Kia Ceed forfra
Biltest

Kia Ceed – vellykket koreaner

Den helt nye Kia Ceed imponerer med både teknik, brugsværdi og komfort. Og så er de nye sikkerhedssystemer yderst velfungerende.
Kia Ceed bagfra

Motors vurdering

Kia Ceed

17,9 km/l
Benzin
289.999 kr.
  • Motor/gear
  • Udstyr
  • Garanti
  • Display i klimaanlæg
  • Forbrug
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.4 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    127 g/km
  • Effekt
    140 hk
  • Moment
    242 Nm
  • Topfart
    205 km/t.
  • Acc. (0-100)
    9,2 sek.
  • Køreklar vægt
    1.345 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.410 kg
  • Bagagerum
    395 liter
  • Akselafstand
    265 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    7 / 5 / 12
    Maksimalt 150.000 km
  • Mål
    L:431 cm B:180 cm H:145 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 17 km/l
  • Beregnet økonomi 3,65 kr./km
Luk

Den helt nye generation af Kia Ceed føles virkelig vellykket. Den er ikke blevet større udvendigt, men den føles mere voksen og mere gennemarbejdet end tidligere. Det er i sig selv en god grund til at se nærmere på bilen, når den dukker op til oktober i år.

En anden kunne være, at den også bare kører godt. Motoren og gearkassen er en fornøjelse at køre med, og toppet med masser af udstyr virker bilen færdig.

På FDM Jyllandsringen fremviste Kia Ceed overbevisende egenskaber.

Sikkerhedsudstyret er et af de områder, der er opgraderet. Og vores test viste, at det er velfungerende – herunder den aktive fartpilot og den nye sporassistent, der på fin vis fastholder bilen i vognbanen. Dette udstyr er indeholdt i prisen.

Kia Ceed kabine
Førerpladsen er vellykket, og der er meget fine fralægningspladser mellem sæderne. Varme i rat og sæder er standard.

Flot og letbetjent skærm

Skærmen i midten er godt tilrettelagt, og der er danske menuer og dansk tale. Man kan koble sin mobiltelefon til via bluetooth, og har man en iPhone, så er det standardmonterede Apple CarPlay nyttigt udstyr. Det gør det let at høre musik, tale i telefon, bruge navigation eller benytte nogle af de andre apps, der er til rådighed.

Generelt er bilen letbetjent, men en svipser er dog de ret utydelige displays, der viser, hvilken temperatur man har indstillet klimaanlægget til. Særligt i skarp sol er det næsten umuligt at aflæse, hvad man har indstillet dem til.

Læs Motors gruppetest af 10 biler i samme klasse som Ceed

I denne udstyrsversion var der endvidere et kraftigt musikanlæg med JBL-højttalere. De giver en god lyd og er med til at løfte den samlede oplevelse af bilen. Førerpladsen er fint indrettet med gode fralægningspladser, gode sæder og et lækkert rat med indbygget varme.

Kia Ceed gear
Automatgearet er en syvtrins gearkasse af dobbeltkoblingstypen. Den opleves meget harmonisk med bløde gearskift. Vi savner skiftegreb bag rattet, men alt i alt er denne gearkasse en meget stor forbedring af køreoplevelsen i Kia Ceed.

Kører fremragende

Kabinepladsen og bagagerummet er gennemsnitlige, men foldes bagsædet forover, bliver lastefladen helt plan.

På FDM Jyllandsringen fremviste Kia Ceed overbevisende egenskaber. Den er både letkørt, stabil og meget præcis. På motorvejen føles den tilsvarende meget retningsstabil.

Særligt imponerende er den afdæmpede dækstøj, der helt sikkert er et af de områder, hvor Ceed er blevet forbedret.

Vi har testet Ceed med benzinmotoren på 1.4 liter. Takket være en turbo yder den hele 140 hk, og det føles egentlig rigeligt. Vi målte den op mod Opel Astra, ligeledes med 1.4-liters turbomotor og automatgear. Og her er Ceed noget kvikkere, hvilket til dels kan tilskrives gearkassens hurtigere gearskift. Med syv trin og hurtige ind- og udkoblinger glider bilen op i fart på en meget overbevisende måde. Et par skiftegreb bag rattet kunne have fuldendt den oplevelse.

Video: Kia Ceed har styr på sikkerhedesselen

Vi kørte i snit 17 km pr. liter under vores standard forbrugsmåling. Det er ikke vildt imponerende, men alligevel ret tæt på fabrikkens opgivne 17,9 km/l. Til sammenligning kørte vi med en VW Golf med 1.5-liters motor og automatgear hele 24 km pr. liter under samme målemetode.

Kia Ceed bagagerum
Bagagerummet rummer 395 liter og bunden kan placeres i to højder. I øverste position bliver gulvet plant, når bagsædets ryglæn foldes forover.

Sikkerhed der virker

Sikkerhedsudstyret er derimod velfungerende, og er med til at give en tryg fornemmelse, når man sidder bag rattet. Det gælder for eksempel den aktive fartpilot og den nye sporassistent, der på fin vis fastholder bilen i vognbanen. Dette udstyr er indeholdt i prisen, og det virker glimrende.

Fartpiloten går sammen med automatgearet helt ned til stilstand og gør det (næsten) til en fornøjelse at køre i kø. Sporassistenten følger midten af vognbanen, så man får lyst til at slippe rattet. Den gør det overraskende godt, men selvfølgelig skal man altid have en hånd på rattet. Men det er en ekstra sikkerhed, som er godt, når man kører langt.

Den automatiske nødbremse virkede ved vores test på FDM Jyllandsringen ved hastigheder op til 50 km/t., og det er noget af det bedste, man i dag kan få i denne klasse.

Senere dukker der andre versioner af Kia Ceed op. Det er dels en stationcar, dels en let forhøjet udgave, Xceed. En sportslig stationcar, som Kia har valgt at betegne Shooting Brake, dukker op sidst på året i form af en Proceed.

Bliv medlem og få Motor