Find svaret: Teknisk ordbog til el- og hybridbiler

Leverer strøm til bilens traditionelle forbrug som f.eks. lys og viskeanlæg og radio. Lavvoltsbatteriet er på 12V, ligesom i en konventionel bil. Batteriet henter strøm fra bilens højvoltsbatteri.

A er forkortelsen for ampere, der er en enhed for strømstyrke.

Strøm er elektroner, og ampere er et udtryk for, hvor mange elektroner der kommer ud i ledningen. Flere elektroner giver mere strøm, men de udvikler også mere varme og et højere forbrug. Jo flere ampere, du lader med, jo hurtigere lader din elbil op.

En almindelig stikkontakt kan ikke holde til at få mere end 6 ampere igennem sig i længere tid. Trækker du mere strøm ud af den, risikerer du både at brænde sikringer over, smelte din stikkontakt eller det der er værre.

En ladeboks kan holde til at få markant flere ampere til at løbe igennem sig, derfor er der ikke her de samme begrænsninger.

Hjemmeladning af elbiler sker typisk med 16 ampere. Ganger man 16 ampere med spændingen (altid 230 volt), får man 3,7 kW. Det kan man som regel gange med tre, da der normalt er tre faser/ledninger – og vupti har man de 11 kW, som en hjemmelader typisk giver til bilen.

AC betyder vekselstrøm (engelsk: alternating current). Det er den slags strøm, der er i stikkontakten. Når det gælder elbiler, taler man om AC-ladning, som også kaldes hjemmeladning, destinationsladning, kantstensladning eller langsomladning. Når der sendes vekselstrøm fra ladeboksen til bilen, omdannes den i bilens indbyggede lader (onboard-charger) til jævnstrøm (DC), som batteriet bruger. AC-ladning er typisk på 11 kW, men kan også være mindre. Mange nye elbiler kan AC-lades med op til 22 kW.

En række moduler, som tilsammen udgør bilens samlede batterikapacitet. Udover at give strøm til bilens el-motor, forsyner den også de andre højvoltskomponenter.

Battery Management Systems er batteriets masterstyreenhed. Styreenheden kontrollerer data under opladning og afladning.

Blander ilt fra luften (oxygen) med brint (hydrogen), hvilket i brændselscellen omdannes til elektricitet. Benævnt som en elektrokemisk proces

CCS combo (Combined Charging System Combo) er det ladestik (hanstik), der sidder i alle moderne elbiler. Kan tage imod både AC og DC. Tilsvarende findes CCS-stik (hunstik) på alle hurtig- og lynladere (bortset fra det sjældne chademo- stik). Her bruges kun DC-delen.

Et ladestik som anvendes til hurtigladning ved hjælp af jævnstrøm (DC). Stikket findes på lynladere. Anvendes typisk til asiatiske biler.

Forholdet mellem ladeeffekt og batteriets energivolumen. Jo højere C-rate, desto hurtigere kan man oplade og aflade batteriet.

Dette er en værdi for bilens luftmodstandskoefficient. Jo lavere værdi, desto mindre luftmodstand under kørsel. Det handler om at lede luften effektivt forbi bilen, så luftmodstanden bliver mindst mulig.

DC betyder jævnstrøm (engelsk: direct current). Det er den slags strøm, der er i et batteri eller en lommelygte. DC-ladning er i praksis hurtigladning eller lynladning, hvor jævnstrøm sendes direkte ind i batteriet.

Indikation af hvor meget effekt et batteri kan lagre pr. kilo (kW/kg).

Elektromotor. Det er el- og hybridbilens kraftmaskine. Den konverterer elektrisk energi til mekanisk energi. Elektriske motorer i elbiler kører på vekselstrøm.

Acceleration og nedbremsning foregår kun med speederpedalen. El-motoren decelererer ret kraftigt, så snart du løfter foden fra speederpedalen

Indikation af hvor meget energi et batteri kan lagre pr. kilo (kWh/kg).

Electric vehicle / Battery electric vehicle. Et køretøj, der udelukkende drives af el.

Electric Vehicle Supply Equipment. En ladestation i form af en stander eller boks til elektriske køretøjer. Den har til funktion at levere strøm til en elektrisk bil under opladning. Giver en enkel og sikker opladning, da den overvåger opladningsprocessen i tilfælde af f.eks. strømsvigt, kortslutning, jordfaldsafbrydelse, belastninger i forsyningsnettet, hardwarefejl og lign. Læs mere om ladestandere her

Strøm i Danmark bliver (i langt de fleste tilfælde) ledt ind i din bolig i tre faser. Det er forskelligt, hvor mange faser, din bil kan tage imod – det stik, som er mest almindeligt til elbiler, Type 2-stikket, understøtter op til tre faser. Både din ladeboks og din bil bestemmer, hvor mange faser, du kan udnytte. Du vil typisk kunne bruge en eller tre faser.

