Volvo XC60 set forfra
Biltest

Volvo XC60 – populær svensker

Den store XC60 har taget danskerne med storm og er nu den suverænt mest solgte bil i sit segment. Billigste udgave er denne benzinudgave med træk på kun to hjul.
Volvo XC60 bagfra

Motors vurdering

Volvo XC60

12,0 km/l
Benzin
601.435 kr.
  • Førerplads
  • Plads
  • Komfort
  • Forbrug
  • Adaptiv fartpilot er ikke standard
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    189 g/km
  • Effekt
    190 hk
  • Moment
    300 Nm
  • Topfart
    205 km/t.
  • Acc. (0-100)
    7,9 sek.
  • Køreklar vægt
    1.771 kg
  • Maks. påhængsvægt
    2.300 kg
  • Bagagerum
    505 liter
  • Akselafstand
    287 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:469 cm B:190 cm H:166 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 13 km/l
  • Beregnet økonomi 5,80 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Hver eneste dag sidste år kunne fire danskere sætte sig bag rattet i en ny Volvo XC60. Det gør modellen til den suverænt mest solgte af sin slags i Danmark og mere end dobbelt så populær, som sine nærmeste konkurrenter.

Læs også: Motors test af Jaguar E-Pace - føreren i fokus

Der er da også mange gode grunde til at se nærmere på bilen, der imponerer med både sin opbygning og sin funktion. Den version, vi her har testet, er udstyret med den foreløbig mindste benzinmotor med „bare“ 190 hestekræfter. Det er samme toliters motor med fire cylindre, som også anvendes i de mere kraftfulde udgaver – her er ydelsen blot dæmpet.

Bliv medlem og få Motor

Volvo XC60 kabine
Førerpladsen er overskueligt opbygget med få knapper, idet det meste styres via den store skærm i midten. Bag gearstangen sidder startknappen, der vrides for at starte og slukke motoren.

Kører fænomenalt

I denne udgave trækker bilen kun på forhjulene, og det sker via en ottetrins automatgearkasse magen til den, der sidder i de større udgaver. Og netop den kombination leverer en helt fænomenal køreoplevelse. Motoren trækker godt, og er tyst under alle forhold. Gearkassen skifter tilmed fint, og man behøver reelt ikke mere, end det man får her.

Læs også: Motors test af DS 7 - haute couture på hjul

På den negative side finder vi et ret højt forbrug. Fabrikken stiller beskedne 12 km pr. liter i udsigt, men det er til gengæld realistisk – faktisk kørte vi 13 km pr. liter under vores test af bilen. Et andet minus er de manglende skiftegreb bag rattet. De fås ikke, og det er et savn for dem, der gerne selv vil køre lidt sportsligt.

Man kan heldigvis bruge gearstangen til at skifte manuelt, hvis man indimellem ønsker det, men det fungerer ikke helt så godt som med skiftegreb bag rattet. Gearstangen er i øvrigt af den efterhånden lidt gammeldags type, hvor man selv skal huske at sætte den i „P“, når man stopper motoren.

Volvo XC60 bagagerum
Bagagerummet rummer 505 liter og er regulært i formen. Men vi savner lidt bedre mulighed for at fastholde f.eks. indkøbsposer. Bagsædets ryglæn foldes fremover ved tryk på en knap til højre i bagagerummet.

Forstår ikke dansk

Førerpladsen er generelt vellykket, men den store lodrette skærm i midten kræver lidt tilvænning, før man kan betjene alt på en sikker måde under kørslen. Volvo har gjort systemet talestyret, men problemet er, at det ikke virker i Danmark, da en Volvo ikke forstår dansk. Der er dog dansk tekst på alle menuer.

Brugsværdien i en Volvo XC60 er god. Der er kommet umanerlig fin plads ved bagsædet, og ved forsæderne sidder man som altid virkelig godt i de velformede stole. De er dog som udgangspunkt manuelt justerbare, og vil man have andet, må man derfor opgradere til en sædepakke med eljustering, der fås fra ca. 15.000 kr. og opefter.

Læs også: Motors test af BMW X3 - potent familiebil

Bagagerummet rummer 505 liter, og det er rimeligt uden at være prangende. Et noget slasket vandret gardin trækker dog en smule ned i oplevelsen – her er der mange andre bilmærker, der tilbyder bedre løsninger.

Det kan dog ikke fjerne oplevelsen af, at Volvo XC60 er en yderst vellykket og behagelig bil.