• Leveret af Tryg
FDM Forsikringer - rejsevaccine med rejseforsikring

Rejsevaccine

Få en udvalgt rejsevaccine til alle i husstanden

Rejseforsikring Super

Hvis du vælger en Rejseforsikring Super, får du og alle i din husstand en rejsevaccine.

Vi har etableret et samarbejde på landsplan med Danske Lægers Vaccinations Service, der er den førende leverandør af vaccinationer i Danmark. De står for vaccination af 200.000 personer årligt fordelt på omkring 40 klinikker landet over.

FDM Forsikringer - gratis rejsevaccine

Hvilken vaccine skal du have?

Køb en Rejseforsikring Super, så får du 1 dosis vaccine inkl. konsultationsgebyr med i købet til hver person i din husstand (som er registreret på forsikringen på det tidspunkt, du køber den). Du vælger selv, hvornår vaccinen skal bruges efter din Rejseforsikring Super er trådt i kraft – og du kan bruge den, så længe du har rejseforsikringen. Det gør vi, fordi vi tror på, at det er godt at forebygge sygdom på ferien.

Indtast din destination på sikkerrejse.dk og få oplyst vejledende anbefalinger til vacciner i det pågældende land.

Afhængig af, hvor du skal holde ferie, kan konsultationen vise, at du har behov for flere vacciner eller doser end det, der følger med din Rejseforsikring Super. Dem kan du så vælge at købe i forbindelse med konsultationen.

Vælg mellem følgende vacciner

•   Boost Difteri/Stivkrampe
•   Hepatitis A til voksne eller børn
•   Hepatitis B til voksne eller børn
•   Hepatitis A og B (Twinrix)
•   Gul feber
•   TBE til voksne eller børn
•   Influenza

Sådan booker du tid

  1. Log ind på Min side og se detaljer om din rejseforsikring, her finder du din(e) vaccinekode(r).
  2. Brug linket på siden eller gå selv på sikkerrejse.dk og book tid.
  3. Skriv vaccinekoden i feltet: "Voucher ID", når du booker din tid.

Hvis du opsiger forsikringen inden et år
Hvis du har fået adgang til en vaccine uden beregning, og har fået vaccinen, og du så vælger at opsige din forsikring, inden der er gået et år, forbeholder vi os ret til at opkræve et beløb, der modsvarer værdien af vaccinen.

rejsevaccine fdm forsikringer - rejseforsikring

Udveksling af data og personoplysninger

Vi benytter Danske Lægers Vaccinations Service som vores partner. De er specialiseret i viden om rejsevacciner. Hvis du via din forsikring, har fået adgang til en skadeforebyggende ydelse, vil vi eventuelt udveksle din adgangskode eller andre oplysninger, der vedrører ydelsen, med vores samarbejdspartner. Udvekslingen sker kun, hvis det er nødvendigt for, at du kan få adgang til vaccinen. Samarbejdspartnere er selvstændig dataansvarlige for de oplysninger, som de indsamler og registrerer om dig. Du skal tage kontakt til den eller de relevante samarbejdspartnere, hvis du vil benytte retten til indsigt, gøre indsigelse mod behandlingen eller ændre i dine personlige oplysninger.

FDM er registreret som forsikringsformidler i Finanstilsynets register. Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, CVR-nr. 24260666.

Tryg Forsikring A/S er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.