Spring til hovedindhold
Logo

Bilsalget stiger fortsat

Arkiv

16. februar 2011

Bilsalget steg i januar
Jens Iversen

I januar blev der solgt 12.349 personbiler, hvilket er 16 procent mere end i januar 2010. Og danskerne går fortsat efter små, billige biler – se top 20-listen her.

Det er i høj grad de private forbrugere, der driver fremgangen i bilsalget, og danskerne vil fortsat have små, billige biler. Den meste solgte bil i januar var den billige Chevrolet Spark, som også var den mest solgte bil i hele 2010, og 15 ud af bilerne i top 20 hører til i den lille klasse.

”Høj registreringsafgift og priskrig er medvirkende årsager til, at danskerne stadig køber små biler. Vælger man at købe en af de mindre biler, skal man sikre sig, at man får en model med det vigtige antiudskridningssystem ESC, som kan forhindre ulykker i trafikken,” siger politisk chefkonsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.

Leasing faldt med 10 procent

Leasingmarkedet, der ellers har trukket en stor del af væksten i 2010, faldt i januar noget overraskende med 10 procent sammenlignet med januar 2010. I alt var 2.899 af januars solgte biler leaset og heraf de 468 til private.

”Leasingbiler udgør stadig en væsentlig del af de nye biler. Og her må vi blot opfordre forbrugerne til at huske at efterspørge FDMs standardleasingkontrakt,” påpeger Torben Lund Kudsk.

Læs mere om FDM leasingkontrakt

Forventer samlet salg på niveau med 2010

Også varebilsalget er steget, og det er femte måned i træk, at det går fremad for det ellers hårdt pressede varebilsmarked. 1605 nye varebiler kom på vejene i januar, og selvom det er under det normale niveau for et par år siden, er tallet 62 procent højere end i januar 2010.

Samlet set forventer De Danske Bilimportører, at bilsalget i hele 2011 vil blive på niveau med 2010, som var branchens sjette bedste år nogensinde.

Nr.
Mærke og model
Antal solgt
Markedsandel
1
Chevrolet Spark
903
7,3%
2
Toyota Aygo
532
4,3%
3
Toyota Avensis
486
3,9%
4
Suzuki Swift
386
3,1%
5
Citroën C1
380
3,1%
6
Hyundai i10
314
2,5%
7
Opel Astra
290
2,3%
8
Peugeot 207
288
2,3%
9
Kia Ceed
278
2,3%
10
Volkswagen Polo
267
2,2%
11
Opel Corsa
260
2,1%
12
Toyota Yaris
240
1,9%
13
Toyota Verso
230
1,9%
14
Mazda 2
216
1,7%
15
Skoda Fabia
214
1,7%
16
Fiat 500
203
1,6%
17
Peugeot 206
198
1,6%
18
Peugeot 308
196
1,6%
19
Suzuki Splash
187
1,5%
20
Ford Ka
185
1,5%
Total top 20
6.253
50,6%
Øvrigt bilsalg
6.096
49,4%
Total
12.349
100%