Opel Insignia forfra
Fotograf:

Foto

Karsten M. Lemche, FDM
Biltest

Opel Insignia – plads til både køreglæden og familien

Masser af plads, masser af udstyr og en mægtig motor er nøgleordene for den store Opel Insignia. Prisen er høj, men der er valuta for alle pengene.
Opel Insignia bagfra

Motors vurdering

Opel Insignia Sports Tourer

17,5 km/l
Diesel
426.095 kr.
  • Plads
  • Udstyr
  • Motor/gear
  • Dækken i bagagerum
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    150 g/km
  • Effekt
    170 hk
  • Moment
    400 Nm
  • Topfart
    220 km/t.
  • Acc. (0-100)
    9,2 sek.
  • Køreklar vægt
    1.683 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.700 kg
  • Bagagerum
    560 liter
  • Akselafstand
    283 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 2 12
  • Mål
    L:498 cm B:186 cm H:150 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 16 km/l
  • Beregnet økonomi 4,95 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Er du gal, der er god plads i den nye Insignia. Både ved forsæderne, bagsædet og i bagagerummet imponeres man over pladsforholdene.

Er man privat køber, er prisen attraktiv, men naturligvis i den høje ende af skalaen. Firmabilsbrugere slipper lidt billigere.

Insignia Sports Tourer – som er Opels navn for en stationcar – er virkelig en bil, der vil vække begejstring for alle familiens medlemmer. Nu er den kommet i en ny dieselversion. Med lidt færre hestekræfter og kun træk på forhjulene er prisen reduceret mærkbart i forhold til den topudgave, mærket lagde ud med.

Læs også: Motors test af VW Passat

Opel Insignia kabine
Her sidder man godt. Indbygget massage, køling og varme, og designet af rygspecialister. Forsæderne i Opel Insignia er en fornøjelse, men de er ikke standard. Merprisen er i alt 31.000 kr.

Det er nu ikke, fordi dieselmotoren savner kræfter. For med 170 hk – og endnu vigtigere – med 400 Newtonmeter som drejningsmoment er der godt tråd i pedalerne, når man giver den gas. Men det gider man ikke rigtig i længden, for Insignia lægger mere op til komfortabel kørsel.

Sæder med indbygget massage

Man sidder godt i de fine sæder, der i vores testbil var af AGR-typen. De er udformet i samarbejde med tyske rygspecialister, og det mærker man. I vores udgave var de tilmed udstyret med læder, de var elektrisk justerbare, der var indbygget massagefunktion, og de var udstyret med både varme og køling. Det koster tilsammen 31.000 kr., men er virkelig en god oplevelse, hvis man har den økonomiske mulighed.

Interesseret i en Opel Insignia? Find den på FDM Biler.dk

Opel Insignia bakkamera
Et indbygget bakkamera gør det let at parkere den lange bil.

Ved bagagerummet er der god plads, og man nyder, at bagklappen er elektrisk. Men selve udformningen af det vandrette rullegardin er ikke rigtig godt gennemtænkt. Det kan godt give lidt irritation i hverdagen.

Bortset fra det virker Insignia som en gennemtænkt bil med en stor brugsværdi.

Godt automatgear

Den nye dieselmotor virker overbevisende og er med til at give bilen et ret dynamisk snit. Men det er særligt det velfungerende automatgear med otte trin, der virkelig imponerer. Det skifter blødt, og selve gearskiftenes timing virker hele tiden rigtig.

Opel Insignia skærm
Midterste del af instrumenthuset er en stor farveskærm, der kan give flere forskellige informationer om kørslen. Her er den adaptive fartpilot sat til.

Sammen med den adaptive fartpilot får man en bil, der selv er i stand til at følge trafikken og ved køkørsel kan bremse ned og sætte i gang helt ned til stilstand. Det er en funktion, der er rigtig rar, når man f.eks. en morgen kører på vej til arbejde i tæt trafik. Så kan man altid selv tage over, når man skal hjem igen, og trafikken tillader lidt mere dynamisk kørsel.

Læs også: Motors test af Ford Mondeo

Er man privat køber, er prisen attraktiv, men naturligvis i den høje ende af skalaen. Firmabilsbrugere slipper lidt billigere, og for denne bil er beskatningsprisen nede på 322.000 kr.