Fakta om bonus
- Bonussen bliver udbetalt af TryghedsGruppen.
- Din bonus er skattepligtig.
- Din bonus er ikke påvirket af, om du har haft skader.
- Din bonus kan ikke fratrækkes i prisen på dine forsikringer.
Hvem er TryghedsGruppen?
Som kunde hos FDM Forsikringer, er du også medlem af TryghedsGruppen. Det er TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden med tryghedsskabende projekter som Hjertestarter, Hjerteløber, Krammebamser, Kystlivredning, Besøgshunde og hundredvis af andre projekter.
TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg. FDM samarbejder med Tryg, og det er via dette samarbejde, at du som kunde hos FDM Forsikringer har mulighed for at få bonus fra TryghedsGruppen.
Bonus i 2024
TryghedsGruppen har den 12. marts 2024 besluttet at udbetale bonus til deres medlemmer, svarende til 6 % af det beløb, kunderne i alt betalte for deres forsikringer (ekskl. afgifter mv.) hos FDM Forsikringer for 2023.
Samlet årlig pris for dine forsikringer | Bonus før skat (på 6%) |
---|---|
1.250 kr. | 75 kr.* |
2.000 kr. | 120 kr. |
4.000 kr. | 240 kr. |
6.667 kr. | 400 kr. |
13.333 kr. | 800 kr. |
20.000 kr. | 1.200 kr. |
33.333 kr. | 2.000 kr. |
*Der er indført en minimumsgrænse på udbetaling af bonus på 75 kr. (før skat). Dvs. hvis din bonus er under 75 kr., vil du ikke få beløbet udbetalt. Dette skyldes blandt andet høje administrationsomkostninger ved udbetaling af relativt små bonusbeløb.
Hvordan udregner man bonus?
Beregningen af din bonus sker på baggrund af de forsikringer, du har haft i året før bonusudbetalingen. Er du fx ny kunde eller har købt en ny forsikring den 1. juli (det forgangne år), vil din bonus blive beregnet ud fra det beløb, du har betalt for dine forsikringer (ekskl. afgifter mv.) for de seks måneder.
Får du bonus?
Hvis du er berettiget til bonus for 2023, vil du i maj 2024 kunne se beløbet på Min side.