13 ting bilister gør forkert hver dag

Viden

Selvom man har taget kørekort, kan man godt begå fejl bag rattet eller have tillagt sig nogle uvaner. Se, hvordan du retter op på nogle af de mest udbredte unoder blandt bilister.

Vi er tanketomme på tanken
Fotograf:
Foto
FDM

Det er som bekendt de andre, der er problemer med i trafikken. Så hvis du ikke føler dig truffet af rådene, så del gerne denne artikel med andre, så de kan blive bedre bilister. På den måde får du alligevel noget ud af den.

1. Vi kører for tidligt

Mange kan slet ikke vente med at komme afsted, så de sætter sig straks ind i bilen, starter og kører med det samme. Prisen er ringere sikkerhed og komfort på hele turen.

Skal du køre længere tid end fem minutter, bør du overveje at tage overtøjet af, før du sætter dig ind. Med sæde- og kabinevarme er bilen hurtigt behagelig varm, og så føler du dig mere fri, mens selen kan sidde optimalt tæt til kroppen.

Før du kører ud i trafikken, skal du spænde selen, indstille spejle, rat og sæde, og så bør du finde den rigtige radiokanal, tjekke, at mobilen er koblet på bluetooth, samt programmere GPS’en – det skal du ikke gøre kørende.

2. Vi fletter for tidligt

Når en flersporet vej snævrer ind til færre spor, føler mange, at de skal lægge sig i den fortsættende bane i god tid før sammenfletningen. Herefter bander de over alle de egoister, der kører forbi i overhalingsbanen og presser sig ind på andres nåde længere fremme. Og når man endelig selv når frem, så skal man nok sørge for at holde hullerne i køen lukket.

Hensigten med at trække ind tidligt er sikkert god, men den er forkert. Vognbanerne udnyttes mest effektivt, hvis de fyldes op. Sammenfletningen skal ske som en lynlås dér, hvor vognbanerne smelter sammen. Er alle med på den, så går det lettere for alle.

3. Vi parkerer forkert

Prøv at gøre det til en vane at bakke ind på p-pladsen, så det er let, hurtigt og sikkert at komme ud igen. Men hvis du skal bakke ud fra en p-plads, så lav en strategi for manøvren. Gå rundt om bilen, og kig efter, om der er forhindringer, der er svære at se fra førersædet, og planlæg, hvilken vej du vil bakke ud.

Prøv at gøre det til en vane at bakke ind på p-pladsen, så det er let, hurtigt og sikkert at komme ud igen.

Når du alligevel er deromme, så læg indkøbsposer og tasker i bagagerummet eller på gulvet ved bagsædet, så de ikke rammer dig i nakken ved en kollision.

Læs mere: Parkeringsregler

4. Vi vælger den gyldne middelvej

Det er trygt at ligge i midten. Måske derfor vælger mange bilister at lægge sig i midtersporet på motorvejen. Der er man jo ikke i vejen for nogen, vel? Jo, man skal trække ind til højre, så snart der er plads efter en overhaling.

Det giver en mere glidende trafik, større trafiksikkerhed og en bedre udnyttelse af vejen. Oplever man ofte, at andre bilister dytter, blinker eller ligger lige i kofangeren på en, kan det skyldes, at man møder mange idioter. Det kan også skyldes, at man slumrer i den forkerte vognbane.

Læs mere: Hold til højre

5. Vi kører for hurtigt – og for langsomt

Hvis vi ser bort fra dem, der ikke gider overholde hastighedsgrænserne, så er der også plads til forbedring hos mange andre, når det handler om farten på især motorvejene.

Mange kører for langsomt, fordi de stoler på speedometeret.

Mange kører for langsomt, fordi de stoler på speedometeret. Men det viser i reglen for meget – en afvigelse på hele 10 procent plus 6 km/t. er lovlig – så når de tror, at de kører 110 km/t., så kører de måske kun 102 km/t. Det irriterer ham, der ser hastigheden på sin GPS og stiller fartpiloten efter den, for han må overhale med en lille fartforskel.

Også når vi kører på og af motorvejen, er vi ofte fartblinde. Når vi skal på, skal vi helst op på en god flettefart, og det er den, resten af trafikken kører med – altså 110 eller 130 km/t. Til gengæld kører vi ofte fra motorvejen med for lav fart. Den bør først sænkes, når du ligger i frakørselssporet.

6. Vi er tanketomme på tanken

Først glemmer vi, hvilken side af bilen tankstudsen sidder i. Så fylder vi den forkerte type brændstof på. Og til sidst kører vi uden at tage tankpistolen ud af bilen igen.

Okay, de færreste gør alle tre ting på en gang, men det første sker mange gange dagligt, selvom studsens placering i mange biler er vist med en pil ved tankmåleren. Det andet sker ca. 20 gange dagligt i Danmark, og det for hurtige pitstop sker cirka fem gange dagligt. Det skyldes sandsynligvis distraktion, så tank bil, når du tanker bil.

Bagefter er det til gengæld oplagt, at du lige bruger et par minutter ek­stra i pitten på at vaske ruder og lygter, samt at du med jævne mellemrum tjekker dæktryk, sprinklervæske og oliestand.

