Mercedes GLC - hård hund med bløde former

Mercedes-Benz GLK bliver nu til den mere rummelige GLC og har fået et mere blødt design. Men terrænegenskaberne er stadig i top.

Mercedes-Benz GLC.
Forpremiere
De nye, bløde linjer udgør et markant designskift væk fra forgængeren GLKs kantede look. Bagfra er det ikke helt let at se, at det faktisk er en Mercedes-Benz. Fotos: Mercedes
De nye, bløde linjer udgør et markant designskift væk fra forgængeren GLKs kantede look. Bagfra er det ikke helt let at se, at det faktisk er en Mercedes-Benz. Fotos: Mercedes

Motor mener: GLC er en yderst vellykket SUV i premiumklassen – med heftige priser på bilens righoldige ekstraudstyrsliste.

Kontinuitet plejer at være standard hos et premiummærke, men med ankomsten af SUV’en GLC slår Mercedes-Benz en kolbøtte, særligt hvad angår designet.

Da Mercedes-Benz i 2007 kom med sin første SUV baseret på C-klassen, syntes mærket, at den skulle være med et kantet design og minde om den store offroader, GL. Afløseren skifter ikke bare navn til GLC, men ankommer også med en helt anden stil – i tidens bløde crossover-look. Det virker vellykket og elegant, og de mere langstrakte linjer og længere karrosseri giver et mere limousineagtig præg.

Førerpladsen har mange lighedspunkter med C-klassens, bl.a. de tre ventilationsdyser i midten. Mange typer indtræk og beklædning fås.
Førerpladsen har mange lighedspunkter med C-klassens, bl.a. de tre ventilationsdyser i midten. Mange typer indtræk og beklædning fås.

Konkurrenten til Audi Q5, BMW X3 og Volvo XC60 har fået vældigt vokseværk. 12 cm i både længde og akselafstand er modellen øget, og den er også blevet bredere og en anelse højere. Alligevel har bilen tabt sig ca. 80 kg.

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem Volvo XC60 og Audi Q5

De større dimensioner kan virkelig mærkes i kabinen. Først og fremmest er bagsædepladsen blevet fin til voksne og store barnestole, om end midterpladsen ikke er videre komfortabel.

Med tryk på en knap smækker bagsæderyglænet ned og danner et næsten plant gulv uden anden ombygning. Med bagsædet oppe er bagagepladsen vokset fra 420/470 til 550 liter, mens det vokset beskedent til 1.600 liter med hele bagsædet nedfoldet.

Benzin, diesel og hybrid

Bagsædepladsen udgør en betydelig forbedring fra GLK.
Bagsædepladsen udgør en betydelig forbedring fra GLK.

Køreegenskaberne på vej lever i høj grad op til bilens kultivererede design, og der er så tyst, som man kan forvente i en Mercedes-Benz. GLC er forsynet med et meget fint nitrins automatgear, der har hurtige præcise skift, både op og ned. Bilen sætter normalt i gang i andet gear.

GLC er sammen med den større GLE først med dette automatgear, men C-klassen og andre modeller får det formentlig senere.

Indtil videre er der kun én benzinmotor, men benzin interesserer heller ikke danske købere i denne klasse. 211 hk yder GLC 250, som til nytår får selskab af en benzinhybrid med 320 hk, og om et års tid kommer GLC 450 Sport. En egentlig AMG-version skal man ikke vente at se.

LÆS OGSÅ: Motors test af BMW X4 xDrive

Offroad-egenskaberne er fuldblods trods fraværet af tunge systemer som reduktionsgear og mekanisk spærredifferentiale. Med elektronik kommer man langt.
Offroad-egenskaberne er fuldblods trods fraværet af tunge systemer som reduktionsgear og mekanisk spærredifferentiale. Med elektronik kommer man langt.

De to toliters dieselmotorer klarer begge officielt 20 km pr. liter, og det er med både firehjulstræk og automatgear. Det er flot. Begge modeller er da også ret højt gearede; ved 2.000 omdrejninger kører man over 140 km/t.

Den mindste version med 170 hk virker helt tilstrækkelig, men prisforskellen til den 204 hestes er trods alt kun 35.000 kr., og da der er mærkbare forskelle i præstationerne, vil det være oplagt at vælge den kraftigste.

Yderligere er der udsigt til to sparsommelige dieselmodeller, 200 Bluetec og 220 Bluetec.

Lang og dyr udstyrsliste

Firehjulstræk kaldet 4 Matic er standard til alle modeller undtagen 200d, som kommer næste år. Når der er firehjulstræk, er der også automatgear.

Til offroadkørsel får føreren mange nyttige informationer fra skærmen. Med 360 graders kamera bliver det endnu bedre.
Til offroadkørsel får føreren mange nyttige informationer fra skærmen. Med 360 graders kamera bliver det endnu bedre.

Skal bilen være rigtig terrænduelig, må der sættes ekstra krydser på bestillingslisten. Det gælder luftaffjedring og elektronisk udstyr, der kan styre farten ned ad meget stejle skråninger. Samlet pris: 64.000 kr.

Så kan GLC da også de mest utrolige ting, kunne Motor prøve ved præsentationen – på almindelige dæk klarede bilen stigninger på 80 procent og nedkørsler på 60 procent. Frihøjden og de maksimale terrænvinkler for og bag er gode. Den udfordrende terrænkørsel klares uden nogen form for mekanisk spær eller reduktionsgear.

LÆS OGSÅ: Mercedes møver sig ind i endnu en niche

Særligt til terrænkørsel, men også ved alle former for rangering, kan man blive glad for systemet med 360 graders helikopter-vue. Det gør det muligt at se om hjørner og hen over bakketoppe, foruden at bilens position og omgivelserne ses tydeligt. 18.000 kr. ekstra.

Ægte headup-display fås  men for 26.000 kr.
Ægte headup-display fås men for 26.000 kr.

GLC fås med næsten alt det teknologiske udstyr, der er tilgængeligt til C-, E- og S-klassen. Omtalen af bilens ekstraudstyr fylder 20 sider i pressematerialet – og løber op i nogle hundredetusinde, hvis man sætter kryds ved det hele.

Selve bilen fås med det nuværende motorprogram fra 763.000 kr. på hvide plader med en beskatningsværdi på 590.000 kr. Omkring halvdelen af salget ventes at blive på gule plader.

Derimod skal man ikke længere vente at se den som taxi, da GLC – trods pæne miljøforbedringer – ikke opfylder de kraftigt skærpede miljøkrav til hyrevogne.