Motor mener: DS 4 får en naturlig opdatering af motorprogrammet, men bilen mangler stadig at få den opdatering, vi nu har set i DS 3.
DS 4 blev lanceret i 2011 og er nu solgt i 110.000 eksemplarer. Dermed føjer bilen sig ind som den næstbedst sælgende i DS-familien. Modellen får nu to nye motorer i form af en 1.2-liters benzinmotor med turbo og 130 hk samt en 1.6-liters dieselmotor med 120 hk. Derudover er bilen uforandret.
LÆS OGSÅ: Motors test af Opel Adam
DS 4 er formgivet, så den minder om en coupé, men bilen er samtidig høj og forsynet med fire sidedøre. Kabinen fremstår anderledes end i mange almindelige biler. Et par eksempler er forarbejdningen af det lækre læder i topmodellerne, hvor sæderne har urlænkemønster, og instrumentbordet, der er beklædt i nappa med flotte syninger. Alt i alt resultatet af 15 timers arbejde i hånden.
Nye motorer
PureTech er navnet på den nye familie af 3-cylindrede benzinmotorer, som er udviklet og produceret i Frankrig af Peugeot og Citroën. Udgaven med 130 hk er den første benzinmotor fra koncernen, som lever op til Euro 6. Motoren er 19 procent mere økonomisk i brændstofforbrug end den 4-cylindrede motor med 120 hk, som den afløser.
LÆS OGSÅ: Motors test af Fiat 500
Både den nye benzin- og dieselmotor er at finde i den nye DS 4 fra og med februar måned.