Motor mener: Mazda 2 er blevet endnu bedre og mere økonomisk, uden at priserne rammer loftet.
Alle kritikpunkter er blevet mødt, og nu er Mazda 2 en del mere komfortabel med glimrende filtrering af ujævnheder, uden at det er gået ud over skarpheden. Styringen er stadig meget præcis med tilpas tyngde i fart og letgående under manøvrer i byen. Forenden følger slavisk, hvad rattet beder om, og svingegenskaberne må betegnes som neutrale. Bilen skal virkelig overkøres for at frembringe en svag understyring i et skarpt sving.
Forbedringerne er fremkommet ved at anvende tyndere motorolie, styre generatoren elektronisk, så den kun kører, når der er brug for ladestrøm, og ved at gøre gearkassens udvekslinger fra andet gear til femte gear længere. Afsættet er således ikke påvirket, og den længere gearing sænker også lydniveauet.
Den lille 1.3 liter motor med 84 hk spinder som en kat, og i tomgang kan man forledes til at tro, at motoren er gået i stå. Det er den ikke, den er bare ikke til at høre. Oppe i fart er der motorlyd, men i passende doser, der ikke generer.
De ydre forandringer er få og består hovedsagelig i, at fronten nu har det nye familiepræg, hvor det er det store sorte luftindtag med stødfanger i midten, der tegner billedet af Mazda 2.
I kabinen er der lige så få forandringer, der består af forbedrede materialer, sort pianolak på detaljer i midterkonsollen og en meget tydelig og enkel instrumentgruppe. Et stort speedometer, nu med hvide tal på sort baggrund, med 110 km/t., når den røde nål står lodret, dominerer en mindre omdrejningstæller til venstre og et digitalt display til højre med kørecomputer. Enklere og bedre kan det næppe gøres.
