Sådan sparer du på bilforsikringen

Der er stor forskel i prisen på bilforsikringer, selvom dækningen stort set er ens. Alligevel opgiver mange bilejere at skifte selskab. Men der er meget at spare. FDM opfordrer til, at du går benhårdt efter prisen.

Der er stor forskel i prisen på bilforsikringer, selvom dækningen stort set er ens
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Generelt tjener forsikringsselskaberne rigtig gode penge på din bilforsikring. Selskabernes gode fortjeneste kan dog komme dig til fordel, hvis du gør en lille indsats.

For med den gode indtjening har selskaberne noget at give af. Derfor opfordrer FDM dig til at presse prisen, inden du takker ja til bilforsikringen.

Overvejer du at lease? Brug FDMs leasingguide og find din næste leasingbil

Byd op til prisdans

"Prisen for den enkelte bilist afhænger af flere individuelle faktorer som f.eks. bilmodel, alder, bopæl og skader. Men der er som udgangspunkt mange penge at spare, hvis du gør en relativt beskeden indsats", siger Ilyas Dogru.

"Selskaberne har luft i regnskaberne til at sætte priserne ned. Hvis du indhenter priser fra flere selskaber og forsøger at presse dem, kan du med stor sandsynlighed få en billigere bilforsikring", siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.

Det nemmeste er at begynde med at indtaste dine forsikringsoplysninger på en af de mange online pristjekker-sider. Prøv f.eks. www.forsikringsguiden.dk, www.samlino.dk eller www.comparo.dk.

Her kan du finde den laveste pris og benytte den som udgangspunkt til en forhandling med selskaberne.

FDM Bilforsikring

Hvis du indhenter priser fra flere selskaber og forsøger at presse dem, kan du med stor sandsynlighed få en billigere bilforsikring"

Hold godt øje med rabatter på forsikringerne

Der kan være flere penge at spare, hvis du er opmærksom på rabatter, som selskaberne tilbyder. Fx hvis du er medlem, eller du bestiller forsikringen online. Men ikke alle rabatter er lige fordelagtige for dig.

”Selvom forsikringsselskaberne tilbyder rabat, hvis du samler alle dine forsikringer hos dem, skal du som forbruger være opmærksom på, at forsikringerne samlet set kan blive dyrere. Derfor viser undersøgelserne, at samlerabatter ikke batter, og at du lige så godt kan indhente tilbud på forsikringerne hver for sig”, siger Ilyas Dogru.

FDMs forbrugerøkonom forudser desuden, at bilforsikringerne generelt vil falde i pris. Bl.a. fordi flere bilforhandlere nu er begyndt at tilbyde billige forsikringer, og at markedet tilpasser sig til udviklingen hos forbrugerne. De etablerede forsikringsselskaber står i øvrigt bag de nye billige forsikringer.

Læs mere: Tjekliste når du køber bilforsikring

Sådan sparer du på bilforsikringen

1.    Undersøg priserne generelt på markedet gennem sammenligningssider på nettet.
2.    Udvælg 3-4 forsikringsselskaber og bed om et konkret tilbud.
3.    Tag en dialog med det selskab, hvor dækning og pris passer dig bedst, og prøv at forhandle prisen ned. 
4.    Tag kontakt til dit nuværende forsikringsselskab og hør, om de kan matche det bedste tilbud, du har fået.

Læs også: FDM Bilforsikring kåret til Bedst i test