Der kan være andre regler for brug af autostole og sikkerhedsudstyr til børn i udlandet. Ofte er du dog dækket ind ved at følge de danske regler, men en række lande har regler, der skiller sig ud
Af
FDM
Foto
FDM
Viden
Det er forskelligt fra land til land, hvilke krav du er forpligtet til at leve op til, når du kører med børn i bilen. Den danske færdselslov siger bl.a., at børn under 135 cm i højden skal være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, størrelse og vægt.
De danske regler er dækkende for flere lande i Europa. Men der er lande, som danskerne ofte kører til, der har andre regler. I Tyskland skal børn under 12 år eller 150 cm f.eks. sidde i autostol eller selepude. Det er 15 cm mere end højdekravet i Danmark.
Hvem har ansvaret?
Uanset om du kører i Danmark eller et andet europæisk land gælder det, at det er føreren af bilen, der har ansvar for, at børn i bilen er spændt forsvarlig fast. Det er også førerens ansvar at sætte sig ind i gældende regler i andre lande. Du kan læse om reglerne for autostole herunder. Listen nedenfor tager udgangspunkt i, at du som minimum følger de danske regler, og giver information om, hvilke yderligere krav der er i de lande, hvor reglerne vedr. børn og sikkerhedsudstyr er mere restriktive end i Danmark.
Klik på landenavn herunder for at komme direkte til det sted på siden, hvor landets regler er beskrevet.
Børn skal sidde i enten autostol eller selepude tilpasset barnets størrelse. Spørg evt. om de enkelte staters regler hos biludlejningsselskabet eller FDM.
Børn under 10 år skal være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der er tilpasset deres størrelse og alder. Børn under 10 år må kun sidde på forsædet, hvis der ikke er noget bagsæde i bilen, bagsædet er optaget af andre børn under 10 år eller der ikke er seler på bagsædet.
Børn op til 13 kg skal ifølge fransk lov sidde i en bagudvendt autostol.
Børn under 150 cm, som vejer mindre end 36 kg, skal sidde i autostol eller på selepude, der passer til barnets størrelse.
Børn under 3 år kan sidde på forsædet af en bil, hvis de sidder i en bagudvendt autostol og airbaggen er deaktiveret. Alle autostole skal leve op til ECE R44/03 normen.
Når du kører i en dansk bil, er du dækket ved at følge de danske regler. Lejer du bil i Italien skal børn under 36 kg og under 150 cm sidde i autostol eller på selepude.
Børn på op til 9 kg skal sidde i bagudvendt autostol.
Børn under 12 år skal være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder størrelse og vægt.
Børn under 12 år må ikke sidde på forsædet. Børn under 2 år er dog undtaget, så længe barnet sidder i en bagudvendt autostol, og airbaggen er slået fra.
Børn under 17 år op til 150 cm skal sidde i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, højde og vægt. Vejer barnet over 36 kg kan barnet benytte almindelig sele eller nederste del af 3 punkts-selen på bagsædet.
Børn under 3 år skal sidde i godkendt autostol. Bagudvendte autostole er forbudt på sæder med airbag, med mindre airbaggen er slået fra.
Børn over 3 år og under 150 cm kan benytte almindelig sele, når de sidder på bagsædet.
Når du kører i en dansk bil, er du dækket ved at følge de danske regler. Lejer du bil i Schweiz skal børn op til 12 år, som er under 150 cm sidde i autostol eller på selepude.
Brug af sele er påbudt på for- og bagsæde. Børn under 12 år og mindre end 1,50 m, som rejser i et køretøj indregistreret i Slovenien eller i udlandet, skal sidde i godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets vægt og alder, hvilket både gælder for for- og bagsæde. Sikkerhedsudstyret skal opfylde ECE-norm 44/03 eller 44/04.
Hvis man anvender bagudvendt barnesæde på passagersædet, skal airbaggen deaktiveres. I tilfælde af ældre køretøjer, der ikke er udstyret med sikkerhedsseler eller isofix (hvor en autostol derfor ikke kan monteres), kan børn i alderen 3 år eller derover, som måler mindre end 150 cm i højden, rejse uden en autostol, men de skal sidde på bagsædet.
Et barn under 3 år må ikke transporteres i et køretøj, hvis en autostol ikke kan monteres.
Børn under 14 år eller under 150 cm skal sidde i autostol eller selepude tilpasset barnets størrelse. Sikkerhedsudstyret skal leve op til ECE standard 44/03 eller 44/04.
Børn under 14 år, men over 150 cm skal bruge voksen sikkerhedssele.
Børn over 135 cm kan undtagelsesvis benytte trepunktssele uden selepude, såfremt selen ikke sidder på tværs af halsen.
Hvilke regler gælder for sikkerhedsudstyr i øvrigt i Europa?
I flere europæiske lande er der andre regler for hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at medbringe i bilen. Der kan f.eks. være krav om at medbringe advarselstrekant, om sikkerhedsveste, om alkotester og en række andre ting.