Sådan fungerer marginalpris-fastsættelse

Energinet, der er ansvarlig for, at der er tilstrækkelig el til alle hver dag, fastlægger hvor meget strøm, der er nødvendigt at indkøbe til den kommende dag fordelt på hver enkelt time. Det kan være f.eks 600.000 kWh mellem 18-19. Man beder derefter alle producenter i el-markedet om at byde ind med, hvor meget strøm de kan levere og hvad de skal have for den.

Herefter rangerer man alle bud med laveste pris først, og accepterer alle bud indtil behovet er opfyldt. Det sidste bud der vælges, bliver retningsgivende for den pris, som alle bydere bliver afregnet til.

Så hvis en vindmølle-ejer har tilbudt 5.000 kWh til 5 øre, men det sidst valgte bud lød på 2 kr, vil vindmølleejeren altså modtage 2 kr. og ikke kun 5 øre. Denne indkøbsmodel kalder man ”marginalpris-fastsættelse”. Altså at det dyreste bud der var nødvendigt at acceptere for at opfylde behovet, bestemmer prisen for alle. På dage med stort overudbud af vindenergi vil man opleve at spotprisen kommer under 0 øre, fordi alle vindmøller producerer så meget billig strøm at andre dyrere kilder ikke kommer med i buddet.

Sådan påvirkes prisen af energikilder

Forskellige energikilder påvirker elpriserne på grund af deres varierende produktionsomkostninger og tilgængelighed. Vind- og solenergi er ofte billigere, da de ikke kræver brændstof og har lave driftsomkostninger, hvilket kan føre til lavere elpriser i perioder med høj produktion.

Gas og andre fossile brændstoffer er dyrere at udvinde og bruge, hvilket resulterer i højere priser, især når disse ressourcer er nødvendige for at opfylde efterspørgslen. Prisændringerne reflekteres i markedet, og forbrugerne oplever dette som variationer i deres elregninger.

Læs mere om vedvarende energikilder.

Der findes mange strømproducenter der leverer til el-nettet: Vindmøller, solceller, biogasanlæg, kulkraft, oliekraft, gaskraft m.v. Vind og sol er typisk billigst og gas er dyrest.

Spar på strømmen og få lavere elpriser
 

Forbruget af strøm i den enkelte time er altså styrende for elprisen. Derfor kan det betale sig at skære ned på strømforbruget, når det er dyrest, for så er det mere sandsynligt, at produktionsbehovet kan opfyldes af billig vedvarende energi.

Er vi tilstrækkeligt mange, der skærer ned på strømforbruget mellem kl. 17-21, er der mindre risiko for, at de dyre energikilder kommer i spil og dermed kan man kollektivt sænke elregningen hos alle.

Der sker også det, at vores CO2-udledning bliver lavere, fordi vi ikke brænder så meget fossilt brændstof af. Undgår vi brug af gas, betyder det også, at omkostningerne til opvarmning falder. 

En stor del af elprisen er altså afhængig af gasprisen. Man importerer gas året rundt for at fordele indkøbet. Om sommeren bruges der ikke så meget gas, så her fyldes de store underjordiske lagre op. Om vinteren er gasforbrug så højt, at importen ikke kan dække det daglige forbrug. Derfor bruger man af gaslageret. Når vinteren klinger af, er gaslagrene nede på 25-30%.

Internationale påvirkninger af energipriser

Internationale begivenheder, som politiske spændinger og naturkatastrofer, har en markant indflydelse på globale energipriser. Politiske konflikter kan forstyrre energiforsyninger, hvilket skaber usikkerhed og øger priserne, som det f.eks. er set med afbrydelser i gasleverancer fra Rusland.

Aftalen med Rusland har været et billigt og velfungerende system, men efter Ruslands invasion af Ukraine, er forsyningen af billig russisk gas blevet afbrudt. Dette har medført bekymring om gasmangel og skabt store udsving på det internationale gasmarked, og det har også berørt priserne på strøm i en periode. De europæiske lande var dog ret hurtige til at erstatte den russiske naturgas med gas fra Norge, USA og Qatar.

Naturkatastrofer kan ligeledes forstyrre produktion og distribution af energi, hvilket fører til øgede priser på grund af mindre tilgængelig energi. Disse begivenheder understreger energimarkedernes sårbarhed over for geopolitiske såvel som klimatiske faktorer.

Er du nysgerrig på emnet, kan du finde både artikler og dybdegående analyser på hjemmesiden for International Energy Agency.

Hvad er forskellen på fast pris og variabel pris?

En fast elpris betyder, at du betaler det samme beløb per kilowatt-time uanset markedets svingninger, hvilket giver økonomisk forudsigelighed. Med en variabel pris ændres prisen time for time afhængig af elmarkedets priser, hvilket kan være fordelagtigt, hvis du kan planlægge dit forbrug til tidspunkter med lavere priser. Fast pris er stabil, men gennemsnitligt dyrere, fordi variabel pris kan udnytte prisfald på markedet.

Hvis din el-aftale er med variabel timepris, har du sikkert for længst bemærket at el-regningen er blevet markant større. Har du en fastprisaftale bliver du først ramt at prisstigningen, når den bliver reguleret næste gang.

Sådan sparer du på energien

For at spare på strømmen både hjemme og på arbejde, kan du anvende energieffektive apparater og lyskilder, såsom LED-pærer, der forbruger mindre strøm. Implementer også vaner som at slukke for apparater, der står i standby, og udnyt naturligt dagslys frem for kunstig belysning, når det er muligt.

Spareråd:

• Brug strømmen når den er billigst – bliv klogere på din elpris.
• Overvej at bruge apparater som mikrobølgeovne eller airfryere, som forbruger mindre energi end traditionelle ovne.
• Tag kortere bade, og sluk for vandet, når du sæber dig ind.
• Fyld vaskemaskinen helt op, og vælg eco-programmet, når du vasker.
• Vælg samme indstilling på radiatorens termostat, så fordeles varmen bedre og du får et lavere varmeforbrug.
• Brug din radio til baggrundslyd, frem for et tv eller en bærbar computer. Så bruger du mindre strøm.
• Sluk for unødigt strømforbrug på de ting, du ikke bruger.

Energistyrelsen har også hjemmesiden sparenergi.dk, med tips og tricks til, hvordan du kan spare energi i hverdagen. Du kan bl.a. blive klogere på, hvilke husholdningsapparater, der bruger mest strøm i hjemmet vha. strømpyramiden.

Læs mere om hvordan du sparer med strømpyramiden.