Ordet frunk er en sammentrækning af de engelske ord 'front’ og ’trunk’. Ordet betyder dermed et bagagerum, som er placeret i forenden af bilen. Da elmotorer rent fysisk fylder mindre end brændstofmotorer er mange elbiler udstyret med et bagagerum foran af varierende størrelse.

El-motor og batteripakke er stærke nok til at kunne drive bilen uden brug af forbrændingsmotoren (HEV, PHEV).

Hybrid Electric Vehicle. En hybridbil som ikke kan oplades af en ekstern oplader. Skifter selv automatisk mellem at køre på brændstof og el. Eldrift fungerer typisk ved lavere hastigheder, og hybridbilen er bedst egnet til bykørsel. Batteriet oplades under kørslen. Læs mere om forskellen på hybrid og plugin hybrid

Et offentligt tilgængeligt ladepunkt, hvor man kan oplade via Type 2, CHAdeMO, CCS eller Tesla Type 2. Effekten er typisk 50 kW eller derover.

Hybrid Electric Vehicle. En hybridbil, som ikke kan oplades af en ekstern oplader. Skifter selv automatisk mellem at køre på brændstof og el. El-drift fungerer typisk ved lavere hastigheder, og hybridbilen er derfor bedst egnet til bykørsel. Batteriet oplades, når man bremser eller kører ned af bakke. Forkortes: HEV. Læs mere om forskellen på hybrid og plugin-hybrid

Leverer det elektriske forbrug til den elektriske drivlinje og højvoltskomponenterne. Det er det største batteri, som befinder sig i bilen. Spændingen ligger oftest mellem 144V og 800V, men er typisk på ca. 400V for de fleste el- og hybridbiler.

Internal Combustion Engine. Forbrændingsmotor, som vi kender den i en konventionel benzin- eller dieselbil. Udtrykket bruges typisk for at differentiere den elektriske motor fra forbrændingsmotoren.

Trådløs opladning via en platform i stedet for et kabel.

Km/kWh er elbilers „km pr. liter“ og dermed et udtryk for, hvor energieffektiv en bil er. Jo højere tal, des bedre. Findes som et officielt WLTP-tal, mens det aktuelle forbrug kan ses på bilens instrumenthus. Angives også omvendt som Wh pr. km og kWh pr. 100 km. Her er et lavt tal bedst.

kW er forkortelsen for kilowatt, som er effekt. Det kan angive en motors ydelse (i stedet for hestekræfter), men fortæller i elbilsammenhæng også, hvor hurtigt en elbil kan lade, f.eks. 11 kW eller 250 kW. Svarer til, hvor hurtigt flydende brændstof løber ned i tanken. Forveksles ofte med kWh, men kW angiver, hvor høj en effekt en lader kan levere.

kWh er forkortelsen for kilowatt- hour/kilowatttime og betyder energi – mere præcist den mængde energi, der omsættes på en time. Angiver i praksis kapaciteten på et højvoltsbatteri og kan sammenlignes med tankens størrelse på en benzinbil. Det kan f.eks. indeholde 60 kWh energi og kan angives som netto og brutto, hvor netto er den del af batteriet, som er til rådighed for bilen. Forveksles ofte med kW.

Kilowatt-time. Angivelse for højvoltbatteripakkens kapacitet. En enhed for energi. I 1 kWh er effekten 1 kW udført i 3600 sekunder (1 time), eller hvad der svarer til en energi på 3,6 MJ (megajoule).

En elbils batterikapacitet er altså udtrykt i kWh, eller kilowatt-timer. Det er det samme enhed, som din elmåler bruger til at måle dit strømforbrug.

En kilowatt-time, eller kWh, er et udtryk for en fast mængde strøm. Det er den strøm, du får, hvis du lader med én kW i én time.

Din elbils forbrug bliver typisk opgjort i Wh/km. Kører du f.eks. 200 Wh/km (eller 0,2 kWh) i gennemsnit, og din elbils batteri er på 40 kWh, så kan du køre cirka 200 kilometer på en opladning, da 40 kWh / 0,2 kWh/km = 200 km

Ladeboksen er den hjemmelader, mange elbilejere har siddende på huset eller garagen. Kaldes også wallbox. Kan normalt levere 11 kW. Fås med og uden fastmonteret kabel, og nogle har chip-låsning, appstyring eller mulighed for at lade, når strømmen er billigst/grønnest.

