Chevrolet Cruze – nu med fem døre

Cruze er på bare to år blevet den mest succesfulde model fra Chevrolet. 1 million biler er allerede solgt, men først nu dukker den populære hatchback op.

Chevrolet Cruze sælges i Danmark med et højt udstyrsniveau, og det medfører noget høje priser.
Forpremiere

Chevrolet Cruze er det amerikanske mærkes model i Golf-klassen. Hidtil har den kun kunnet fås som firedørs sedan, men nu er denne femdørs udgave på vej til Danmark.
Chevrolet Cruze er det amerikanske mærkes model i Golf-klassen. Hidtil har den kun kunnet fås som firedørs sedan, men nu er denne femdørs udgave på vej til Danmark.
Motor mener: Cruze er den model fra Chevrolet, der imponerer mest. Designet er friskt, og indvendigt er kvaliteten flot. Og så er det en fordel, at motorerne er de velkendte maskiner fra Opel.

Hidtil har Chevrolet Cruze kun været at finde som firedørs sedan, men nu dukker en flot femdørs udgave op, hvor design og fine praktiske løsninger går hånd i hånd.

Sammen med en yderst velfungerende toliters dieselmotor med 163 hk har Cruze derfor for alvor kastet sig ind i kampen om de kunder, der vil have en familiebil til lidt over en kvart million kroner.

Instrumentbordet er af høj standard og nydeligt beklædt med stof i højre side. Mange komponenter  herunder rat og knapper  er hentet fra Opel, hvilket er et stort plus.
Instrumentbordet er af høj standard og nydeligt beklædt med stof i højre side. Mange komponenter herunder rat og knapper er hentet fra Opel, hvilket er et stort plus.
Chevrolet har gennem de senere år gennemgået en forvandling fra at sælge biler alene på baggrund af en god pris, til nu at diske op med udstyr, teknik og sikkerhedspakker, der sammen med prisen matcher flere af konkurrenterne.

Dermed er kravet til bilerne øget betydeligt, men det ser faktisk ud til, at det ikke er noget problem.

Vi har kørt den nye femdørs udgave og kan konstatere et flot kvalitetsniveau med mange finesser, der er med til at gøre opholdet i bilen til en fornøjelse.

Til og med har Chevrolet hentet flere detaljer fra GMs store komponentbank, og mange vil derfor genkende rat og knapper fra flere af Opels mange modeller. Det gør bestemt ikke noget, og er med til at hæve kvalitetsindtrykket.

Designet bagfra er meget vellykket, og Chevrolet er nu for alvor ved at finde en linje, der matcher mange af de europæiske konkurrenter.
Designet bagfra er meget vellykket, og Chevrolet er nu for alvor ved at finde en linje, der matcher mange af de europæiske konkurrenter.
Alle menuer er også på dansk, ligesom dem man kender fra Opel. Det er flot!

Pladsforholdende er på niveau med en Opel Astra, hvilket betyder fin plads fortil, og acceptabel plads ved bagsædet. Bagagerummet rummer 413 liter – også her et udmærket niveau.

Modelprogrammet omfatter kun to motorer – enten en 1.8-liters benzinmotor med 141 hk eller denne toliters dieselmotor med 163 hk. Også her har Chevrolet benyttet sig af Opels ekspertise.

Bagagerummet rummer 431 liter, hvilket er udmærket i klassen. Det er let tilgængeligt og flot beklædt.
Bagagerummet rummer 431 liter, hvilket er udmærket i klassen. Det er let tilgængeligt og flot beklædt.
Det er i begge tilfælde motorer med høje ydelser, og særligt dieseludgaven er med til at gøre køreoplevelsen god. De høje ydelser er desværre også med til at øge forbruget, og benzinudgaven er derfor kun i energiklasse C, mens dieseludgaven lige er med i klasse B.

Chevrolet Cruze sælges i Danmark med et højt udstyrsniveau, og det medfører noget høje priser. Vi forventer, at Cruze femdørs vil koste 240.000 kr. med benzinmotor og ca. 275.000 kr. med dieselmotor, når de kommer til Danmark til marts næste år. Med i prisen følger en fin garanti på tre år eller 100.000 km.