Motor mener: C5 er blevet en bedre bil og samtidig en meget smuk bil. Ønsker man en komfortabel bil, findes der ikke mange, som gør det bedre.
C5 glider over vejen på en måde som ingen anden bil i firmabilklassen. Det er kendetegnet ved Citroëns biler, den let duvende fornemmelse over ujævnheder, hvor selv et forsænket brønddæksel tages i ophøjet ro.
Den største nyhed ved C5 er ikke designet, men at C5 som standard nu har stålfjedre og ikke gasdæmpere som hidtil. Og det virker, som det skal. C5 er en meget komfortabel bil, uanset om man har den ene eller anden form for affjedring og er som skabt til lange duvende ture på motorvejen. En ægte komfortbil, hvor de sportslige ambitioner er kastet over højre skulder. Sikkerheden er i øvrigt i orden med fem stjerner i Euro NCAP-crashtesten.

De trækker ikke overraskende fint og med et lavt støjniveau ved motorvejshastighed. Blot 2.400 omdrejninger løb begge dieselmotorer i sjette gear ved 130 km/t.
Støjniveauet og komforten virker til at være blandt de bedste i klassen. Også dækstøj og vindstøj virkede lav på de før-produktionsbiler, vi prøvekørte.

Dertil kommer, at der ikke er meget fodplads under forsæderne, hvis føreren sænker sædet. Dette gælder for sedanversionen, i stationcar er der rigeligt med hovedhøjde i versionerne uden glastag. Et ankepunkt på begge varianter er, at hovedstøtterne er for lavt placeret til voksne på bagsædet.
Interiøret har fået et gevaldigt løft i forhold til forgængeren. Plastmaterialerne har fået en meget flottere finish, og der er mange små lækre designdetaljer i kabinen. Desværre har Citroën ikke vist bilen uden navigationsanlæg, men det forventes, at der kommer en almindelig skærm i stedet for farveskærmen i midterkonsollen og en almindelig radio. Kvalitetsfornemmelsen er høj, og løfter C5 op på niveau med Ford Mondeo.

Alligevel ønsker Citroën ikke selv at øge garantilængden fra to til tre år, som det netop er sket for konkurrenten Renault Laguna. Og med de forholdsvis mange fejl, som forgængeren med samme navn havde, er det den eneste anke mod at falde for den komfortable C5. Kun tiden vil vise, om forelskelsen holder, eller der blot er tale om et forblændet kærlighedseventyr.