Lastbalancering er et system, hvor den tilgængelige strøm fordeles på flere ladere. Bruges både i store ladeparker, i ladestolper ved f.eks. virksomheder eller i indkørslen, hvis man har to ladere, men ikke strøm nok til fuld kraft på begge på én gang. Hvis f.eks. to biler med et maks. på 200 kW lader samtidig fra samme 300-kW-lader, må de dele. Derfor får man ikke altid den mængde strøm, som bilen måske er klar til at tage imod.

Ladekurven viser, hvor hurtigt (i kW) et batteri DC-lades hen over et ladeforløb. Den viser typisk en meget høj effekt lige i begyndelsen, som så falder løbende på vej mod de 100 pct. Nogle biler praler af en meget høj ladeeffekt, men hvis den kun er mulig i meget kort tid, bliver den samlede ladetid ikke kort. Derfor er en flad ladekurve at foretrække, for så er den gennemsnitlige ladeeffekt høj.

Et offentligt tilgængeligt ladepunkt. Der er mange forskellige operatører, som står bag dem, og der skal ofte oprettes en konto hos den pågældende operatør for at benytte dem. Anvender typisk Type 2-stik. (Se evt. mere under punktet EVSE).

LFP-batteri er et litiumbatteri, som også kaldes jern-fosfat-batteri (LFP = lithium iron phosphate). Udmærker sig ved lavere pris, færre miljøskadelige stoffer og lavere brandrisiko end NMC-batterier. Ulempen er især mindre energi (rækkevidde) og generelt mere følsomhed over for kulde. LFP-batterier vinder meget frem for tiden.

Litium-ion-batteri er det genopladelige højvoltsbatteri, der driver bilen frem, og som alle moderne elbiler (og alverdens elektronik) bruger. Navnet kommer af de litium-ioner, der bevæger sig mellem batteriets to elektroder.

Lynladere er de meget hurtige DC-ladere, der findes i ladeparker, på tankstationer og på andre offentligt tilgængelige steder. Har fastmonteret kabel. Kan lade et batteri op på ca. 15-60 minutter afhængigt af batteriets størrelse, batteriets evne til at tage imod strømmen og laderens maksimale effekt. DC-ladere på under 100 kW kaldes normalt hurtigladere. Nogle steder ser man betegnelserne HPC (high-power charging), ultracharger eller flashcharger. Tesla kalder sine lynladere Superchargers.

Mild Hybrid Electric Vehicle. Konventionel motor kombineret med en lille elektrisk motor, som kobles til i kort tid f.eks. ved acceleration. Kan ikke køre på strøm alene. Mild-hybridbilen har et ekstra batteri på 12V eller 48V. Læs mere om forskellen på hybrid og plugin hybrid

Mormorlader – mere korrekt: nødlader – er et ladekabel, der gør det muligt at lade elbiler fra en almindelig 230-V- stikkontakt med jordstik. Er typisk låst til seks ampere, så opladningen sker kun med 1,4 kW. Lader man med mere end seks ampere, må man maksimalt lade i to timer for at undgå brandfare i husets installation.
Læs mere: Om nødlader/mormorlader

NMC-batteri er et litiumbatteri, som også kaldes nikkel-mangan-kobolt-batteri. Det er indtil videre den mest udbredte batteritype, som især udmærker sig ved et højt energiindhold (lang rækkevidde) i forhold til LFP-batterier. Er dyrere end LFP-batterier og kræver flere problematiske jordarter som nikkel og kobolt.

On Board Charger. Elbilens integrerede lader. Den har til opgave at konvertere vekselstrøm (AC) om til jævnstrøm (DC), som højvoltsbatteriet oplades med.

Mode 1: AC ladning med kabel uden styreboks.
Mode 2: AC ladning med kabel indbefattet af styreboks (mormorkabel/gæstekabel).
Mode 3: AC ladning via en ladestander eller ladeboks.
Mode 4: DC ladning via en ladestander.

Kaldes også E-Pedal. Acceleration og nedbremsning foregår kun med speederpedalen. Elmotoren decelererer ret kraftigt, så snart du løfter foden fra speederpedalen

OTA (over the air) er en trådløs dataforbindelse fra bilen til internettet. Henviser som regel til, at bilen kan få opdateringer af software, navigationskort m.m., uden at man skal på værksted eller bøvle med USB-nøgler.

En bil som er udstyret med elektrisk motor og en forbrændingsmotor, som kan bruges samtidigt eller hver for sig.

Plugin Hybrid Electric Vehicle. Opladningshybrid som lades op fra en ladestander, ladeboks eller i nødstilfælde fra en stikkontakt. Giver mulighed for at køre på el, brændstof eller kombineret.

