er rettet mod – det vi sige, hvilken alder/vægt/højde, som autostolen er beregnet til. Dernæst efter hvor mange stjerner stolen er blevet tildelt.

Hvis du ønsker at se nærmere på testresultaterne, så klik på autostolenavnet i testoversigten.

Leder du efter testresultatet på en specifik autostol, og finder du den ikke her blandt dette års testede stole, så kan du med fordel kigge vores test fra andre år igennem.

Læs mere: Se alle FDMs test af autostole

Autostoletest 2020: Se resultaterne her

Herunder finder du årets testresultater. I første kategori finder du stole, der henvender sig til de mindste børn, og derefter følger testresultater for større og større børn.

Du kan se af kategoriens overskrift, hvilken størrelse børn autostolene i kategorien henvender sig til. Klik på den enkelte autostols navn for at se den uddybede bedømmelse og de tekniske detaljer, herunder den præcise angivelse af, hvilken størrelse barn autostolen egner sig til.

Autostole til børn i alderen op til 18 måneder/13 kg

Autostole til børn i alderen op til cirka 4 år/18 kg

Autostole til børn i alderen op til 12 år/36 kg

Passer autostolen til din bil og dit barn?

På hver af de testede stole kan du læse flere fakta om stolen, og finde ud af om autostolen er et godt match til dit barn og din bil. Du finder oplysningerne ved klikke på autostolens navn i testoversigten. Du kan f.eks. læse om stolen er beregnet til at blive monteret i isofix-beslag og/eller med sele. Isofix-beslag er små metalbøjler, der er fastmonteret på bilens karrosseri, og sidder mellem sæde og ryglæn på biles bagsæde. En autostol til isofix-montering sælges sammen med en liste, der viser, hvilke biler den passer til.

Du vil også under fakta om stolen kunne læse, hvilken størrelse barn stolen er beregnet til. FDM anbefaler, at du til enhver tid overholder de vægt- og størrelsesanvisninger, som autostoleproducenten har angivet for netop jeres autostolemodel for at sikre, at autostolen beskytter dit barn bedst muligt.