BMW X3 forfra
Biltest

BMW X3 - potent familiebil

X3 er vokset endnu engang og byder nu på virkelig god plads – selv til en familie på fem. Og så kan den trække de fleste heste- og båddrømme.
BMW X3 bagfra

Motors vurdering

BMW X3

17,5 km/l
Diesel
719.995 kr.
  • Motor
  • Komfort
  • Pladsforhold
  • Udstyr
  • Nødbremse
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    3.0 liter – 6 cyl.
  • CO2 udledning
    149 g/km
  • Effekt
    265 hk
  • Moment
    620 Nm
  • Topfart
    240 km/t.
  • Acc. (0-100)
    8,0 sek.
  • Køreklar vægt
    2.015 kg
  • Maks. påhængsvægt
    2.400 kg
  • Bagagerum
    550 liter
  • Akselafstand
    286 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 3 / 12
  • Mål
    L:471 cm B:189 cm H:168 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 17 km/l
  • Beregnet økonomi 6,50 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Det er ikke altid den største model, der er bedst. Det er ihverfald tilfældet med trejde generation X3, der er storebroderen X5 overlegen.

Det er ikke en racerbil, men der er en ophøjet og komfortabel køreglæde på dagsordenen.

Det er især på bagsædet, at man mærker forskel. For selvom en X5 er bred og har god skulderplads, så er midterste plads markant bedre at sidde på i den nye X3, hvilket gør den til det bedste valg for familier med brug for fem pladser i bilen. Her sidder voksne også godt på bagsædet.

BMW X3 front
X3 er en stor bil, men nyrerne har fået en meget dominerende facon, og det er ikke kun på billederne, når man ser bilen virker det også en tand for fremtrædende.

Læs også: Motors test af Volvo XC40 - årets bil i Europa

Samtidig er bagagerummet på 550 liter både stort og regulært som i en stationcar i luksusklassen. Reelt er X3 et alternativ til de ellers praktiske MPV-modeller og med et mere potent og pågående design.

Asiatisk front og krom i kabinen

X3 er bygget i USA, men designet virker mere orienteret mod Østen. For selvom de to nyrer er tro mod BMW's designfilosofi, er de blevet så store, at de virker påklistret. Og med deres kromlook virker det, som om bilen primært henvender sig til et asiatisk publikum. Bagenden er mere neutralt designet og matcher de øvrige BMW-modeller. 

BMW X3 kabine
Den store skærm er trykfølsom og bør tilvælges. Merprisen er 44.000 kr. inklusiv den store navigationspakke. Der er i øvrigt god fralægningsplads omkring føreren.

Krom-tendenserne har også bredt sig til kabinen, hvor en del knapper til radio og ventilation er i kromlook. Det virker malplaceret og er det ikke din stil, kan du vælge knapper i en mere neutral farve.

Læs også: Motors test af Jaguar E-Pace - føreren i fokus

Trenden er personalisering af bilerne, og her kan du vælge paneler i forskelligt design og materialer. Testbilen havde også kunstlæder på instrumentpanelet et tilvalg til 11.500 kr. Det koster at køre på første klasse.

BMW X3 display
BMW har mange smarte tilvalg, et af dem er digitale instrumenter til 7.600 kr. Har du navigation, vises vejvisningen i stedet for omdrejningstælleren, når du skal dreje fra.

Nødbremse og kørehjælp skuffer

Når man køber biler i denne klasse, handler meget, om hvilke krydser du sætter. Og ganske skuffende har BMW ikke prioriteret sikkerheden højt nok. Nødbremse, der er standard på en VW Up til under 100.000 kr., er ekstraudstyr på en X3.

Det er for ringe. På så dyr en bil bør dette udstyr være standard. Det handler ikke kun om liv eller død, men også om at du ved at undgå et morgenkys i trafikken kan fortsætte dagen uforhindret i stedet for at skulle på værksted med en frontskade på bilen.

Brug guiden: Find din nye bil på FDM Biler.dk

På testbilen var nødbremsen en del af en køreassistentpakke med adaptiv fartpilot og aktiv styring til godt 44.000 kr. Selvom BMW's styrehjælp er ikke altid er lige pålidelig, så indeholder pakken også den adaptive fartpilot, og derfor anbefaler vi pakken som helhed. Den adaptive fartpilot drillede dog under testen, hvor den enkelte gange reagerede på parkerede biler i bytrafik.

BMW X3 Bagsæde
Det er især midterpladsen, som skal fremhæves. Den er ikke lige så godt som et separat sæde som i en MPV, men man sidder overraskende behageligt.

Massiv motor og masser af køreglæde

Sekscylindrede motorer er et kendetegn ved BMW, men i disse år er de ved at forsvinde, ligesom i mange andre bilmærker. Merprisen ved at gå fra fire til seks cylindre er 70.000 kr., og er alle pengene værd.

For selvom toliters-motoren er blevet meget mere tyst, så viste Motors forbrugsmåling, at den større treliters motor kørte lige så langt på literen. Samtidig får du en motor, der er markant kraftigere.

Drømmer du om en BMW X3? Find den på FDM Biler.dk

Det er især bundtrækket, der markerer sig. Med 620 Nm kan du trække nærmest hvad som helst, og bilen er godkendt til at trække anhængere op til 2.400 kg.

BMW X3 bagagerum
Der er 550 liters bagagerum, og rummet er meget regulært og højt. Det gør det nemt at pakke, når man skal på ferie.

Et andet adelsmærke for BMW er køreegenskaberne. Her har BMW i reklamerne gennem tiderne slået på glæden ved at køre. Og det har du langt hen ad vejen også med denne høje model. Det er ikke en racerbil, men der er en ophøjet og komfortabel køreglæde på dagsordenen.

Eneste minus i testbogen er en tendens til at styretøjet går stramt over midten, og at bilen ikke er helt retningsstabil. Så du skal have hænderne på rattet, når du er på tur.