elbil oplader i skumringen ved hus

Forskellen på bilforsikring og forsikring til elbil

Elbiler kræver en forsikring, der tager højde for deres særlige behov - lige fra batteri til ladekabler. Læs mere om forskellene på forsikringerne og bliv klogere på dine behov.

Overvejelser, når du vælger forsikring til elbilen

Elbiler udgør nu 56% af nye biler, og med det følger vigtige overvejelser omkring en forsikring til elbiler, som mange bilejere måske ikke kender til. Langt de fleste førstegangsejere af elbiler bliver overraskede over, at en bilforsikring til elbiler er dyrere end til fossile biler.

En forsikring til elbil er ikke dyrere, fordi der er tale om elbiler, men fordi forsikringen også tager højde for dækning af ladekabler og andre elbil-specifikke komponenter, der kan være dyre at udskifte.

kvinde kigger på elbil og overvejer forsikring og pris

Derfor kræver elbiler en anden type forsikring

Forsikring til elbiler adskiller sig fra traditionel bilforsikring ved at tage højde for de komponenter og risici, der er unikke for elbiler. For eksempel har elbiler avancerede batterisystemer, der både er kostbare og komplekse at reparere, hvilket gør det ekstra vigtigt, at de er forsikret korrekt.

Foruden batteriet, dækker en elbilforsikring typisk også ladekabler og ladestandere, hvis du ejer sådan en til hjemmebrug. Disse ting er ikke en del af traditionelle bilforsikringer, men kan være vigtige at tænke ind i sin forsikring, når man ejer en elbil.

En anden faktor er, at forsikringer til elbiler ofte har en højere pris, da reparationer og reservedelene kan være dyrere for elbiler end for benzin- eller dieselbiler. Dette kan overraske mange nye elbilejere.

En god elbilforsikring sikrer, at du er dækket ind, selvom udgifterne ved uheld eller skader på elbilens specifikke dele kan være højere.

Er du nysgerrig på, hvorvidt FDM kan hjælpe dig med en bilforsikring til din elbil, kan du læse mere om FDMs egen elbilforsikring, der netop er skabt med disse forskelle for øje og sikrer, at både basisdækninger og de særlige elbilsbehov er tilgodeset, så du får fuld tryghed som elbilejer.

Læs mere om FDM Elbilforsikring

Ansvar- og kaskoforsikring til din elbil

Udover at være tilpasset elbilers særlige behov, dækker en forsikring til elbiler også de grundlæggende og nødvendige dækninger, der er vigtige for alle bilejere. Dette omfatter ansvarsforsikringen, som er lovpligtig og dækker skader, du kan forvolde på andre køretøjer, personer eller deres ejendom, fx hvis du kommer til at påkøre en anden bil.

Ansvarsforsikringen skal være på plads, når du henter bilen hos forhandleren – det kræver, at du allerede har angivet et forsikringsselskab. Bemærk dog, at ansvarsforsikringen ikke dækker skader på din egen bil eller føreren af bilen. For at sikre dig bedst muligt mod udgifter ifbm. skader, fx ved uheld, tyveri eller hærværk, bør du derfor også overveje en kaskoforsikring.

hvid elbil kører i høj fart på landevej

Hvorfor kaskoforsikring er ekstra vigtig

Kaskoforsikring er især relevant for elbiler, hvor udgifterne til reparation og udskiftning af bilens særlige komponenter kan være høje. Med både ansvar og kasko er elbilen dækket både mod skader på andre og mod uforudsete omkostninger på egen bil. FDMs elbilforsikring samler disse nødvendige dækninger i en samlet pakke, som inkluderer dækning af elbilens specifikke dele, hvilket kan give dig tryghed som elbilejer.

Vidste du, at du med FDM Elbilforsikring får en komplet pakke, hvor de nødvendige dækninger er samlet – inklusive dækning af særlige elbilbehov som ladestander og batteri?Læs mere om FDM Elbilforsikring

hvid elbil oplader i indkørsel mens kvinde går mod hus

Salg af elbil mellem private

Ved salg af elbil mellem private skal bilen omregistreres, til den nye ejer, senest fire hverdage efter salget. FDM anbefaler, at køber og sælger gennemfører omregistreringen sammen, fx hos FDM eller via Motorstyrelsens Ejerskifte-app, så alt er i orden fra start.

