Mazda MX-5 RF - når enden er god

Mazda MX-5 RF er ikke bare en MX-5 med el-betjent foldetag i stedet for kaleche. Selvom det meste af selve bilen er bevaret, giver det mere selvstændige hækdesign RF en helt anderledes karakter.

Mazda MX-5 RF.
Forpremiere

Især bagenden med den klassiske fastback-profil gør Mazda MX-5 RF meget anderledes at se på end den almindelige MX-5 med kaleche. Teknisk er der dog ingen forskel. Foto: Peter Clausen, FDM
Især bagenden med den klassiske fastback-profil gør Mazda MX-5 RF meget anderledes at se på end den almindelige MX-5 med kaleche. Teknisk er der dog ingen forskel. Foto: Peter Clausen, FDM
Motor mener: Mazda MX-5 RF er en underholdende og ganske overkommelig folkesportsvogn, bare mere anvendelig end den normale MX-5 og med en forbavsende selvstændig udstråling – men også dyrere.

Al ære og respekt for åbne sportsvogne. Men der findes jo folk, som nok sætter pris på køreglæden og udstrålingen i en klassisk roadster som den efterhånden ikoniske Mazda MX-5, men ikke kan finde sig til rette i sådan en. Eller bare synes, at en kalechebil er upraktisk i hverdagen og bøvlet at vedligeholde, især når den bruges året rundt.

Foregående generation af verdens mest solgte åbne sportsvogn fandtes derfor i en version med el-foldetag og tilnavnet RC for Roadster Coupé, men med den nye MX-5 RF – for Retractable Fastback – har Mazda givet foldetags-versionen en langt mere selvstændig profil end hidtil.

Anderledes udstråling

Intet nyt her: Kabinen i RF er den samme som i den helt åbne MX-5. Trykfølsom multifunktionsskærm, startknap og ratbetjent musikanlæg med seks højttalere er standard.
Intet nyt her: Kabinen i RF er den samme som i den helt åbne MX-5. Trykfølsom multifunktionsskærm, startknap og ratbetjent musikanlæg med seks højttalere er standard.
Selve konceptet med et fast tag, der kan forsvinde på få sekunder, er ganske vist uændret, men hækdesignet med lange, faldende C-stolper og næsten lodret bagrude giver MX-5 RF en helt anden udstråling og en klassisk „fastback”-profil. Og at RF i modsætning til roadsteren kan leveres med automatgear (dog kun til 2.0, merpris 60.000 kr.) understreger blot, at den er møntet på en mindre hårdkogt kundekreds.

Taget består af tre dele; selve tagpladen er i aluminium, midterstykket i stål og bagsektionen inklusive de faldende C-stolper i plast, og Mazda-folkene er meget stolte af, at de små, mørktonede bagsideruder er i et bio-i stedet for olie-baseret plastmateriale.

LÆS OGSÅ: Motors dueltest mellem Mazda MX-5 og Mini Cooper Cabrio

Det sker ganske spektakulært ud, når bagsektionen hæves, og selve taget forsvinder. Mazda sammenligner det selv med den japanske papirfoldekunst origami &
Det sker ganske spektakulært ud, når bagsektionen hæves, og selve taget forsvinder. Mazda sammenligner det selv med den japanske papirfoldekunst origami &
Hele herligheden er godt 45 kg tungere end roadsterens kaleche, og selvom Mazda hævder, at RF er lige så anvendelig som sin helt åbne søstermodel, er bagagerummet ifølge fabrikkens egne tal skrumpet fra 130 til 127 liter. Der er dog stadig plads til to normale kabinekufferter, som ikke er helt nemme at bakse på plads.

Taget kører op eller ned på blot 13 sekunder med et tryk på en knap, men det kan ikke gøres under kørsel, medmindre farten er under 10 km/t. Til gengæld ser det ganske spektakulært ud, når bagsektionen hæver sig, lader selve taget forsvinde i hækken og derefter glider på plads igen.

Resten af bilen er der ikke pillet ved, og ligesom roadsteren findes MX-5 RF med 1.5- og 2.0 liters motorer på 131 og 160 hk. Udstyrsmulighederne er også de samme bortset fra førnævnte automatgear.

Køreglæde – og vindstøj

Bagagerummet er næsten lige så stort  eller lille  som i roadsteren, men nogen familiebil er MX-5 RF bestemt ikke.
Bagagerummet er næsten lige så stort eller lille som i roadsteren, men nogen familiebil er MX-5 RF bestemt ikke.
Det er køreoplevelsen i vid udstrækning også, for på de til tider meget udfordrende bjergveje ved Barcelona, hvor Motor har prøvekørt MX-5 RF, brillerede bilen med samme sagnomspundne, letfodede agilitet og ivrige styrevillighed, som altid har været den baghjulstrukne Mazda MX-5’s adelsmærke.

Karrosseriet virkede så stift og stabilt som i en „rigtig” coupé, og de ekstra 45 kg mærkede vi ikke meget til i den 2.0-liters testbil med manuelt gear.

LÆS OGSÅ: Motors test af VW Golf Cabriolet

Ifølge Mazda er RF dog marginalt langsommere i optrækket; den 1.5-liters basismodel sprinter fra 0-100 km/t. på 8,6 i stedet for 8,3 sekunder med tøjtag, mens de tilsvarende tal for 2.0’eren er 7,4 og 7,3 sekunder. Ifølge de officielle tal kører RF 1.5 også 0,3 km kortere på literen, mens 2.0’erens forbrugstal ved blandet kørsel er uændret.

Et foldetags store styrker er først og fremmest komforten og et lavere støjniveau end med kaleche, men her skuffede MX-5 RF en smule. I lukket tilstand havde testbilen en ganske markant vindstøj fra de rammeløse sideruder, og med toppen nede var der en generende, buldrende turbulens lige ved førerens venstre og passagerens højre øre, når farten var over 80 km/t.

Støjniveauet er dog stadig klart lavere end i en MX-5 Roadster, og ved de mere tilbagelænede, cruising-agtige hastigheder, som topløs kørsel jo lægger op til, vil det tiltænkte RF-publikum sikkert sætte pris på, at det blæser markant mindre end i roadsteren.

45.000 dyrere

De første eksemplarer af Mazda MX-5 RF er i Danmark i marts, men salget går først for alvor i gang til sommer. Med levering koster billigste 1.5 små 350.000 kr., og en Edition-pakke med blandt andet lædersæder med varme, automatisk klimaanlæg, 16-tommer hjul, vejstribealarm og DAB-radio koster 40.000 kr. ekstra.

Med 2.0-motor begynder priserne ved 418.878 kr., mens der skal yderligere godt 60.000 på bordet for en Sport-pakke med fastere undervogn, sæder fra det tyske specialfirma Recaro med læder- og Alcantara-betræk, 17-tommer hjul, musikanlæg med ni højttalere, p-radar bagtil, blindvinkelsensor, adaptivt kurvelys, nøglefri adgang, stop/start-automatik og Mazdas ”i-eloop”-system, der opsamler bremseenergien. Sport-pakken kan ikke kombineres med automatgear.

LÆS OGSÅ: Motors test af Audi A3 Cabriolet

Dermed koster Mazda MX-5 RF præcis 45.000 kr. mere end roadsteren, der i parentes bemærket satte dansk salgsrekord i 2016 med 155 eksemplarer. Mazda forventer, at MX-5-salget fremover bliver ligeligt fordel mellem de to karrosserivarianter – men vi kan sagtens forestille os, at RF’s design alene vil være købsgrund nok for mange.