Selvom de daglige prisudsving på diesel og benzin er blevet mindre de seneste par år, er der stadig penge at spare ved at se på uret, inden du fylder brændstof på bilen.
Priserne falder i løbet af dagen
Tal fra FDM har vist, at priserne i gennemsnit er 68 øre lavere inden kl. 10, hvor de er allerlavest, i forhold til lige efter klokken 10, hvor de allerhøjest. Herefter falder priserne forholdsvist hurtigt, så de efter klokken 16 er faldet godt 50 øre.
I løbet af aftnen falder gennemsnitsprisen frem til næste morgen klokken 10, hvor prisen igen tager et hop op.
I løbet af aftnen falder gennemsnitsprisen frem til næste morgen klokken 10, hvor prisen igen tager et hop op. Baggrunden for ændringerne er gårsdagens pris på olieprodukter, som alle hverdage handles på råvarebørsen i Rotterdam.
Medlemsfordel: Få rabat når du tanker:
Se rabat
Se i videoen, hvordan du får billig benzin:
Forskel på tankstationer
Det er dog ikke alle benzinstationer, der er lige attraktive for forbrugerne. Priserne på tankstationer langs motorvejen er generelt meget høje, da der ikke er nogen konkurrence.
Men hvis du for eksempel kan finde en tankstation i et område, hvor priskonkurrencen er ekstra hård, er der hen over døgnet i gennemsnit ca. 50 øre at spare ved at tanke her.
Læs også: Sådan kører du langt på literen
Billig brændstof i alle regioner
Tal fra FDM viser også, at der er billig brændstof i alle regioner på alle klokkeslæt på døgnet. Så en gennemsnitsbilist, som bruger 1.200 liter benzin om året, kan altså spare ca. 600 kr. ved at tanke det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Hvis du derudover betaler med et gebyrfrit rabatkort og tanker inden klokken 10 kan dette beløb stige til ca. 900 kr.