Inden køber kan køre bilen, skal der være tegnet en ansvarsforsikring i købers navn. Indtil omregistreringen er fuldført, vil sælgers forsikring dække i op til fire dage. Når bilen omregistreres, får sælgers forsikringsselskab automatisk besked, og forsikringen ophører. En eventuel vægt- eller ejerafgift vil herefter blive refunderet til sælger. Politi og andre myndigheder kan tjekke Motorregistret og se om bilen er ansvarsforsikret.

Hvis køber kører afsted i bilen, inden omregistreringen er gennemført – og efter betalingen er modtaget – er det vigtigt, at køber sørger for at omregistrere bilen. Sker dette ikke inden for 4 hverdage, kan sælger afmelde køretøjet i Motorregistret. Når et køretøj er afmeldt eller omregistreret,  får forsikringsselskabet automatisk besked fra Motorregisteret og først på dette tidspunkt ophører forsikringen.

Sælger du din elbil privat, skal du huske at gemme slutsedlen som dokumentation for salget og købers identitet. Skulle der opstå en skade i denne overgangsperiode, vil den ikke påvirke din forsikring.

Har du købt en brugt elbil, og er nyvognsgarantien udløbet? I så fald kan FDM Reparationsforsikring blive dit sikkerhedsnet, hvis elbilen får behov for reparation.

Læs mere om FDM Reparationsforsikring

Hvad koster forsikring på elbil?

For at få en præcis idé om, hvad forsikringen vil koste og derved blive klogere på din nye biløkonomi, kan du bruge en forsikringsberegner. Prisen afhænger nemlig ikke kun af din bils specifikationer, men også af det forsikringsselskab du vælger samt hvilken forsikringspakke og graden af dækning, du foretrækker.

Mange forsikringsselskaber tilbyder forskellige pakker – fra basisdækning til mere omfattende løsninger med ekstra ydelser og udvidet sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du har gjort dig overvejelser omkring dine forsikringsbehov, inden du kan træffe en beslutning, da valg af forsikringspakke såvel som tilvalgsydelser kan påvirke både prisen og dækningen på din elbilforsikring.

illustration af elbil og dens indre komponenter

Skræddersy din forsikringsløsning med FDM

En forsikringsberegner kan være en nyttig hjælp til at få et realistisk estimat på prisen og et overblik over dine muligheder.

Er du særligt interesseret i FDM Elbilforsikring, kan du prøve FDMs egen beregner for at få en skræddersyet pris til netop din elbil. Du kan også læse mere i artiklen "Beregn bilforsikring: Find den bedste pris," hvis du ønsker mere viden om, hvordan beregnere fungerer, og hvad du bør være opmærksom på, når du beregner forsikringspriser.

Prøv FDMs beregnere

kvinde ringet til bilforsikring efter påkørsel af bil

Specifikke fordele ved FDM Elbilforsikring

FDM Elbilforsikring er udviklet til at dække både de almindelige og de særlige behov, der opstår ved ejerskab af en elbil. Ud over de grundlæggende dækninger i ansvar og kasko, tilbyder FDM også dækninger, som elbilejere kan få glæde af. Dette inkluderer bl.a. dækning af bilens batteri, der er en af de mest kostbare dele – samt dækning af ladekabler og ladestander, der kan være udsat for både slid og uheld. Disse komponenter er særligt sårbare og kan være dyre at reparere eller udskifte, så dækning af disse er en fordel for de fleste.

Med FDMs elbilforsikring får du også dækket udstyr som nummerplader og tilbehør, og der er også mulighed for at vælge mellem forskellige forsikringspakker: Basis, Udvidet og Super. Hver pakke er skabt for at tilgodese forskellige behov, alt efter hvor meget sikkerhed og specifikke dækninger du ønsker for din elbil.

Derudover tilbyder FDM også vejhjælp som en del af din bilforsikring. Med FDM Vejhjælp er du sikret redningshjælp, hvilket er praktisk for dig, der kører lange afstande eller nyder at køre på ferie uden for Danmarks grænser. FDM Vejhjælp dækker dig, ligesom en kaskoforsikring, desuden også i udlandet.

Læs mere om FDM Vejhjælp

Med disse specifikke fordele sikrer FDM Elbilforsikring, at du som elbilejer er godt beskyttet mod både de almindelige og de mere særlige udfordringer, som kan opstå i forbindelse med ejerskab af en elbil.