7. Vi bremser ikke hårdt nok

Mange har lært, at hjulene ikke må blokere, når man katastrofebremser. Men i dag har langt de fleste biler blokeringsfri ABS-bremser. Her skal pedalen helt i bund.

Når man gør det, kan bremsepedalen begynde at vibrere, men man skal bare trykke videre. Faktisk skal man helst trykke så hårdt, at ballen løfter sig fra sædet. Ved at bremse rigtigt kan man forkorte bremselængden med mange og afgørende meter, der kan redde liv eller nedsætte kollisionshastigheden væsentligt.

Øv dig i katastrofeopbremsninger på et køreteknisk anlæg eller en øde vej eller p-plads. Det føles voldsomt – det skal det!

Husk at fjerne løse genstande i kabinen, ellers lærer du også, hvor farlige de er i en nødsituation.

8. Vi holder ikke på vores rat

Sæderne i moderne biler er ofte lige så komfortable som en lænestol, så hvad er mere naturligt end at flyde ud med den ene arm på armlænet og den anden slapt hvilende oven på rattet? Men hvornår har du sidst lavet en undvigemanøvre i TV-stolen?

Når du kører, bør du have begge hænder på rattet i positionen „kvart i tre” – så har du styr på det.

Bliv en bedre bilist med en kursus i køreteknik hos FDM

9. Vi holder på vores ret

Første grundregel i færdselsloven lyder: „Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres”. 

Resten af reglerne skal naturligvis som udgangspunkt overholdes, men alle kan begå fejl. Så hvis man tænker lidt mere på „hensynsfuldt” og „udvise agtpågivenhed” end på, hvem der havde ret, ville trafikken både forløbe mere flydende, mindre stresset og mere sikkert.

Du ved jo ikke, om det er en helt nyudlært bilist eller en turist, der fumler lidt foran. Helt sikkert er det, at dytten, fagter eller tilråb ikke hjælper dem videre.

10. Vi har ikke set lyset

Moderne biler kommer med masser af udstyr, som kan gøre hverdagen lettere og mere sikker, men det kræver, at man ved, at det er der, og hvordan det bruges. Al erfaring viser, at features, der ikke bliver benyttet de første uger, man har bilen, aldrig vil blive brugt. Ærgerligt og spild af penge.

F.eks. skal man vide, hvordan bilens lys fungerer. På nogle biler skal man selv tænde for nærlyset for at få lys i baglygterne, og det glemmer man let, hvis det er tåge eller regn og ikke mørke, der kræver, at man har lys på.

Læs mere: Tænd lygterne i skumring, tåge og regn

Har bilen fartpilot, køreprogrammer (øko, sport etc.) eller mulighed for at høre musik via mobilen, er det også ærgerligt ikke at tage dem i brug. Brug 10 minutter med manualen – det kan give dig mange timers glæde fremover. Eller bed forhandleren give dig et lynkursus.

11. Vi blinker ikke først

De fleste har vænnet sig til, at man skal aktivere blinklysene ved vognbaneskift på motorvej. Idéen er naturligvis, at man informerer andre om, at man ændrer position på vejen. Men hvis det skal virke efter hensigten, skal man begynde at blinke, før man drejer på rattet.

Mange blinker først, mens de drejer, eller når de har drejet.

Mange blinker først, mens de drejer, eller når de har drejet. Der er det for sent, hvis andre skal kunne bruge den viden til noget. Flot dig, og blink flere gange før, under og efter vognbaneskiftet, så du ved, at andre kan se det.

12. Vi er for lavt gearede

Måske er det dovenskab, måske ved vi ikke bedre, men meget ofte kører vi i alt for lavt gear. Har du kørt en moderne bil med gearskiftindikator eller med automatgear, vil du sikkert se, at bilen „selv” vil skifte gear langt tidligere og oftere, end du selv gør.

Særligt når farten „flader ud” ved f.eks. 80 km/t. på landevej, skal man straks skifte til højeste gear. Så kører man med så få omdrejninger som muligt, og det sparer brændstof og støjer mindre – hvem kan sige nej til det?

Orker du ikke at skifte så tit, kan du springe gear over under acceleration, så du f.eks. kører i 1.-2.-4.-6. gear. Prøv at finde den gearsekvens, der passer bedst til din bil og dit temperament.

Læs mere: Sådan kører du langt på literen

13. Vi kører kortsigtet

Overmenneskelig reaktionsevne følger ikke med kørekortet, men vi kører ofte, som om den gjorde. Tommelfingerreglen siger, at „afstanden til forankørende skal være mindst halvdelen af hastigheden”, således at afstanden er 40 meter ved 80 km/t. og 65 meter ved 130 km/t. Er føret vådt eller glat, skal der lægges noget til.

Og nu vi ser fremad, så tag langsynet i brug, så du kan tage forbehold for, hvad der sker længere fremme. Det øger sikkerheden og komforten og sænker brændstofforbruget, hvis du f.eks. triller frem mod rødt lys, undlader at speede unødigt op og er fri for at bremse hårdt. Eventuelle passagerer vil med garanti også sætte pris på din kørsel.

Læs også: 10 trafikale stressere, sådan kører du glad videre

Af
Christian Nicolai Holm