Mekanisk forsikring til bil
Forsikringer
23. april 2025
Indeholder promovering af FDMs produkter

Indeholder promovering af FDMs produkter
Hvem betaler din bilreparation? Bliv dækket mod uforudsete reparationer på din bil med FDM Reparationsforsikring.
Hvad er en mekanisk forsikring til bil?
En mekanisk forsikring til bil har til formål at dække omkostningerne ved uventede mekaniske og elektroniske nedbrud, der ikke længere er dækket af bilens nyvognsgaranti. Dette kan inkludere alt fra motorproblemer til elektronisk fejlfinding og reparationer.
Et mere dækkende ord kunne derfor også være en nedbrudsforsikring, der sørger for at du er godt dækket, hvis der skulle opstå pludselige nedbrud.
Forsikringen er især værdifuld for ejere af biler, der ikke længere er dækket af nyvognsgarantien, men som endnu ikke har rundet 8 år, hvor risikoen for dyre reparationer stiger med bilens alder og kilometerstand.
En sikkerhedsforanstaltning
Behovet for en mekanisk forsikring bliver særligt relevant, når nyvognsgarantien på din bil udløber.
Her kan en mekanisk forsikring fungere som en sikkerhedsforanstaltning mod uforudsete og dyre reparationer som følge af nedbrud.
Forsikringen er særlig nyttig, hvis du ejer en bil, som du planlægger at beholde flere år endnu.

Ja. Mekanisk forsikring kaldes også nedbrudsforsikring og kan dække udgifter til uventede mekaniske og elektroniske nedbrud, som ikke længere er dækket af bilens nyvognsgaranti.
En mekanisk forsikring kan især være relevant, når bilens nyvognsgaranti er udløbet, og du ønsker dækning mod uforudsete reparationsudgifter.
Fordele ved mekanisk forsikring
Da en mekanisk forsikring dækker de fleste omkostninger ved uventede nedbrud, kan du som bilejer have ro i maven over, at du ikke står med en pludselig og muligvis uoverkommelig regning.
Fordelene ved en mekanisk forsikring omfatter derfor også økonomisk tryghed ift. uforudsete udgifter omkring din bil. Dette er særligt vigtigt for bilister, der ejer biler med udløb på nyvognsgaranti eller nyere brugte køretøjer, da disse ofte er mere udsatte end nyere biler, når det kommer til reparationer.
En mekanisk forsikring dækker bl.a. omkostningerne til komplekse reparationer såsom motorfejl, bøvl med gearkassen samt skader og nedbrud på andre vitale komponenter.
Er reparationen en af de dyre, kan det ofte være netop det, der får bilejere til at overveje, hvorvidt det kan betale sig at reparere bilen eller om, der skal kigges på en ny bil.
Uanset udfaldet er det en ubelejlig udgift. Men med en forsikring til reparation er du godt dækket mod de mest almindelige skader, og kan derfor have ro i maven, hvis uheldet er ude.
Vidste du, at FDM tilbyder forsikring til reparation af din bil?
Hvad dækker FDMs reparationsforsikring?
En reparationsforsikring fra FDM dækker en bred vifte af mekaniske komponenter, hvilket kan være en stor lettelse, når din bil ikke længere er dækket af nyvognsgarantien. Dette omfatter alt fra gearkasse og cylinderblokke til bilens mekaniske og elektroniske systemer.
Forsikringen sikrer, at du kan få repareret din bil uden bekymring for de høje omkostninger, der ofte er forbundet med sådanne reparationer. Der er desuden ingen selvrisiko og frit værkstedsvalg til der, hvor du ønsker reparationen udført.

Nej. Der er ingen selvrisiko på FDM Reparationsforsikring.
Ja. Med FDM Reparationsforsikring har du frit værkstedsvalg, så du selv kan vælge, hvor bilen skal repareres.
Hvad dækker forsikringen ikke?
FDMs Reparationsforsikring er et godt bud på et sikkerhedsnet, hvis din bil pludselig går i stykker og har brug for reparation. Forsikringen kan købes, såfremt bilens nyvognsgaranti er udløbet samt at bilen er fuldt serviceret, endnu ikke er fyldt 12 år og har kørt mindre end 200.000 km.
Reparationsforsikringen fra FDM har en rigtig god dækning. Dog dækker forsikringen ikke serviceeftersyn, samt almindelig vedligeholdelse eller dele, der naturligt slides og derfor skal udskiftes over tid. Vi har lavet en side, der giver dig en liste over de mest gængse fejl og nedbrud, hvor du kan blive klogere på dækningen med FDMs Reparationsforsikring.

