
Minibilernes indtog i Danmark foregår i øjeblikket med fuld fart i form af en lang række nye modeller som denne Hyundai i20. Andre spændende nyheder i klassen er Opel Corsa, Skoda Fabia, Mazda 2 og mange flere.
Priserne er skruet kraftigt ned i alle tilfælde, og generelt er udstyrsniveauet højere end nogensinde før. Således koster billigste tredørs i20 bare 124.000 kr., mens en flot udstyret femdørs i20 med en 1.25-liters benzinmotor kan fås for lige over 150.000 kr.
LÆS OGSÅ: Motors stortest af Opel Corsa

Bagagerummet er også pænt stort med sine 326 liter, hvilket er ca. 10 procent større end i den udgående model.
LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af Skoda Fabia
Udstyrsnivauerne hedder Active, Active Plus, Trend og Premium, og det koster 15.000 kr. at gå et niveau op. Trend er det mest oplagte valg, og her får man bl.a. bluetooth, baksensor, varme i rat og forsæder, rat og gearknop i kunstlæder, vognbane-assistent, aircondition samt en flot integreret radio.
Turbomotorer er på vej
Fra førersædet er kvaliteten af rat, sæder og instrumentbord på et niveau, der matcher det, vi ellers ser i større biler.

Motoren er koblet til en sekstrins gearkasse, og den er langbenet gearet, så omdrejningstallet holdes i ave. Dog er omdrejningerne ikke helt så lave som i de nyeste biler med turbomotorer, og der er derfor god grund til at se frem til næste år, hvor to nye turbomotorer dukker op.
LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af Mazda 2
På sikkerhedsområdet er Hyundai ikke på højde med de europæiske konkurrenter, og for eksempel er en automatisk nødbremse ikke muligt udstyr.
Til gengæld er i20 forsynet med en flot garanti på fem år uden kilometerbegrænsning. Det er med til at forstærke indtrykket af en bil med et solidt teknisk fundament, men uden de store ambitioner om at være med helt fremme, når det handler om motorer, teknik og sikkerhed.