10 trafikale stressere - sådan kører du glad videre

Viden

Mange bilister oplever dagligt situationer i trafikken, hvor øjnene flakker i bakspejlet, hænderne ryster på rattet, og ventilatoren må tørre sveden af panden. Vi guider dig her gennem nogle af trafikkens mest almindelige „stressere”.

Mange oplever stressede situationer bag rattet
Fotograf:
Foto
FDM

Bilen skal helst være et frirum, hvor du kan puste ud mellem dagens mange gøremål. Og den kan måske endda give dig frihed til at tage en spontan afstikker eller køre på ferie helt på egen hånd.

Men ofte stiger stressniveauet bag rattet, når andre bilister har en helt anden dagsorden. Se her, hvordan du kan køre stressfri gennem 10 af hverdagstrafikkens værste strabadser.

1. Blæksprutte bag rattet

Kør bil, når du kører bil. Foto: Scanpix
Kør bil, når du kører bil. Foto: Scanpix

Stress: Du har egentlig travlt med at køre, men samtidig bimler SMS'erne ind, babyen græder, og radiokanalen begynder at skratte. Hvad klarer man først?

Løsning: Kør bil, når du kører bil. Der er grænser for, hvor mange ting man kan koncentrere sig om på en gang. Så hvis omverdenen pludselig kræver ekstra opmærksomhed, må du vælge.

Enten beder du din snakkesalige passager holde mund et øjeblik, slukker for musikken eller andet, der giver dig den fornødne ro til at køre sikkert og med overblik. Eller også holder du ind til siden – på en rasteplads, hvis du kører på motorvej – og får ordnet den ble, SMS eller hveps, der forstyrrer.

Husk, at følelsesladede eller komplekse samtaler distraherer meget – også selvom de føres lovligt med en håndfri mobilløsning. Læg mobilen i en taske eller jakke på bagsædet, så den ikke frister. Kører du længere ture, så sæt mobilen på lydløs, og tjek den, når du holder pause.

Kør bil, når du kører bil. Der er grænser for, hvor mange ting man kan koncentrere sig om på en gang.

2. Kølig køkørsel

Stress: Trafikken står stille, og det passer hverken dit humør eller dit dagsprogram. Hvad nu?

Løsning: Den fornuftige kører naturligvis i god tid, men alle vi andre havner alligevel nogle gange i en prop. Det bedste er helt at undgå kø. Det kan du gøre ved at tjekke en trafikapp, inden du kører, eller ved at have et navigationssystem, der kan advare og lede dig uden om køer.

Sidder du i saksen og kan se, at du ikke kan nå mødet eller at hente i børnehaven, kan det være bedre at køre ind til siden eller en rasteplads, så du i ro og mag kan finde en nødløsning. Ring og sig, at mødet må flyttes, eller find en kammerats forældre, der kan tage dit barn med hjem i den halve time, der er problemet.

Det er umuligt at indhente forsinkelsen ved bare at køre hurtigere, end man plejer.

Det er umuligt at indhente forsinkelsen ved bare at køre hurtigere, end man plejer. Når deadlineproblemet er løst, er det bare at affinde sig med sin skæbne. Find et godt radioprogram, hør lydbog, nyd stilheden, eller øv sangstemmen – du har lige fået et frikvarter.

3. En uvelkommen følgesvend

Lad aggressive bilister komme forbi. Hellere ahve fjolet foran end bagved. Foto: Scanpix
Lad aggressive bilister komme forbi. Hellere have fjolset foran end bagved. Foto: Scanpix

Stress: Du kører så hurtigt, som du må, og alligevel ligger bilisten bag dig helt tæt på din kofanger. Skal man køre lidt hurtigere, eller skal man risikere at blive påkørt?

Løsning: Du skal aldrig give efter for lysten til at køre for hurtigt. Du skal heller ikke prøve at skræmme bilisten ved at trykke kort på bremsepedalen. Sæt evt. bilen på fartpilot, så du ikke ubevidst lader dig presse op i fart, og kør i værste fald ind til siden, så den utålmodige bilist kan komme forbi – det er langt bedre at have idioten foran dig end bag dig.