Læs mere om FDM Elbilforsikring

FDMs forsikringspakker og tilvalg

FDM Elbilforsikring tilbyder fleksible prispakker, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine behov og din biløkonomi. Der er tre forsikringspakker at vælge imellem: Basis, Udvidet og Super.

Hver pakke indeholder de nødvendige dækninger, men varierer i niveauet af ekstra ydelser, afhængigt af hvor omfattende en forsikring du ønsker.

midaldrende mand smiler mens han sidder i elbil og gør klar til kørsel

Hvad indeholder Basis, Udvidet og Super?

Basis- består af en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring en Ferielånebil og Førerdækning. Med en ansvarsforsikring er du dækket, hvis du forvolder skade på andre, og kaskoforsikringen sikrer, at skader på din egen bil dækkes, fx ved uheld, tyveri, brand eller hærværk.

Derudover er følgende inkluderet:

  • Batteri og kabler – sker der skader på både bil og batteri samtidigt, får du dækket begge dele.
  • Ladekabler – skader på dine ladekabler dækkes.
  • Ladestander – dækker skader på din ladestander, fx ved hærværk eller vejrskader.
  • Nummerpladeforsikring uden selvrisiko - dækker tab af nummerplade ved tyveri.
  • Ekstraudstyr – dækker ekstraudstyr, som er monteret i din bil.
  • Redningsforsikring i udlandet – sikrer hjælp ved mekaniske problemer uden for Danmark.

Desuden får du:

  • Ferielånebil – adgang til en lånebil ved skade eller nedbrud inden en planlagt ferie samt under ferie i Danmark.
  • Førerdækning – dækker føreren af bilen ved eneuheld.

Basis-pakken tilbyder således en bred dækning, der beskytter både din elbil og dig som fører i alle nødvendige situationer.

Udvidet- bygger på alle de gode dækninger fra Basis og tilføjer ekstra ydelser som:

  • Glas – dækning uden selvrisiko ved reparation af alt glas og hvis nødvendigt, ved udskiftning af side- og bagrude men også sol- og panoramatag.
  • Nulselvrisiko – du slipper for at betale selvrisiko ved skader som brand, tyveri, hærværk samt ved påkørsel af dyr eller nedstyrtning af genstande på bilen.

Med Udvidet-pakken får du samme solide dækning som i Basis-pakken, men med ekstra beskyttelse, så du undgår selvrisiko i en række uheldssituationer.

Super- inkluderer alle dækninger fra Basis og Udvidet og tilføjer følgende ydelser:

  • Parkeringsskade – ingen selvrisiko, hvis din bil bliver påkørt, når du holder lovligt parkeret.
  • Værdigaranti – hvis din bil totalskades eller bliver stjålet og den er under to år, modtager du erstatning svarende til nypris. Uanset bilens alder, får du udbetalt 15% ekstra i erstatning (maks. 30.000 kr.) og en lånebil indtil erstatningen udbetales.

Med Super-pakken får du maksimal beskyttelse med samme gode dækning fra både Basis og Udvidet plus parkeringsskader og værditab, hvilket sikrer dig fuld tryghed.

Er FDM Elbilforsikring det rette valg for dig?

En god elbilforsikring sikrer, at du som elbilejer er beskyttet mod både almindelige og de særlige udfordringer, der kan opstå, når du har elbil. Med en forsikring som FDMs elbilforsikring får du både ansvar- og kaskoforsikring samt ekstra beskyttelse af elbilens særlige komponenter, såsom batteri, ladekabler og ladestander.

Valget af forsikringspakke – Basis, Udvidet eller Super – giver fleksibilitet, så du kan tilpasse dækningen efter dine behov og økonomi.

ssmilende kvinde med rødt hår kigger ud af bilrude med åbent vindue

Tilpas din forsikring til dine behov

Overvej dine kørselsmønstre og behov for ekstra beskyttelse, når du vælger forsikringspakke, og husk, at en forsikringsberegner kan hjælpe dig med at få en klarere idé om udgifterne.

Med FDM Elbilforsikring får du ro i sindet og økonomisk tryghed, der matcher de særlige behov, som følger med det at køre elbil.

Læs mere om FDM Elbilforsikring

Forsikring_SoMe_4fdm.dk