Nej. Forsikringen dækker ikke almindelige serviceeftersyn, vedligeholdelse eller dele, der naturligt slides og skal udskiftes over tid.
Bilen skal være under 12 år gammel og må højst have kørt 200.000 km. Derudover skal nyvognsgarantien være udløbet, og bilen skal være fuldt serviceret.
Hvad koster FDMs Reparationsforsikring?
Prisen på FDM Reparationsforsikring afhænger blandt andet af, hvilken bil du har, hvor gammel den er, og hvor mange kilometer den har kørt. Du kan vælge en dækningsperiode på 1, 2 eller 3 år.
Vælger du en forsikring på 1 år, kan du betale månedligt. Du har også mulighed for at betale et samlet beløb for 2 eller 3 års dækning, hvor du kan opnå en lavere pris.
Med vores forsikringsberegner kan du nemt se, hvad en reparationsforsikring koster til netop din bil, og sammenligne priserne på de forskellige dækningsperioder.
Ja. Du kan vælge månedlig betaling ved en forsikring på ét år eller betale et samlet beløb for to eller tre års dækning.
Du kan vælge en dækningsperiode på enten 1, 2 eller 3 år.

Køb af brugt bil med mekanisk forsikring
Står du og skal til at købe en nyere brugt bil? Så har tanken om risici for reparationer måske også strejfet dig? Med FDM Reparationsforsikring kan du købe din nye brugte bil med ro i maven, såfremt bilen er under 12 år og har kørt mindre end de 200.000 km, som er en del af forsikringens vilkår.
Såfremt bilen er egnet, er du godt dækket, hvis der pludselig skulle opstå elektroniske eller mekaniske fejl og nedbrud. Her dækker skadeforsikringen udgifterne til de uforudsete reparationer.
Mekanisk forsikring til elbil
Reparationer på elbiler kan være betydeligt dyrere end tilsvarende reparationer på benzin- og dieselbiler. Forsikringsselskabernes skadesopgørelse påpeger, at omkostningerne ved reparationer efter forsikringsskader på elbiler kan være op til 30% højere sammenlignet med fossile biler.
Dette skyldes blandt andet de højere gennemsnitsomkostninger ved reparationer af elbiler samt de generelle prisstigninger på reparationer de seneste år for såvel elbiler som fossile biler. Særligt priserne for elektronisk udstyr er staget markant og da elbiler ikke har en fossil drivlinje, er stigningen mere udtalt her.
Desuden viser erfaringer, at reparationsomkostningerne for elbiler, der kun er 3-4 år gamle, kan være overraskende høje.
En mekanisk forsikring kan derfor være en værdifuld investering for ejere af elbiler, idet den dækker mange de ellers uforudsete og ofte kostbare reparationer.
Vil du vide mere om dækningen på FDM Reparationsforsikring?

Skal du sælge din brugte bil?
Skal du sælge din egen bil kan en mekanisk forsikring være et attraktivt plus, når prisen skal forhandles. Vælger du FDM Reparationsforsikring, vil forsikringen nemlig følge bilen i stedet for ejeren. Dette kan blive nyttigt for dig, når bilen skal skifte ejer, idet den nye ejer i så fald vil kunne nyde godt af den resterende forsikrings-periode på bilen.
Det betyder ekstra sikkerhed, når bilen skal overtages. Indtil da er du selv sikret, mens du venter på, at din bil bliver solgt.
Ja. FDM Reparationsforsikring følger bilen og kan overdrages til den nye ejer, hvis forsikringen er fuldt betalt. I skal udfylde en ejerskifteformular i forbindelse med overdragelsen.
God ved både køb og salg af bil
Figur: Grafen viser de gennemsnitlige reparationsomkostninger for elbiler sammenlignet med benzinbiler. Grafen tager udgangspunkt i Forsikringsselskabernes skadesopgørelse, der viser, at omkostningerne ved reparationer på elbiler kan være op til 30% højere sammenlignet med fossile biler. Den venstre søjle viser omkostningerne for elbiler, hvor eksemplet er et beløb på 15.300 kr. mens den højre søjle viser omkostningerne for en bil, der kører på benzin, hvor beløbet er på 11.700 kr.
Skal du have en mekanisk forsikring?
Hvis du overvejer, om en mekanisk forsikring er det rigtige for dig, kan der være gode fordele ved at overveje FDM Reparationsforsikring:
- Forsikringen dækker en bred vifte af uforudsete mekaniske og elektroniske fejl, som kan være dyrt at reparere.
- Forsikringen minimerer din økonomiske risiko og sikrer, at du ikke står med en stor regning, hvis din bil pludselig skulle få brug for reparationer.
- Du får tryghed og sikkerhed omkring bilens drift.
- Særligt værdifuld som ejer af en brugt bil.