Logo

Sikkerhedsudstyr i Europa: Det skal du have med på bilferien

Guides

Kør selv-ferie

15. marts 2023

Advarselstrekant foran bil med åben motorrum
Af FDM

Skal du på kør selv-ferie i Europa? Her finder du en oversigt over regler for og anbefalinger til sikkerhedsudstyr, du skal medbringe i bilen.

Når du skal på kør selv-ferie i Europa, skal du huske at undersøge, hvilke krav og anbefalinger de enkelte lande har til sikkerhedsudstyr i bilen. For langt de fleste lande er der krav om, at du har en advarselstrekant i bilen, og en del lande kræver også sikkerhedsveste til en eller flere i bilen.

Derudover kan der være krav om at medbringe brandslukker, forbindingskasse, alkotester mv.

FDM anbefaler, at der til enhver tid er sikkerhedsveste til alle i bilen – også selvom det ikke er et lovkrav i det enkelte land.

Hent PDF: Oversigt over europæiske regler om sikkerhedsudstyr til bilen

Hvilket udstyr kan der også være regler for og krav om?

Skal du på ski- eller vinterferie i Europa, er det i en række lande et lovkrav at have vinterdæk på. Enkelte lande har også regler om brug af snekæder.

Læs mere: Krav til vinterdæk og andet vinterudstyr i Europa

Skal du køre i lande med sne og kulde, kan det også være en god ide at medbringe vintersprinklervæske, skovl, tæpper og reb – og naturligvis mobiltelefon, så du kan skaffe den fornødne hjælp, hvis uheldet er ude.

Vær også opmærksom på, at mange lande har andre regler for brug af autostole.

Læs mere: Sådan er reglerne for autostole i Europa