Kia Ceed - plugin med god garanti
Motors vurdering
Kia Ceed
- Pris
- Plads
- Garanti
- Ikke el-varmeapparat
- Ingen app-styring
- Lademulighed
Fabriksdata
-
Motor1.6 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning29 g/km
-
Effekt141 hk
-
Moment147 Nm
-
Topfart195 km/t.
-
Acc. (0-100)10,8 sek.
-
Køreklar vægt1.608 kg
-
Maks. påhængsvægt1.300 kg
-
Bagagerum437 liter
-
Akselafstand265 cm
-
Officiel rækkevidde50 km
-
Garanti (bil/lak/rust)7 / 5 / 12
-
MålL:461 cm B:180 cm H:147 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 3,00 kr./km
- Målt rækkevidde 29 km
Der er fuld fart på udviklingen af grønne biler hos Kia, og seneste nyhed er denne pluginudgave af Kia Ceed. Den er udstyret med samme teknik, som vi finder i Kia Niro, og det vil sige en 1.6-liters benzinmotor, der arbejder sammen med en elmotor via en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse. Bilen har forhjulstræk.
Fuldt opladet stiller fabrikken 50 km kørsel på el i udsigt, men det holder ikke i virkeligheden. Den er nemlig ikke forsynet med en elektrisk varmer, og så må benzinmotoren startes for at få varme i bilen. Den spilder dog ikke al energien, så imens den opvarmer kabinen, lader den også på batteriet.
Det er en udmærket løsning, hvis man skal køre langt, for så ender batteriet alligevel med at blive tomt, og man får dobbelt udnyttelse af benzinmotorens energi. Skal man derimod kun køre korte ture, er det irriterende, at man ikke kan køre på el alene, for så har man ikke fornemmelsen af at køre i en grøn bil.
18,3 km/l er flot
Vi kørte 44 km fra fuldt opladet til tomt batteri, men samtidig brugte bilen 0,8 liter benzin. Det omregnede vi til 29 km på strøm alene, men i virkeligheden oplever man, at benzinmotoren starter og stopper flere gange undervejs. Kia Ceed SW er en vellykket stationcar med god bagageplads og et lille rum til kabler under gulvet i bagagerummet.
Under testen kørte vi 29 km på el alene (omregnet fra de målte 44 km), hvilket er noget lavere end de opgivne 50 km. På tomt batteri målte vi benzinøkonomien til hele 18,3 km pr. liter, og det er et pænt resultat. Og det er også det man skal regne med i det virkelige liv, og ikke det mere teoretiske fabrikstal, der stiller 76,9 km pr. liter i udsigt.
Batteriet er på knap 9 kWh og det kan lades op på 2,7 timer, da den indbyggede lader kun kan levere 3,3 kW.
Bilen må trække en trailer 1.300 kg, hvis den har bremser, og højst 600 kg, hvis traileren ikke har bremser.