Når fjolset kører forbi, så undlad at se på ham. Se lige frem. Og trækker han demonstrativt ind foran dig, så træk på skuldrene, og sig pyt. Pyt gør dig til en langt mere sikker bilist. 

Generelt lader vi os stresse af sekunder. Tænk, hvis vi bliver overhalet af en bil, så kommer vi bagved. Men hvis du ligger 200 meter længere tilbage ved 110 km/t., så kommer du små syv sekunder senere frem. Pyt!

Læs også: 13 ting bilister gør forkert hver dag

4. Parallelmareridtet

Øv dig i parallelparkering et roligt sted. Rutine giver fred i sindet i en stresset situation. Foto: Scanpix
Øv dig i parallelparkering et roligt sted. Rutine giver fred i sindet i en stresset situation. Foto: Scanpix

Stress: Du skal parallelparkere på en vej, hvor der kommer trafik bagfra. Manøvren er i forvejen angstprovokerende, og nu er der et utålmodigt publikum på. Skal man bare køre videre?

Løsning: Tag en dyb indånding, og tænk på, at du er i din gode ret til at manøvrere på plads. Og tilskuerne har ikke betalt entré til forestillingen, så de skal ikke klage. Du har blinket af i god tid og sænket farten langsomt, så de bagvedkørende ved, at der er en parallelparkering under opsejling.

Selve manøvren bør du have øvet dig på hjemmefra, så du ikke flere gange skal helt ud og prøve om igen, men det er ingen skam at måtte finkorrigere et par gange. Lad evt. de ventende komme forbi, når du er næsten inde, så slipper du for stressen på de sidste centimeter.

Ser du en bilist, der er ved at foretage en – for vedkommende – svær manøvre, så hold god afstand, så den parkerende har plads og ikke føler sig intimideret. Så kommer du hurtigere videre.

Læs mere: Parkeringsregler

5. P-pladsduellen

Stress: Der er endelig blevet en plads ledig, men pludselig går det op for dig, at en anden bilist også mener at have ret til pladsen. Hvem skal vige?

Løsning: Når du ser bilejere gå hen mod deres bil, så signalér straks med blinklyset, at du vil tage den plads. Det vil langt de fleste andre bilister acceptere.

Nogle gange møder man desværre bilister med en anden moral. Her skal man huske, at konflikten i bund og grund blot handler om en p-plads. Prisen for at vige er et par minutters søgen eller venten, så er der en ny plads til dig. Hvis vedkommende er strid nok til at tage en plads, som du åbenlyst så først, kan du selv gætte på, hvad personen også er villig til at sætte på spil, hvis konflikten bryder ud.

Undlad med håndtegn og ukvemsord at formidle din vrede. Det gør ham bare glad – eller (endnu værre) hidsig. Og lad være med at efterlade en vred hilsen i form af en ridse i lakken, det straffes som hærværk med erstatningsansvar oven i hatten.

6. Skræk i Smallegade

Stress: Vejarbejde gør pludselig vejbanen smallere, eller du skal ind i et trangt p-hus. Hvordan trækker bilen maven ind?

Løsning: Bilen har den bredde, den har. Heldigvis er langt de fleste veje tilpasset almindelige biler. Ved vejarbejde kan du med fordel holde dig i inderbanen, der oftest er bredest, så lastbiler også kan komme frem. Hvis de kan være der, så kan du også.

Skal du ind i et trangt p-hus eller i en færge, så sæt farten ned, og husk at lave „herresving”, så du kommer godt rundt om hjørner.

Skal du ind i et trangt p-hus eller i en færge, så sæt farten ned, og husk at lave „herresving”, så du kommer godt rundt om hjørner. Det er lettest at styre efter din egen side af bilen. Hvis den er tættest på væggen, vil der være fin plads på den modsatte side. Klap evt. sidespejlene ind, hvis det kan gøres automatisk i din bil.

