Kia Stonic - fest og farver

Stonic er en sammentrækning af „Speedy” og „Tonic”, og dermed signalerer Kia farverig fest i fuld fart. De holder i den grad, hvad de lover.

Kia Stonic
Forpremiere

Motor mener: Kia Stonic bringer masser af farver ind i gruppen af mini-crossovere – og uden at det går ud over sikkerhed og køreegenskaber.

De to koreanske bilmærker Hyundai og Kia har begge kastet sig ud i det nye marked for crossovere. Hyundai Kona og Kia Stonic er på den måde søsterbiler, men Kia var hurtigst ude og er allerede nu på markedet, mens Kona først er klar efter nytår.

Har du mulighed for det, bør du vælge den økonomiske 1.0-liters motor med turbo og 120 hk.

Læs også: Motors dueltest af de små crossovere Mazda CX-3 og Peugeot 2008 

Stonic er en ganske høj bil med høj siddeposition og godt udsyn fra både for- og bagsæder. Bagagerummet er med sine bare 352 liter dog knapt så imponerende, men det er til gengæld let at komme til.

Avanceret nødbremse

Kabine i Kia Stonic
Indretningen af instrumentbordet er glimrende, og særligt et stort rum foran gearstangen er rart i hverdagen. 7-tommerskærmen er standard i alle versioner.

Modelprogrammet er fra starten ret omfattende og indeholder hele fire udstyrsniveauer, der hver er parret med fire motorvarianter.

Alle biler har forhjulstræk og manuelt gear.

Læs også: Motors test af Kia Niro - hybrid crossover

De tre benzinmotorer springer med ca. 15.000 kr., og har du mulighed for det, bør du vælge den økonomiske 1.0-liters motor med turbo og 120 hk. Den koster 233.000 kr. i en særlig veludstyret introduktionsmodel.

Køreegenskaberne er fine, og med et højt sikkerhedsniveau med bl.a. en avanceret nødbremse er Kia Stonic fremme i feltet, hvad det angår.

 

Kia Stonic
1.2 Vision
84 hk
19,2 km/l
186.633 kr.
Kia Stonic
1.4 Vision
100 hk
18,2 km/l
202.559 kr.
Kia Stonic
1.0T Vision
120 hk
20,0 km/l
216.574 kr.