Mercedes E-klasse - en dyr fornøjelse

Mercedes E-klasse - en dyr fornøjelse

Forpremiere

Alle modeller på det danske marked har automatgear. De 4-cylindrede motorer er koblet med den velprøvede 5-trins gearkasse, mens de større motorer har den nyere 7-trins 7G-Tronic.

E-klassens sæder er yderst behagelige. I den model, Motor kørte, var der aktiv lændestøtte, der pumper lændestøtten op i den ene side, når man kører i kurver. Hermed holdes man endnu bedre fast. Pris: 13.523 kr.
E-klassens sæder er yderst behagelige. I den model, Motor kørte, var der aktiv lændestøtte, der pumper lændestøtten op i den ene side, når man kører i kurver. Hermed holdes man endnu bedre fast. Pris: 13.523 kr.
Det er nærliggende at tro, at Mercedes kunne have optimeret brændstofforbruget endnu mere, hvis den 7G-Tronic også var en mulighed sammen med de små motorer. Danske kunder kan også bestille alle modeller med seks-trins manuel gearkasse – uden ekstra omkostning, som det hedder. Desværre bevirker registreringsafgiften, at banebrydende udstyr, også på sikkerhedsfronten, bliver urimelig dyrt. Billigste E-Klasse er E220 CDI med 170 hk til knap 900.000 kr. E250 CDI koster godt 950.000 kr., mens billigste benzinversion er E350CGI med 292 hk til 1.054.000 kr.

Så de fleste af os må fortsat affinde os med tanken om kun at opleve en E-Klasse fra bagsædet, mens vi filosoferer over Dan Turells kloge ord: ”Man sku’ ha’ været taxachauffør”.