Opladningshybrid som lades op fra en ladestander, ladeboks eller i nødstilfælde fra en stikkontakt. Giver mulighed for at køre på el, brændstof eller kombineret. Forkortes: PHEV. Læs om forskellen på hybrid og plugin-hybrid

Range Extender. Elbil med en lille forbrændingsmotor, som sørger for at oplade batteriet, hvis man er ved at løbe tør for strøm (eks. BMW i3 REX)

Regenerering – også kaldet motorbremsning eller rekuperation – er i princippet det samme som motorbremsning i en brændstofbil, men med den meget store forskel, at i en elbil (og i en hybridbil) løber strømmen baglæns gennem elmotoren og genererer strøm til batteriet.

Regenerering sker af sig selv, når man træder let til halvhårdt på bremsepedalen, men i de fleste elbiler kan man også vælge et eller flere niveauer af regenerering, der træder i kraft, så snart speederen slippes. I nogle biler kan man vælge en kraftig indstilling, ofte kaldet one-pedal-drive, hvor man sjældent behøver at bruge bremsepedalen. Systemet aktiverer selv de hydrauliske bremser til sidst.

I praksis er der ikke forskel på energibesparelsen, uanset om man aktivt vælger regenerering eller ej. Det meste af opbremsningen sker uanset hvad med motorbremsning.

En indikation af hvor langt bilen reelt kan køre på en fuld opladning. Elbilens rækkevidde formindskes mindst 20 procent om vinteren.

Et udtryk for elinstallationens samlede mulige strømforbrug, set i forhold til sandsynligheden for alle forbrugere er i brug samtidig.

En bil som er udstyret med en forbrændingsmotor og en elektromotor, der er monteret i serie. Elektromotor sørger for bilens fremdrift, mens forbrændingsmotor kun anvendes til at genoplade batteriet ved hjælp af en generator - se f.eks. denne biltest af BMW i3 REX.

Avanceret form for hybriddrift. Hybridbilen fungerer som en parallelhybrid, men er udstyret med en ekstra generator, som gør det muligt at lade batterierne, selvom elektromotoren bruges til fremdrift.

SoC er forkortelsen for state of charge – eller på almindeligt dansk: batteriets opladningsniveau. Angives i procent på bilens instrumenter (typisk sammen med en beregnet rækkevidde i km), så f.eks. 33 pct. SOC svarer til, at batteriet er ladet en tredjedel op.

SoH er forkortelsen for state of health, altså batteriets sundhedstilstand. Det fortæller primært noget om, hvor slidt batteriet er, og dermed hvor meget mindre strøm det kan indeholde, i forhold til da det var helt nyt.

Et SoH-tal kan normalt ikke ses af bilejeren, men kræver særligt måleudstyr. En typisk batterigaranti indebærer, at der er mindst 70 pct. af kapaciteten tilbage efter et antal år og km.

Læs mere: Sådan måler FDMs State of Health med Aviloo Batteritest

Kendetegnes også som et faststofbatteri. Denne batteriteknologi er et alternativ til et konventionel litium-ion batteri. En række producenter og virksomheder forsker meget i denne teknologi, da det antages at være kunne have en højere energitæthed og tillade hurtigere opladning.

Et særligt stik udformet som et Type 2 stik. Bruges til hurtigladning af Tesla ved Teslas Supercharger-anlæg i Europa.

Forgænger til Type 2 og er ikke så udbredt. Anvendes typisk til ældre el- og hybridbiler.

Det mest udbredte ladestik til el- og hybridbiler i Europa. Type 2-stikket er det stik/ladekabel, der kun bruges til AC-ladning. Findes med en og tre faser og i flere længder. Passer ind i den øverste del af bilens CCS-stik og til en AC-lader i den anden ende. Der findes kabler til brug fra 3,7 og op til 22 kW.

Volt er elektrisk spænding. Et startbatteri (og dermed alle funktioner i en personbil) er på 12 volt. I et hus er elnettet som standard på 230 volt, mens de fleste elbiler benytter 400 volt til højvoltsbatteriet.

Mange af de nyeste og lidt dyrere elbiler har 800 volt, som alt andet lige giver hurtigere ladning, lettere komponenter og/eller mindre strømtab. 800- volt-systemer er dyrere end 400-volt-systemer.

WLTP (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure) er en standardiseret kørecyklus i et laboratorium, hvor bilers forbrug, emissioner m.m. måles. For elbiler betyder WLTP i daglig tale den officielle rækkevidde (fabrikstallet) på en fuld opladning. I testcyklussen på 30 minutter kommer hastigheden kun kortvarigt over 100 km/t.

Elbilers reelle rækkevidde er sjældent lige så god som WLTP-tallet, og i mange tilfælde vil den være markant kortere, særligt i kulde og/eller ved høje hastigheder. I værste fald kan man kun køre ca. halvt så langt, og det er vel at mærke fra 100 pct. til 0 pct.

Der findes også et officielt urban-WLTP-tal, som giver endnu længere teoretisk rækkevidde, da testhastigheden er lavere.