Det koster service på en elbil

Omfanget af service på en elbil er generelt mindre end for konventionelle biler. Til gengæld en prisen for service højere for en række elbilmodeller.

Omfanget af service på en elbil er generelt mindre end for konventionelle biler
Fotograf:

Foto

colourbox
Viden

I en undersøgelse fra 2015, som FDM har deltaget i, er ni elbilers service- og prisniveau blevet sammenlignet med konventionelle referencemodeller. Af undersøgelsen fremgår det, at serviceprisen for halvdelen af elbiler er dyrere end deres reference modellers. Det spænder over en difference på mellem fire og 100 pct.

FDM ladeboks til elbil

Variation i servicepriser

De registrerede servicepriser for undersøgelsens elbiler varierer generelt ganske meget. I nedenstående tabel ses servicepriser på de ni elbilmodeller sammenlignet med servicepriser på en konventionel referencemodel.

Elbilmodel Service kr. pr. km Referencemodel Service kr. pr. km
 BMWi3 0,16  BMWi 2,0  0,14
 Citroën Berlingo EV 0,29  Citroën Berlingo 1,4  0,31
 Nissan Leaf 0,40   Nissan Juke  0,37
 Nissan E-NV200 0,40  Nissan NV200 1,6  -
 Renault Zoe 0,48   Renault Clio 4 0,9  0,32
 Renault Kangoo Z.E. 0,48 Renault Kangoo 1,5   0,24
 Tesla Model S 0,24   Audi A7 3,0  0,49
 VW e-up 0,24  VW up 1,0 60 hk   0,23
 VW e-Golf 0,24   VW Golf 1,4  0,24

Servicepriser for elbil- og referencemodeller, inkl. moms. Baseret på oplyst serviceomfang, registreret timeforbrug og serviceinterval

For de udvalgte modeller i undersøgelsen gælder:

  • Servicepriserne for fem af de ni elbilmodeller er mellem 4 og 100 pct. højere i forhold til servicepriserne for referencemodellerne
  • Servicepriserne for tre af de ni elbilmodeller er rimelige i forhold til servicepriserne for referencemodellerne
  • Det var ikke muligt, at vurdere serviceprisen på en af modellerne (ikke muligt at fremskaffe timeforbrug og servicepris for Nissan NV200)
  • To elbilmodeller er billigere at få serviceret end referncemodellerne: Citroën Berlingo Electric - 7 pct. billigere, Tesla Model S - 104 pct. billigere
  • En enkelt elbilmodel, VW e-Golf, koster det samme at få serviceret som referencemodellen, VW Golf 1,4

Samlet set vurderer FDM, at servicepriserne for elbiler bør være/blive lavere set i forhold til de sammenlignelige konventionelle bilmodeller.

Læs også: Gode råd om valg af elbil

Mindre service på elbil

Omfanget af service for elbilerne i undersøgelsen er generelt set mindre end for de konventionelle biler. For elbilerne gælder det, at fem ud af de ni biler skal til service hvert andet år eller ved 30.-40.000 km. Referencemodellerne serviceres enten mindst en gang årligt, eller når de har kørt mellem 15.000 og 30.000 km.

Det er på nuværende tidspunkt dog svært at vurdere det faktiske serviceomfang for elbilerne over en lang periode, da der endnu ikke findes fyldestgørende historik over det reelle service- og reparationsbehov for elbiler.

Læs mere: elbilsoperatører på det danske marked

Bremserne særligt udsatte

De foreløbige erfaringer med servicering af elbiler viser, at bremserne har en tendens til at "sætte sig fast", fordi bremserne ikke bruges på samme måde, som på konventionelle biler. Det skyldes, at elmotoren i nogen grad bruges til at bremse med, hvilket betyder at bremserne aktiveres mindre end konventionelle bilers.

Et service på en elbil er på nogle punkter anderledes end på konventionelle biler. Der er fx ikke olieskift, brændstoffilter og tændrør på en elbil, til gengæld er der fx batteri og ladestik, der skal serviceres.

Ladestandere til elbiler