7. Startproblemer op ad bakke

Stress: Du holder stille på en bakke og skal sætte i gang. Men hvad nu, hvis bilen går i stå eller begynder at rulle?

Løsning: Har du bakkeangst, så sørg for, at din (næste) bil har hillholder, som holder bremsetrykket i nogle sekunder, efter at du har sluppet bremsepedalen. Et automatgear er også en god teknisk løsning – men heller ikke gratis.

Indtil da er håndbremsen din bedste ven i nøden. Træk den, og find så i ro og mag koblingspunktet. Når bilen tager fat, slipper du håndbremsen, og så kører det.

8. P-automaten driller

Sørg for at holde så tæt på automaten, at du let kan betjene den. Foto: Scanpix
Sørg for at holde så tæt på automaten, at du let kan betjene den. Foto: Scanpix

Stress: Du skal forbi en bom for at komme ind på p-anlægget. Men først skal du trække billet, og hvordan er det nu, det virker?

Løsning: Faktisk kan du passende forberede dig før afgang. Hvis du vil betale med kort i automaten, så tag det frem hjemmefra, så du ikke skal rode bilen igennem eller have tegnebogen op af baglommen, mens du sidder ned. Du kan også vælge at trække en billet, i så fald kan du ordne betalingen uden stress, før du sætter dig ind i bilen.

En god start er at holde korrekt foran automaten, så du kan række lige ud ad vinduet og ordne sagerne, så lad være med at starte transaktionen, før du holder tæt nok på automaten. Bommen går ikke ned, før du har passeret den, så læg dankortet væk, og luk vinduet, inden du kører videre.

Husk, at automaten har en engels tålmodighed og ikke husker, hvem det var, der lige kiggede forbi. Ham den stressede bag dig må selv arbejde med sine problemer, for du er jo kørt, når han er kommet gennem bommen.

9. Når alarmen går

Du bør altid reagere, hvis en rød advarselslampe begynder at lyse i instrumentbordet.
Du bør altid reagere, hvis en rød advarselslampe begynder at lyse i instrumentbordet.

Stress: En alarm lyder, eller en lampe begynder at lyse – hvad nu?

Løsning: Advarselslamper i instrumenthuset følger logikken: Grøn er harmløst, gul er en advarsel, rød kræver øjeblikkelig handling. Så det er kun, hvis en rød lampe begynder at lyse, at du skal trække ind til siden. Her må du se i bilens instruktionsbog, hvad alarmen betyder, og hvordan du skal reagere.

En lydalarm betyder i reglen, at en dør ikke er lukket, eller at en passager ikke har spændt sikkerhedsselen. Ellers kan linjevogteren/vejbanealarmen i nyere biler godt være overfølsom og advare uden grund, ligesom afstandsalarmen kan lyde, selvom du selv synes, at du har styr på afstanden til forankørende. Generer disse alarmer mere, end de hjælper, kan de slås fra.

10. Vigepligt for dummies

Hvis du vælger, at lade andre køre først hver gang, så er du fri for at spilde tid på ham her. Foto: Scanpix
Hvis du vælger, at lade andre køre først hver gang, så er du fri for at spilde tid på ham her. Foto: Scanpix

Stress: En vejchikane sikrer, at der kun kan komme biler fra én retning igennem ad gangen. Men hvem skal holde for hvem?

Løsning: Den letteste løsning er en gang for alle at vælge, at man altid holder tilbage for den modkørende. Så er der slet ingen konflikt. Ellers er det naturligt, at den, der er tættest på indsnævringen, kører igennem først. Du kan dog vurdere, at hvis der kommer flere modkørende biler, og du er den eneste i din retning, så får flest glæde af det, hvis du holder tilbage.

Passagen skal dog foregå under gensidig hensyntagen, da man ikke må være til ulempe for trafikken. Hvis det er uklart, hvem der er tættest på, så undlad blindt at holde på din ret – den modkørende mener og gør måske det samme.

Bliv en bedre bilist - bestil kursus i køreteknik hos FDM

Af
Christian Nicolai Holm